Visborggaard

Ejerhistorie

Visborggaard blev første gang nævnt i midten af 1300-tallet, hvor den tilhørte medlemmer af slægten Munk. Slægten ejede gården indtil første halvdel af 1500-tallet, hvor den gennem ægteskab kom til Jens Thygesen Seefeld.

Thygesen Seefeld, der tilhørte den jyske lavadel, overtog ved ægteskabet med Ingerd Andersdatter, Visborggaard og øgede dermed sin formue ganske betragteligt. Hans søn, Enevold Seefeld, arvede gården omkring 1538 og lagde grunden til slægtens position i det følgende århundrede. Seefeld havde været tilknyttet Christian III's (1503-1559) hof og blev senere lensmand på Sejlstrup len, og netop posten som lensmand var i denne periode en vigtig indtægtskilde for mange adelsmænd. 

Sønnen Jakob Seefeld overtog Visborggaard efter faderens død i 1557. Seefeld blev som 12-årig sendt til Holsten, hvor hans moster boede. Senere deltog han i Syvårskrigen (1563-1570), men vendte tilbage til Visborggaard i 1568 efter morens død.

I 1571 sikrede han Visborggaard birkeret, og 10 år senere blev han i 1581 medlem af rigsrådet.

Da Frederik II døde i 1588, blev der nedsat en formynderregering, der skulle udøve regeringsmagten, indtil Christian IV blev kronet som konge i 1596. Jakob Seefeld blev en del af denne formynderregering i 1595 og markerede sig dermed som en magtfuld mand.

Seefeld var tæt knyttet til Visborggaard, og udskiftede endog posten som lensmand på Aarhusgaard med den mere beskedne post som lensmand på Mariager Kloster, for at kunne være tættere ved sit hovedsæde. Allerede under faderen var der blevet etableret et glasværk på gården, men Seefeld selv etablerede desuden en kalkmine, hvorfra han solgte store mængder kalk til Kronen.

Seefeld besad et stort antal godser og en stor formue. Ved hans død i 1599 blev godserne sat til omkring 4000 tdr. hartkorn, hvilket var ganske imponerende. Sønnen Enevold Seefeld overtog gården ved morens død i 1608 og ejede den i næsten 30 år. På grund af dårlig økonomi måtte han afstå Visborggaard til sin søn Jørgen Seefeld allerede i 1637.

Jørgen Seefeld, der havde studeret ved forskellige tyske universiteter, startede sin karriere i Danmark som lensmand på Hald Slot i 1637. Trods en række poster som lensmand i Norge såvel som i Danmark var hans økonomi ganske dårlig. Heller ikke sønnen, Claus Seefeld, der arvede Visborggaard i 1666, kunne rette op på familiens formue, og enken Birgitte Urne måtte derfor sælge Visborggaard i 1681.

Køberen blev købmanden Henrik Jørgensen Schwichtenberg, der havde pant i gården. Han døde dog allerede i 1686, hvorefter enken Mette Olufsdatter overtog gården frem til sin død i 1702.

Barnebarnet Johannes Svane overtog gården efter mormorens død, og efterlod den i 1715 til sin enke Anne Kjærulf. Hun giftede sig tre år senere med adelsmanden Severin Benzon. Han havde prøvet at etablere et stort sammenhængende kompleks med udgangspunkt i Visborggaard, men havde forgældet sig stærkt i forsøget.  

Efter hans død i 1726 tilfaldt Visborggaard derfor kreditorerne, der solgte den til Friedrich von Arenstorff. Arenstorffs efterkommere ejede gården frem til 1830, hvor gården blev solgt til Jakob Kjellerup, der var købmand i Aalborg. Gården forblev i efterkommerens eje frem til 1912, og i denne periode gennemførte man frasalget af det meste fæstegods.

I 1912 blev Visborggaard købt af Knud Danneskiold-Samsøe, der gennemførte en gennemgribende restaurering af gården.

I 1931 blev gården solgt til en sammenslutning af spekulanter, der bl.a. frasolgte den tidligere skovridergård og et stort skovdistrikt. I 1938 købte Statens Jordlovsudvalg Visborggaard. Jordtilliggendet blev udstykket til husmandsbrug, mens hovedbygningen blev indrettet til plejehjem for psykisk syge kvinder under Aalborg Amt. Efter nedlæggelsen af de danske amter i 2007 kom Visborggaard under Region Nordjylland indtil 2017, hvor herregården blev købt af Susanne og Rudolph von Platen-Hallermund.