Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Vemmetofte Kloster

Vemmetofte kendes fra 1300-tallet, hvor herregården var ejet af forskellige adelige slægter, ofte med nære forbindelser til kongen og magten.

I 1735 blev Vemmetofte Adelige Jomfrukloster oprettet på baggrund af prinseesse Sophie Hedevigs testamente.

Vemmetofte Klosters hovedbygning blev opført mellem 1715 og 1724 ved arkitekt J.C. Ernst, der sidenhen gennemgik ombygninger i både slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Første gang Vemmetofte blev nævnt var i 1300-tallet. Frem til sin død i 1349 ejede Johannes Offesen således gården. Han var svoger til den berømte Marsk Stig Andersen, der i 1286 blev kendt skyldig i mordet på Erik Klipping (1249-1286) i Finderup Lade. Johannes Offesen var selv en meget indflydelsesrig herremand. Han var modstander af Erik Menved (1274-1319), og han var en af bagmændene bag Christoffer II's (1276-1320) strenge håndfæstning. Hans titel og nære forbindelse til magtens centrum beroede på hans store rigdom på gods. Han ejede en del godser i Skåne, men også tre herregårde på Sjælland, heriblandt Vemmetofte. Efter hans død i 1349 blev godserne delt mellem hans arvinger.

I skiftet efter ham arvede hans datters mand, Jens Lauridsen, Vemmetofte, som senere igen blev arvet af Jens Lauridsens svigersøn, Jens Andersen Brock. Hermed startede over 200 år med slægten Brock på Vemmetofte. Jens Andersen Brock var en af Valdemar Atterdags (1321-1375) og senere dronning Margrethe I's (1353-1412) trofaste støtter og medlem af rigsrådet. Ved Jens Andersen Brocks død var hans eneste søn allerede død, så Vemmetofte tilfaldt hans barnebarn, Johanne Nielsdatter. Hun var gift tre gange, men alle ægteskab forblev barnløse. Hendes sidste ægtemand, Oluf Axelsen Thott, spillede en væsentlig rolle under Christian I's (1426-1481) regeringstid som medlem af rigsrådet.

Oluf Axelsen Thott døde i 1464, mens Johanne Nielsdatter skal være afgået ved døden nogle år forinden. Boet efter hende var først gjort op i 1472, hvor fordelingen mellem arvingerne var faldet på plads. I 1400-tallet var godserne meget ustabile blandt andet på grund af indviklede arveregler, der medførte opsplitning af mange godser mellem flere arvinger. Vemmetoftes marker blev splittet, men gården gik til Johanne Nielsdatters nevø, Lave Esgesen Brock, der nogle år før havde arvet herregården Gammel Estrup på Djursland. Han var en af tidens ivrige godssamlere og lå i en uendelig fejde med slægten Rosenkrantz om jordbesiddelserne på Djursland. Dog havde han stadig tid til at udbygge og passe på sin sjællandske herregård.

Efter Lave Esgesen Brocks død i 1504 kom det til endnu en deling af Vemmetofte. De to arvinger, sønnen Niels Brock og datteren Ide Brock, måtte dele Vemmetofte mellem sig således, at Niels Brock fik to tredjedele, mens Ide Brock fik en tredjedel af godset, som gik til hendes mand Truid Gregersen Ulfstand.

Først i 1529 var boet gjort op og delt, og herfra begyndte en årrække med sameje af Vemmetofte. Niels Brock sad i den del af rigsrådet, der efter Frederik I's (1471-1533) død ønskede at indsætte hans reformerte søn, hertug Christian, på tronen. Der var imidlertid også en stor del af landet, der støttede den tidligere afsatte og nu fængslede Christian II (1481-1559) som landets konge. Striden resulterede i borgerkrigen Grevens Fejde (1534-1536) mellem bønder og adel. Bønderne støttede den populære Christian II, mens den velstillede adel ønskede hertug Christian som landets nye konge. Sejrherren blev adelen, som indsatte hertug Christian, nu Christian III (1503-1559), som Danmarks konge. Han indførte herefter den lutherske tro i Danmark 1536.

Niels Brock deltog i 1534 i et slag, hvor han blev hårdt såret og taget til fange af Skipper Clements bondehær. Han døde i sit fangenskab, og hans part i Vemmetofte gik til enken Jytte Podebusk og hendes nye mand fra 1541, Knud Gyldenstierne. Først i 1544 kunne sønnen Lauge Brock overtage sin part af Vemmetofte.

