Vejrupgaard
Gården blev første gang omtalt omkring 1300.
Vejrupgaard tilhørte fra slutningen af 1400-tallet til starten af 1600-tallet adelslægten Ulfeldt.
I 1667 kom Vejrupgaard til adelsslægten Løwenhielm.
Kernen i Vejrupgaards nuværende hovedbygning kan føres tilbage til Corfitz Ulfeldt, der i starten af 1600-tallet byggede et stort renæssanceanlæg.
Renæssancebygningen er gennem tiden blevet stærkt ombygget og består af et trefløjet anlæg, der er delvis hvidkalket og delvis i røde sten.
Ejerhistorie
Vejrupgaards ejerhistorie kan føres tilbage til Henrik af Gleichen, der ejede gården omkring 1300. Ejerforholdene i den følgende periode er ukendte, men i 1458 var gården ejet af Hans Foged.
Hans datter, Sophie Hansdatter Foged, bragte efter forældrenes død gården med ind i ægteskabet med Jens Stigsen Ulfeldt. Efter hans død i 1526 arvede sønnen Hans Jens Ulfeldt Vejrupgaard. Hans yngste datter Gertrud Stigsdatter arvede gården i 1546 og bragte den med ind i sit ægteskab med Christoffer Oldeland. Han døde allerede i 1557, og kort efter giftede Gertrud Stigsdatter sig med Ulfeldt Christophersen Ulfeldt.
Såvel sønnen, som den nye ægtemand, faldt i unåde i 1580. Efter et voldeligt sammenstød mellem herredsfogeden Knud Mule på den ene side og Ulfeldt Christophersen Ulfeldt og Hans Oldeland på den anden dømte rigsrådet Ulfeldt Christophersen Ulfeldt og Hans Oldeland til at miste både deres adelige rettigheder og deres ejendomme. Frederik II (1534-1588) benådede imidlertid parret, der fik lov til at beholde Vejrupgaard.
Omkring 1600 kom gården ad ukendte veje i hænderne på Corfitz Ulfeldt til Bavelse. Corfitz Ulfeldt - ikke at forveksle med Leonora Christines ægtemand af samme navn - var søn af rigsråd Jakob Ulfeldt og havde fået en traditionel adelig opdragelse. Som led i sin dannelsesrejse havde han bl.a. studeret i Sienna, og efter hjemkomsten gjorde han tjeneste ved hoffet. I starten af 1600-tallet blev han lensmand på Rugaard nær Vejrupgaard, og det var formentlig i denne periode, at han kom i besiddelse af Vejrupgaard.
Sønnen Jakob Ulfeldt overtog gården efter faderens død i 1614, men kom hurtigt i økonomiske vanskeligheder. Allerede i 1627 overtog Mogens Kaas således en andel af gården, og Jakob Ulfeldt døde i 1631 som en forgældet mand. Kaas var oprindeligt mest knyttet til Jylland, hvor han bl.a. var lensmand på Mariager Kloster. Omkring 1630 styrkede han imidlertid sin tilknytning til Fyn, bl.a. ved at låne penge til forgældede fynske adelsmænd mod pant i jordegods og derefter overtage jorden.
Efter Kaas' død i 1656 arvede sønnen Bjørn Kaas Vejrupgaard. Han havde tilbragt flere år på en dannelsesrejse, der blandt andet bragte ham til Frankrig og Holland, og han var efter sigende en veluddannet herre. Hans økonomiske forståelse gav samtiden imidlertid ikke meget for. Biskoppen i Odense beskrev ham således som "… en temmelig velstuderet Mand, men i økonomiske Sager meget vanvittig. .." I 1667 måtte han endelig give op og sælge Vejrupgaard.
Den nye ejer var Hans Schrøder. Han var søn af en herredsfoged, men gennem militærtjeneste - først i Frankrig og senere i Danmark under Den Anden Karl Gustav-krig (1658-1600) - blev han en del af samfundets elite. Han ejede foruden Vejrupgaard også Hindemae, Sanderumgaard, Sellebjerg, Lammehave og Nordskov. Et par år efter købet af Vejrupgaard blev Hans Schrøder optaget i den danske adel under navnet von Løwenhielm.
Ved Hans Schrøder von Løwenhielms død i 1699 arvede barnebarnet Hans Brockenhuus von Løwenhielm gården. Hans efterkommere ejede gården op til 1880, hvor enken Juliane Marie Brockenhuus von Løwenhielm solgte gården til et sagførerkonsortium i Odense.
Salget blev startskuddet til en periode med regelmæssige ejerskifter, som varede indtil 1949, hvor J. Chr. E. Simonsen købte gården. Hans enke ejede endnu hovedparcellen i 2011, men dele af jordtilliggendet var i den mellemliggende periode blevet solgt fra, og jorderne (godset) var således ejet Erik Ove Carl John Emil Vind.
Vejrupgaard er i 2021 ejet af Kristian Viekilde og Sofie Simonsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen kan føres tilbage til starten af 1600-tallet, hvor ejeren Corfitz Ulfeldt opførte et trefløjet renæssanceanlæg. Oprindeligt var anlægget i to etager, men i dag står alle tre fløje kun i én etage over en høj kælder.
Sidefløjene åbner sig mod haven i syd, og hovedfløjen, der er karakteriseret af en gennemgående frontspids, bærer over indgangspartiet Løwenhielms og Brockenhuus' våben.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nordøst for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. Tættest ved hovedbygningen ligger to grundmurede længer på begge sider af indkørslen, mens der længere mod øst ligger et vinkelbygget anlæg, der blev opført i 1948 efter en brand året før.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vejrupgaard Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Kristian Viekilde og Sofie Simonsen
Herregårdens størrelse
7 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Park/have 7 ha
Funktion
Erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bavelse, Hindemaegaard, Lammehave, Sanderumgaard, Selleberg
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Marslev
Ejer
Sophus Gustav Holger Vind
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
18.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
238000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 25 kalve, 3 tyre, 15 heste, 6 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 1 karl(e), 6 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Marslev
Ejer
Pro. Löwenhjelm
Herregårdens størrelse
53.67 htk
Skovskyld
0.65 htk
Mølleskyld
7.75 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
16.27 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
14.62 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Marslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
49.73 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.75 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
138.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 480. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
