Vaar

Ejerhistorie

Vaar tilhørte ved middelalderens afslutning Vitskøl Kloster. Gårdens oprindelige navn var Voer eller Wore. Navnet er en gammel betegnelse for uopdyrkede, øde områder, som lå uden for landsbyernes jorde. Formodentligt er gården blevet anlagt i forbindelse med en udvidelse af de eksisterende landsbyjorde - og formodentlig var det cisterciensermunkene på Vitskøl, der stod bag.

Ved Reformationen i 1536 overgik klostrets gods til Kronen, men gården blev i en årrække stadig administreret under Vitskøl - nu som kongeligt len. I 1573 byttede Kronen Vitskøl Kloster til adelsmanden Bjørn Andersen Bjørn, og Vaar fulgte med i handlen. Bjørn, der var lensmand på Aalborghus, opførte nye bygninger på Vaar og sikrede kort før sin død gården hovedgårdsprivilegier, dvs. gjorde den til en herregård.

I 1583 døde Bjørn, og blot fire år efter brændte hovedbygningen. Hans enke, Karen Friis, boede på daværende tidspunkt på gården, og en del efterladte papirer, regnskaber og personlige genstande gik derfor tabt. Karen Friis lod sig imidlertid ikke slå ud og tog fat på at opføre en ny og mere imponerende hovedbygning, der stod færdig i 1590.

Karen Friis døde i 1601, hvorefter gården gik til hendes datter og senere til barnebarnet Georg Ernst Worm. Han solgte imidlertid Vaar i 1622. Den nye ejer var Anders Friis, der var lensmand på Sejlstrup. Kort efter måtte han dog - på grund af gæld - afstå gården til sin bror Christen Friis. Christen Friis var Christian IV's (1577-1648) kansler og ejede adskillige gårde. Hans travle liv og mange besiddelser levnede ikke meget tid til Vaar, men oprettelsen af et såkaldt hospital i landsbyen Farstrup vidnede dog om, at han fandt tid til at interessere sig for godsets fattige.

Friis' datter, Barbara Friis, var gift med Jørgen Seefeld, som overtog Vaar et par år efter Friis' død i 1639. Seefelds økonomiske forhold var dårlige. Gården blev flere gange plyndret i 1600-tallets mange krige, og en landbrugskrise i sidste halvdel af århundredet undergravede flere godsejeres økonomi. Som flere af sine standsfæller måtte Seefeld optage store lån hos byernes fremvoksende handelsstand. Seefelds anden hustru, Karen Sehested, måtte derfor afstå Vaar i 1668 til den anerkendte danske læge Niels Bentsen Benzon, som havde penge til gode i boet.

Niels Bentsen Benzon var en anset læge og godsejer. Han havde i sin ungdom studeret medicin ved store europæiske universiteter. Da han vendte tilbage til Danmark, nedsatte han sig i Aalborg som praktiserende læge. Benzon kom fra en velstående borgerlig familie, og han lånte store beløb ud til nordjyske herremænd, der ikke kunne klare krisen. Kunne lånene ikke indfries, overtog han gårdene, og han blev dermed en af tidens store godsspekulanter.

Sønnen, Niels Nielsen Benzon, overtog Vaar i 1674 ved farens død. Han var som mange af adelens sønner uddannet ved Herlufsholm, og han blev i en tidlig alder en af kongens fortrolige embedsmænd. Han tilkøbte en del jord til Vaar og sikrede den i 1691 status som komplet herregård, dvs. at gården havde mere end 200 tdr. fæstegods inden for 15 km. fra herregården. Sønnen, Peder Benzon, ejede en lang række herregårde og solgte i 1718 Vaar til sin fætter, Jochum Poulson.

I Benzon-slægtens tid forfaldt bygningerne på Vaar, der blev drevet af en forpagter. Poulson måtte derfor foretage en omfattende restaurering af gården i 1722. Gården forblev dog ikke længe i slægtens eje, da enken i 1756 solgte gården videre til M.P. Marcussen.

Efter et par ejerskift overgik Vaar i 1792 til en af tidens store ejendomsspekulanter, Ulrich von Schmidten. Han solgte store dele af herregårdens fæstegårde fra. Frasalget fortsatte under de følgende ejere, og under landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet led gården under de manglende indtægter fra fæsterne.

I første halvdel af 1800-tallet blev gården hyppigt handlet. I 1923 blev gården solgt til Aalborg Amts Udstykningsforening, der udstykkede 22 husmandssteder på jorden. Hovedparcellen blev i 1934 købt af forfatteren Knuth Becker, der ejede gården frem til sin død i 1974.

I 2021 er gården ejet af familien Amager.