Ligesom sin fader døde Lauge Brock ganske ung. Hans enke, Margrete Bille, blev Vemmetoftes nye ejer, indtil deres eneste barn, Eske Brock, i 1595 kunne overtage godset. Han påbegyndte straks at købe sine slægtninges part af Vemmetofte. Dette lykkedes allerede i 1599, da han udkøbte den daværende medejer Claus Podebusk.

Vemmetofte var nu igen et helt gods under én ejer. Eske Brock til Gammel Estrup var en af landets rigeste adelsmænd. I løbet af sin levetid købte han otte godser og arvede yderligere fire. I 1596 blev han medlem af rigsrådet, hvor han fik en del diplomatisk arbejde. Han skrev dagbøger, der i dag regnes for væsentlige kulturhistoriske kilder til hans samtid.

Eske Brock blev den sidste mand i slægten Brock. Han døde i 1625, og alt hans gods blev delt mellem hans tre døtre. Berete Brock arvede Vemmetofte, som gik til hendes mand Tyge Brahe, der var nevø til den verdensberømte astronom af samme navn. Tyge Brahe skulle ligesom sin farbroder have haft en omfattende lidenskab for naturvidenskaben og dyrkede også astronomien. Hustruen Berete blev omtalt som særdeles from og godgørende, og ægteparret levede en stille tilværelse på Vemmetofte. Desværre for parret var det dårlige tider for herremændene. Deltagelsen i Trediveårskrigen (1618-1648) havde lagt landet øde og landbruget fattigt. Ved Tyge Brahes død i 1640 var han ruineret, og hans søn Axel Brahe så sig derfor nødsaget til at sælge Vemmetofte. Den nye køber var den velhavende Holger Rosenkrantz.

Samme år som Holger Rosenkrantz købte halvdelen af Vemmetofte, lod han sin nye hustru, Karen Krabbe, købe den anden halvdel. Dermed ejede parret hver sin del af gården. Parret oprettede et hospital for fattige på Vemmetofte og senere også et legat for skolelærere. I 1647 døde Holger Rosenkrantz, og hans del af Vemmetofte blev delt mellem hans arvinger. Karen Krabbe blev siddende på Vemmetofte indtil 1662, hvor hun døde. Hendes del blev arvet af hendes broder, Iver Krabbe, som straks efter købte Holger Rosenkrantz' arvinger ud.

Iver Krabbe døde allerede i 1666, men hans enke ejede Vemmetofte til sin død i 1680, hvorefter parrets to døtre, Anne Sophie og Margrete Krabbe, overtog Vemmetofte. Begge døtre var enker, og de sad på godset i 14 år. I 1694 solgte de Vemmetofte til Christian V's (1646-1699) hustru, dronning Charlotte Amalie.

Charlotte Amalie var meget foretagsom. Hun havde ingen politisk magt, men til gengæld var hun en ivrig godssamler. Hun havde en stor godssamling på Stevns, hvor Vemmetofte indgik. Her omfordelte hun jorden blandt de stevnske herregårde. Samtidig regulerede hun hoveriet, så hoveriarbejdet ikke hindrede bønderne i at passe deres egen jord. I det hele taget gik hun meget op i sine bønders ve og vel, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at hun forbød forpagteren at prygle bønderne. Ved dronningens død i 1714 arvede hendes søn, prins Carl, Vemmetofte. I mange år havde der ikke boet nogen på Vemmetofte, og prins Carl påbegyndte straks en omfattende ombygning af hovedbygningen.

I 1721, da Frederik IV (1671-1730), efter dronning Louises død, lod sin dronning til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow, ophøje til dronning, kom det til et brud mellem kongen og hans søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der sammen forlod København i protest. Den nyindrettede hovedbygning tillod prins Carl at holde et mindre, men ret anseligt hof på Vemmetofte. Frem til sin død i 1729 fortsatte han med at forskønne Vemmetofte både indvendigt og udvendigt. Han var også meget interesseret i Vemmetoftes drift og øgede således kvægbesætningen og forbedrede leveforholdene for alle godsets bønder. Han udfærdigede en vejledning til bønderne om bøndergårdenes drift, samtidig med at han sikrede sig, at der blev opført skorstene på samtlige bondegårde på godset.

Ved hans død overtog prinsesse Sophie Hedevig driften af Vemmetofte. Prins Carl havde brugt anselige summer på at udbygge Vemmetofte, og søsteren hang nu på gælden. Hun formåede dog at afbetale gælden inden sin død i 1735. Sophie Hedevig var en begavet og religiøs kvinde præget af tidens pietistiske strømninger. Hun malede en del malerier, hvor nogle i dag er udstillet på Rosenborg Slot.

