Vitskøl Kloster
Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158.
I 1563 blev Vitskøl til en herregård, der fik navnet Bjørnsholm.
Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra middelalderen.
Ruinerne efter den store klosterkirke ligger stadig ved siden af herregårdens hovedbygning.
Ejerhistorie
Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 på jorde, som cisterciensermunkene havde modtaget fra Valdemar den Store (1131-1182).
Munkene lod klostret opføre efter udenlandske forbilleder, og ligesom i udlandet viste munkene på Vitskøl sig at være fremsynede og dygtige landmænd. Klostrets jordbesiddelser voksede igennem hele middelalderen, og en udateret jordebog angiver, at mere end 280 fæstegårde lå under Vitskøl, der også ejede flere kirker og møller.
I klostertiden blev Vitskøls mange avlsgårde mønsterbrug, hvorfra nye impulser og forbedringer spredte sig til de omkringliggende gårde. Cisterciensernes forbilledlige landbrug var ikke begrænset til Vitskøl. I 1172 etablerede munke herfra Øm Kloster, og også på Øm Klosters store jordtilliggender i Østjylland foregik et ihærdigt arbejde med at forbedre de danske landbrugsmetoder.
Ved reformationen i 1536 overgik Vitskøl til Kronen. Munkene, som boede i klostret på det tidspunkt, fik dog tilladelse til at forblive der til deres død, og først i 1563 blev klosteret endeligt ophævet. I stedet oprettede Kronen et len og udpegede en lensmand, der skulle administrere de udstrakte jordbesiddelser.
I 1573 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen imidlertid Vitskøl Kloster bort til den magtfulde adelsmand Bjørn Andersen Bjørn. Han var medlem af Rigsrådet og var i flere omgange lensmand i såvel Danmark som Norge. Efter at have overtaget Vitskøl, som han sikrede hovedgårdsprivilegier, gav han gården navnet Bjørnsholm.
Allerede i 1590 gled Bjørnsholm ud af slægtens eje, idet Bjørn Andersen Bjørns svigerdatter, Ermegaard Gyldenstierne, i 1610 efterlod gården til sine søskende. I store dele af 1600-tallet havde gården en række skiftende ejere. De gamle bygninger fra klostertiden forfaldt. Klosterkirken, der siden Reformationen havde fungeret som sognekirke, kunne ikke vedligeholdes af det beskedne tiende fra de omkringliggende sogne, og til sidst blev gudstjenesterne forrettet i en af herregårdens stuer.
Også gårdens jordtilliggende blev kraftigt reduceret af de mange ejerskifter. Bjørn Andersen Bjørn havde overtaget store dele af klostrets jordbesiddelser, men i 1660 lå blot 60 gårde under herregården - og mange af disse var i dårlig forfatning.
I 1689 overtog Anders Kjærulff gården, hvorefter han gik i gang med at stabilisere gårdens økonomi og udvide jordtilliggendet. Studedrift blev på dette tidspunkt en vigtig indtægtskilde på Bjørnsholm, hvis jorde blev drevet af hoveri. Netop en mere effektiv udnyttelse af fæstebøndernes hoveripligt kan være baggrunden for at Anders Kjærulff efter overtagelsen af Bjørnsholm udstykkede avlsgården Lundgaard, der også fik hovedgårdsprivilegier.
Anders Kjærulfs søn, Søren Kjærulf, døde i 1730 efter at have sat sin arv over styr. Enken måtte sælge Bjørnsholm til sin onkel - den umådeligt velhavende Peder Thøgersen Lasson - hvis efterkommere ejede Bjørnsholm frem til 1809.
Da Johan Caspar de Mylius overtog Bjørnsholm i 1809 var gården i en årrække blevet forsømt. Mylius iværksatte en lang række forbedringer af driften, bl.a. genopførte han godsets avlsgård på Livø, opførte to nye møller, etablerede mejeridrift og fik omorganiseret jordbesiddelserne på en fornuftig måde ved den såkaldte udskiftning.
Trods sin indsats for at forbedre gården måtte han imidlertid afstå Bjørnsholm til staten i 1828 på grund af gæld. Staten ejede gården frem til 1868 og gennemførte i perioden frasalget af det sidste fæstegods. Trods frasalget af fæstegods og forpagtergårde var Bjørnsholm endnu en relativt stor gård, da den blev købt af Allan Dahl. Gården omfattede således 1.050 tdr. land og havde et hartkorn på omtrent 43 tdr. Dahl solgte imidlertid gården allerede i 1873, og efterfølgende var gårdens historie atter præget af skiftende ejere.
