Vosnæsgaard

Ejerhistorie
Vosnæsgaard tilhørte i 1486 adelsmanden Oluf Jepsen. Kort tid efter blev gården omkring 1500 imidlertid ejet af Ebbe Strangesen Bild, hvis efterkommere ejede Vosnæsgaard i over hundrede år.

Blandt de mest bemærkelsesværdige af Vosnæsgaards tidlige ejere var Karen Strangesdatter, der ejede gården o. 1600. Efter sin ægtefælle Christen Juels død spillede hun en afgørende rolle i afsløringen af et forsøg på at bedrage boet for en mindre formue. Karen Strangesdatter markerede sig dermed som en af de mange begavede og stærke adelskvinder, der i denne periode desuden talte så markante skikkelser som Anne Krabbe og Sophie Below.

Efter Karen Strangesdatters død blev Vosnæs opdelt på en række arvelodder, der bl.a. overgik til medlemmer af familien Friis fra Haraldskær.

Stiftsamtmand Ebbe Gyldenstierne, der havde part i Vosnæsgaard efter sin far, samlede inden 1665 gården på sine egne hænder og lagde byerne Vosnæsgaard og Indrup under herregården Vosnæsgaard. Kort tid efter solgte han i 1668 gården til Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Erik Rosenkrantz, yngste søn af den lærde Holger Rosenkrantz, var en dygtig godsejer, der bevidst arbejdede på at samle fæstegodset omkring Vosnæsgaard. Han  havde gjort det samme måde omkring en anden af hans herregårde, Rosenholm. At hans indsats blev kronet med succes viste sig i 1688, hvor gården - i forbindelse med Christian V's Matrikel - blev anslået til at være 66 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning på 42 tdr. hartkorn.

Erik Rosenkrantz' enke Margrethe Krabbe overtog i 1682 Vosnæs, hvor hun boede frem til sin død. Efter morens død solgte Iver Rosenkrantz i 1719 gården til Joachim Gersdorff.

Gersdorff tilhørte som Erik Rosenkrantz én af periodens magtfulde adelsfamilier. Hans farfar, Joachim Gersdorff var en af sin tids mest indflydelsesrige adelsmænd og var tæt knyttet til kongemagten. Hans far besad også indflydelsesrige poster hos Christian V som rentemester og senere amtmand over Kalø Amt.

Joachim Gersdorff arvede fra sin far både herregården Isgaard og posten som amtmand over Kalø. Han erhvervede sig desuden Rolsøgaard, Vosnæsgaard og Kvelstrup og konsoliderede derved familiens besiddelser på Djursland.

Joachim Gersdorffs barnebarn, Poul Rosenørn Gersdorff, arvede Vosnæsgaard i 1760 og forbedrede den meget i de gode år i slutningen af 1700-tallet.  I 1808 solgte han imidlertid Vosnæsgaard til et konsortium, som blandt medlemmerne talte Jørgen Mørch Secher til Skaføgaard. Konsortiet udstykkede en stor del af godsets jorder og solgte i 1811 hovedparcellen til tyskeren Ditmar Frederik Ladiges.

Ladiges´ søn solgte i 1835 gården til kaptajn Johan Wilhelm Cornelius Krieger, der havde udmærket sig i Englandskrigene 1801-1814. Krieger var politisk aktiv og blev i 1842 udnævnt til deputeret i den nørrejyske stænderforsamling. Det var under Krieger, at størstedelen af Vosnæsgaards fæstegods blev frasolgt.

Efter Kriegers død købte jægermester Saxtorph i 1859 gården, som i 1869 blev videresolgt til greve Adam Carl Vilhelm Knuth til Lilliendal. I 1881 forpagtede Adam Knuths søn, Gebhardt Knuth, gården, som han overtog i 1889.

Indtægterne i det danske storlandbrug var ganske betragtelige i slutningen af 1800-tallet, og i Gebhardt Knuths ejerperiode blev såvel Vosnæsgaards bygninger, som dens drift, gennemgribende moderniseret.

Ved Gebhardt Knuths død i 1927 tilfaldt gården den endnu umyndige nevø, Torben Christopher Knuth, der dog først overtog ansvaret for gårdens drift i 1940. Torben Knuths overtagelse faldt sammen med den tyske besættelse, der også ramte Vosnæsgaard. Gården blev således overtaget af den tyske besættelsesmagt, der i krigens sidste år bl.a. brugte herregården som militærskole.

Torben Christopher Knuth søn, Adam Knuth, arvede i 1966 Vosnæsgaard, som han fortsat ejede i 2013.