I sit testamente havde prinsessen bestemt, at Vemmetofte skulle indrettes til et adeligt jomfrukloster. Den 13. marts 1735 udstedte Christian VI (1699-1746) fundatsen for Vemmetofte adelige jomfrukloster. Klostret skulle bestyres af to kuratorer, udnævnt af kongen, og en priorinde, der blev valgt af kuratorerne og de fire ældste frøkener i klostret. Sophie Hedevig havde dog allerede udnævnt de første kuratorer og priorinden. Priorinden var frøkenernes overordnede, som skulle lede det indre liv samt husholdningen, mens kuratorerne skulle lede klostrets ydre anliggender.

Klostrets økonomiske forhold var ikke særlig gode ved dets grundlæggelse. Man valgte derfor kun at optage syv frøkener, men så snart økonomien blev bedre, skulle der optages flere, og hver frøken skulle påtage sig at hjælpe og vejlede et forældreløst barn.

De første år hang økonomien ikke sammen for klostret. Det var kuratoren Carl Adolph von Plessen, der gennem sit mangeårige venskab med prinsesse Sophie Hedevig og prins Carl følte sig forpligtet til at hjælpe klostret i gang. Han støttede klostret økonomisk og smed penge fra egen lomme i projektet. Trods svære tider for landbruget lykkedes det ham at vende skuden. I 1758 var antallet af klosterfrøkener steget til 13.

I slutningen af 1700-tallet påbegyndte man på Vemmetofte at gennemføre landboreformerne. Dette foregik i nogenlunde ro og orden, men enkelte landsbyer modsatte sig udskiftningen af jorden. Alt blev dog ordnet, og Vemmetofte blev efterhånden et velhavende kloster. I 1775 modtog Vemmetofte et værdifuldt bibliotek, som prinsessens livlæge, Andreas Høielse, testamenterede til klostret. Biblioteket blev grundstammen i det endnu eksisterende klosterbibliotek.

I 1976 gik Vemmetofte ind i en ny fase. Navnet blev ændret til Vemmetofte Kloster, og optagelsesreglerne blev ændret radikalt. Klosteret var ikke længere forbeholdt kvinder, men også mænd og par kunne få bolig. Endvidere skabte en gennemgribende ombygning af den gamle herregård nye, mere tidssvarende boliger.  

Vemmetofte fungerer stadig i 2013 fortsat som kloster.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Anna Fridrica von Bülow

Frøken

Alder: 60
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Klosterets Priorinde
Adelheit Christine von Bülow

Frøken

Alder: 59
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Edel Sophia de Kiel Wind

Frøken

Alder: 62
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Erdtmuth Christiane von Plessen

Frøken

Alder: 57
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Catharina Elisabeth von Plessen

Frøken

Alder: 44
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Ingeborg Dorothea de Løvenørn

Frøken

Alder: 43
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Elisabeth Marie de Løvenørn

Frøken

Alder: 42
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Ida Sophie Christiane de Løvenhielm

Frøken

Alder: 44
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Conradine Juliane Lovise von Plessen

Frøken

Alder: 46
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Margrethe Birgitthe Catharine von der Osten

Frøken

Alder: 37
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Christiane Edel de Bartholin

Frøken

Alder: 35
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Wilhelmine Augusta von Varendorf

Frøken

Alder: 43
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Lovise Amalie von Varendorf

Frøken

Alder: 41
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Anna Margretha Comtesse von Schmiettau

Frøken

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Anne Margrethe de Løvenørn

Frøken

Alder: 40
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Friderica de Løvenørn

Frøken

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Adelaide Benedicte de Løvenørn

Frøken

Alder: 33
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Henriette Dorothea von Varendorf

Frøken

Alder: 34
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Conventualinde
Christina Braun

Huusholderske

Alder: 33
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Dorothea Keichsen

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 39
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Sabina Catarina Dorothea Leschly

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 41
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Mette Cathrine Krag

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Christence Spendrup

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Margrethe Louisdatter

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Mette Sophia Wisling

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Susanna Cathrina Seerup

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 48
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Anna Christina Ørn

Frøkenernes Jomfrue [Kammerpige]

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Anna Ingvordsdatter

Stuepige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Sophia Merkelsdatter

Stuepige

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Anna Maria Christensdatter

Kokkepige

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Anna Andersdatter

Kokkepige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Caroline Andersdatter