Fra 1976 var Vitskøl Kloster ejet af Købehavns Kommune, indtil den i 2012 blev overtaget af Fonden til Vitskøl Klosters Bevarelse. I 2024 drives der Vitskøl Kloster konferencevirksomhed, mens også arbejdsmarkedsuddannelsen TAMU holder til ved klostret.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Vitskøls Klosteranlæg blev opført fra begyndelsen af 1200-tallet, og der var fortsat byggeakivitet frem til begyndelsen af 1500-tallet. Den store treskibede klosterkirke, der oprindeligt udgjorde den nordlige del af det samlede klosteranlæg, forfaldt i tiden efter reformationen i 1536 og klostrets overgang til herregård i 1573. I 1668 lod Niels Juel opføre en kirke i anlæggets nordfløj, der kom til at fungere som sognekirke. Bygningen fungerede som sognekirke indtil 1916 og herefter blev kirkeinventaret overdraget til Overlade sognekirke. Nordfløjen blev ombygget omkring år 1770, hvorfra indgangspartiets segmentfronton stammer fra. Nordfløjen forbinder de to øvrige fløje og ligger syd for ruinerne af den tidligere klosterkirke.
Anlæggets østfløj blev oprindeligt opført i 1200-tallet, mens vestfløjen blev opført i senmiddelalderen. Efter reformationen i 1536 gennemgik anlægget en række ombygninger som led i en transformation af Vitskøl Kloster fra kloster til herregård. Klosteranlæggets senmiddelalderlige korsgange blev fjernet, og der blev tilføjet udvendige trappetårne. I borggårdens nordvestlige hjørne blev der opført et hus i to etager, som sidenhen blev revet ned, men som der kan ses spor fra i den nuværende nordfløjs murværk. Vestfløjen blev i slutningen af 1500-tallet indrettet til herskabsbolig, hvilket den var i brug til frem til 1700-tallet. Fløjen er udstyret med kamtakkede blændingsgavle.
Østfløjen gennemgik store ombygninger under Mens Mathias Lasson ejerskab i første halvdel af 1700-tallet, hvor han indrettede bygningen i 1700-tallets rokokostil med malede tapeter, paneler, døre og loftsmalerier og rigt snedkerarbejde. Østfløjen er i to etager og har valmet tag, og gårdsiden karakteriseres af en frontspids.
Det middelalderlige klosteranlæg skal også have haft en sydfløj. Hvornår den forsvandt vides ikke, men en ny bindingsværksfløj blev opført efter klostertiden. Nyere undersøgelser peger på, at bindingsværksfløjen blev revet ned i midten af 1700-tallet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1754 lod Mathias Lasson et stort avlsanlæg af bindingsværk opføre syd for hovedbygningen. Avlsbygningerne brændte i 1931.
Kulturmiljø
Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger ruinerne fra den tidligere klosterkirke.
Ved Reformationen blev klosterkirken omdannet til almindelig sognekirke. Områdets beskedne kirkeskatter dækkede imidlertid ikke vedligeholdelsesudgifterne, og bygningen forfaldt i løbet af 1500-tallet.
I 1958 påbegyndte Nationalmuseet en istandsættelse af kirkeruinen. Man begyndte at indsamle de sten fra kirken, som i tidens løb var blevet brugt til bygninger andre steder, og fik dem bragt tilbage til ruinen. Man hjembragte også dele af en 280 cm. høj, udsmykket granitsøjle fra Børglum Kloster og genopstillede den i sin helhed i ruinen.
Hovedbygningen omgives af en stor have. En del af haven er blevet gendannet som klosterhave og vidner om de mange specielle planter og lægeurter, som munkene dyrkede i middelalderen.
Fredningsstatus 2021: Vitskøl Klosters kirkeruin er fredet.
Litteratur
Hjermind, Jesper og Hugo Støttrup Jensen: "Fra Vitskøl Kloster til herregården Bjørnsholm 1536-1590", Landbohistorisk Tidsskrift, årg. 16, 2020
Løffler, J.B.: Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke. København 1900.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Smidt, C.M.: Udgravninger og Istandsættelser af Vitskøl Klosterkirke. Nationalmuseets 2. afdeling, Redegørelser for dets Virksomhed siden 1892. København 1908.
Smidt, C.M.: Vitskøl Kloster. København 1938.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vitskøl Kloster
Region og kommune
Nordjylland - Vesthimmerlands
Offentlig adgang
Offentlig adgang til omgivelser, klosterruiner og urtehave
Ejer
Fonden til Vitskøl Klosters Bevarelse
Herregårdens størrelse
170 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 50 ha, eng 21 ha, skov 82 ha, sø 17 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi og skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Vitskøl Kloster hed oprindeligt Vitæ scola, siden Bjørnsholm Hovedgård og fra 1934 igen Vitskøl Kloster. Avlsgården hedder stadig Bjørnsholm
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, vitskol-kloster.dk, tamu.dk
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Bjørnsholm
Ejer
Alfred Thorvald Loehr
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
257.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
170000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 115 kalve, 2 tyre, 40 fedekreaturer, 19 heste, 8 føl, 125 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 6 karl(e), 5 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Bjørnsholm
Ejer
Statskassen
Herregårdens størrelse
42.34 htk
Skovskyld
3.91 htk
Mølleskyld
12.75 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
238.26 htk
Arvefæstegårde
73.57 htk
Leje- og tyendehuse
17.96 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen regnes også hovedgårdene Lundgård og Padkær.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Bjørnsholm
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
52.47 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
103.50 htk
Fæstegods
465.31 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Vitskøl Kloster
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 61