Stuepige

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Mette Jensdatter

Bryggerpige

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Maren Jensdatter

Malkepige

Alder: 18
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Anna Maria

Kiøbenhavns Barn fra Plejeanstalten

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Else Porsses

Domestigser

Alder: 84
Civilstand: Enke
Bent Jeppesen

Tjener

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Peder Pedersen

Forrider

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Domestigser
Lars Mortensen

Portner

Alder: 49
Civilstand: Enkemand
Position i husstanden: Domestigser
Jeppe Bendsen

Klosterkudsk

Alder: 57
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Huusbonde
Anna Cathrina Poulsdatter

Hustrue

Alder: 54
Civilstand: Gift
Erdmuth Christine Jeppesdatter

Deres Datter

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Hans Rasmussen

Materialkudsk

Alder: 46
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Huusbonde
Maren Hans. Rasmusdatter

Hustrue

Alder: 49
Civilstand: Gift
Mette Sophia Lisbeth Hansdatter

Deres Datter

Alder: 14
Civilstand: Ugift
Anna Christina Withusen

Forrige Huusholderske ved Klosteret

Alder: 65
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: -
Jørgen Davidsen

Brolægger

Alder: 67
Civilstand: Enkemand
Position i husstanden: -
Bygninger

Hovedbygning

På det nuværende Vemmetofte Kloster kan der ses rester fra den gamle middelalderlige hovedbygning. Bl.a. er der bevaret nogle sengotiske krydshvælv. Desuden gemmer bygningen også rester af en renæssancebygning opført af Eske Brock, der også opførte et trappetårn i gården.

Imidlertid blev de gamle bygninger revet ned af prins Carl og erstattet af et nyt barokanlæg mellem 1715 og 1724. Det nye firefløjede anlæg blev opført ved arkitekt J.C. Ernst. Den nordlige fløj er i én etage, mens de øvrige fløje blev bygget i tre etager.

Mellem 1862 og 1863 gennemgik Vemmetofte Kloster en gennemgribende restaurering ved arkitekt J.Th. Zeltner, der forsynede bygningen med spidse gavle og spir i renæssancestil. J.Th. Zeltner dækkede samtidig murene med cement for at efterligne renæssancens sandstensdekorationer. Sporene fra denne ombygning forsøgte man dog at fjerne under en restaurering i 1907 ved arkitekt Axel Berg. Han tog cementskallen ned og førte bygningen tilbage til barokstilen.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Til Vemmetofte Kloster hører en række udhuse og avlslænger fra 1700. Disse er opført i forskellig stil, hvor nogle er i bindingsværk, mens andre er i mursten. Også tagkonstruktionen varierer, og nogle har således stråtag, mens andre har tegltag.

Fredningsstatus 2021: De øvrige bygninger er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø 

Barokanlægget er omgivet af grave og ligger midt i en stor park med lindealléer, pavillon og broer. Endvidere ligger der store skovarealer til Vemmetofte Kloster.

Vemmetofte Kloster
Klostervej 3A
4640 Faxe

Ejerrække

  • Ejerrække
  • ( -1349) Johannes Offesen
  • (1349- ) Jens Lauridsen Panter
  • ( - ) Jens Andersen Brock
  • ( -1421) Iven Bryske
  • (1421- ) Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • ( -1456) Fikke von Witzen
  • (1456- ) Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • ( -1464) Oluf Axelsen Thott
  • (1464-1472) Boet efter Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • (1472-1504) Lave Brock
  • (1504-1529) Boet efter Lave Esgesen Brock
  • (1529-1534) Niels Brock
  • (1529-1545) Truid Gregersen Ulfstand
  • (1534-1541) Jytte Podebusk, gift 1) Brock, 2) Gyldenstierne
  • (1541-1544) Knud Gyldenstierne
  • (1544-1565) Lauge Brock
  • (1545-1559) Jens Truidsen Ulfstand
  • (1565-1595) Margrete Esgesdatter Bille, gift Brock
  • (1545-1566) Jens Ulfstand
  • (1566-1575) Niels Ulfstand
  • (1575-1590) Sophie Ulfstand, gift Podebusk
  • (1590-1599) Claus Podebusk
  • (1595-1625) Eske Brock
  • (1625-1640) Tyge Brahe
  • (1640-1641) Axel Brahe
  • (1641-1647) Holger Rosenkrantz
  • (1641) Palle Rosenkrantz
  • (1641-1662) Karen Krabbe, gift 1) Friis, 2) Rosenkrantz
  • (1662-1666) Iver Krabbe
  • (1647-1663) Niels Trolle
  • (1666-1680) Karen Marsvin, gift Krabbe
  • (1680-1694) Anne Sophie Krabbe, gift Urne
  • (1680-1694) Margrete Krabbe, gift 1) Ulfeldt, 2) Rosenkrantz
  • (1694-1714) Dronning Charlotte Amalie
  • (1714-1729) Prins Carl
  • (1729-1735) Prinsesse Sophie Hedevig
  • (1735- ) Vemmetofte Kloster

Litteratur

Andrup, Otto: Fortegnelse over Malerierne på Vemmetofte adelige Jomfrukloster. Kbh. 1918.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Vemmetofte Kloster

Region og kommune

Sjælland - Faxe

Offentlig adgang

Offentlig adgang til parken dagligt

Ejer

Vemmetofte Kloster

Herregårdens størrelse

380 ha

Godsets størrelse

2292 ha

Detaljeret størrelse

Se bemærkninger

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og kloster/stiftelse

Forbindelser

Ingen oplysninger

Bemærkninger

Vemmetofte Kloster består af hovedgårdene Højstrup (319 ha), Vemmetofte (380 ha) og Marelundsgård (50 ha) samt klosterbyningen, tjenestehuse og bøndergård (113 ha) og et skovareal (1430 ha)

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, vemmetofte.dk

1900

Amt, herred og sogn

Præstø - Fakse - Vemmetofte

Ejer

Vemmetofte

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

26.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

450000 (kr)

Ejendomsskyld skov

852300 (kr)

Drift

Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 60 kalve, 6 tyre, 34 heste, 2 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 3 elev(er), 4 karl(e), 7 pige(r), 12 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Under Godset Vemmetofte hørte samlet: 2712 tdr.l. skov (93.2 tdr. htk.), 7250887 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 2572624 kr.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Præstø - Fakse - Vemmetofte

Ejer

Vemmetofte Kloster

Herregårdens størrelse

107.41 htk

Skovskyld

93.33 htk

Mølleskyld

8.25 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

557.07 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

42.79 htk

Bemærkninger

Af gårdens htk. drives 13½ tdr faktisk af ejeren.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Præstø - Fakse - Vemmetofte

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

325.61 htk

Skovskyld

16.29 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

607.00 htk

Bemærkninger

Bøndergodset og hovedgårdstaksten er med Højstryups.

Kilder

Danske Atlas bd 3, s 138. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Vemmetofte Kloster
Klostervej 3A
4640 Faxe

Ejerrække

  • Ejerrække
  • ( -1349) Johannes Offesen
  • (1349- ) Jens Lauridsen Panter
  • ( - ) Jens Andersen Brock
  • ( -1421) Iven Bryske
  • (1421- ) Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • ( -1456) Fikke von Witzen
  • (1456- ) Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • ( -1464) Oluf Axelsen Thott
  • (1464-1472) Boet efter Johanne Nielsdatter Brock, gift 1) Bryske, 2) von Witzen, 3) Thott
  • (1472-1504) Lave Brock
  • (1504-1529) Boet efter Lave Esgesen Brock
  • (1529-1534) Niels Brock
  • (1529-1545) Truid Gregersen Ulfstand
  • (1534-1541) Jytte Podebusk, gift 1) Brock, 2) Gyldenstierne
  • (1541-1544) Knud Gyldenstierne
  • (1544-1565) Lauge Brock
  • (1545-1559) Jens Truidsen Ulfstand
  • (1565-1595) Margrete Esgesdatter Bille, gift Brock
  • (1545-1566) Jens Ulfstand
  • (1566-1575) Niels Ulfstand
  • (1575-1590) Sophie Ulfstand, gift Podebusk
  • (1590-1599) Claus Podebusk
  • (1595-1625) Eske Brock
  • (1625-1640) Tyge Brahe
  • (1640-1641) Axel Brahe
  • (1641-1647) Holger Rosenkrantz
  • (1641) Palle Rosenkrantz
  • (1641-1662) Karen Krabbe, gift 1) Friis, 2) Rosenkrantz
  • (1662-1666) Iver Krabbe
  • (1647-1663) Niels Trolle
  • (1666-1680) Karen Marsvin, gift Krabbe
  • (1680-1694) Anne Sophie Krabbe, gift Urne
  • (1680-1694) Margrete Krabbe, gift 1) Ulfeldt, 2) Rosenkrantz
  • (1694-1714) Dronning Charlotte Amalie
  • (1714-1729) Prins Carl
  • (1729-1735) Prinsesse Sophie Hedevig
  • (1735- ) Vemmetofte Kloster

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Alslevgaard

Vis på kort

Højstrup

Vis på kort

Juellinge

Vis på kort

Tryggevælde

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk