Wedellsborg

Ejerhistorie

Gården blev første gang nævnt i kilder fra 1295, hvor Niels Hamundsen Litle ejede og beboede hovedgården kaldet Husbygaard, som da lå i byen Husby. Anders Pedersen Stygge Galen, som var en slægtning til Litle, flyttede gården ud fra landsbyen og gav gården dens nuværende - mere beskyttede - placering og navnet Iversnæs.

I midten af 1300-tallet, hvor Danmark var i økonomiske vanskeligheder og store dele af landet pantsat til tyske grever, kom Iversnæs til de holstenske adelsmænd Lyder og Nicolaus Krummedige. Fra slutningen af 1300-tallet kom gården atter på danske hænder, idet den på det tidspunkt tilhørte Berneke Detlev Skinkel. Skinkels barnebarn Hilleborg Skinkel bragte efter sin fars død gården til ægtemanden Knud Henriksen Gyldenstierne. Efter forældrenes død overtog sønnen Henrik Knudsen Gyldenstierne og hans søstre i 1494 gården. Gyldenstierne købte efter nogle år svogrene Peder Bille og Jørgen Daas anparter i gården og blev derved eneejer.

Gyldenstierne var både ridder og rigsråd og blandt kong Hans' (1455-1513) nærmeste mænd. Hans enke Karen Bille efterlod gården til sønnerne Mogens og Christopher Gyldenstierne. I 1548 blev Christopher Gyldenstierne, som allerede i 1545 havde forøget gårdens jordtilliggender gennem byttehandel med Kronen, eneejer.

Christopher Gyldenstiernes datter - Sophie Gyldenstierne - og barnebarnet Niels Gyldenstierne arvede begge part i gården. Efter en langvarig strid fik Sophie Gyldenstierne overdraget hele gården i 1622, men måtte pga. gæld sælge godset allerede samme år.

Iversnæs blev købt af Hans Johansen Lindenov "den rige", der kom fra en sønderjysk adelsslægt. Han forøgede Iversnæs' gods gennem mageskifter med Kronen. Hans søn og arving, Hans Johansen Lindenov, var gift med Elisabeth Augusta, datter af Christian IV (1577-1648) og Kirsten Munk. Elisabeth Augusta overtog gården i 1659 efter sin mands død, men blev erklæret fallit få år efter og måtte sælge Iversnæs til Christian Christophersen Urne i 1664.

Blot få dage efter overtagelsen af gården byttede Urne den væk til Hannibal Sehested.  I 1665 fik han fri birkeret på sine to herregårde, Tybrind og Iversnæs, dvs. at herregårdene blev selvstændige retskredse, hvor Sehested fik bevilling til selv at udnævne og aflønne dommerne.

Sehesteds datter Christiane Sophie Sehested overtog gården i 1666, som hun ved ægteskab førte til tyske Wilhelm Friedrich Wedell. Wedell var tæt knyttet til det danske hof og blev i 1663 udnævnt dansk kammerherre for Frederik III (1609-1670), som i 1600 var blevet enevældig konge. I 1672 blev Wedell ophøjet i den danske grevestand, og dagen efter oprettede han grevskabet Wedellsborg af Iversnæs og Tybrind samt de to gårdes bøndergods, i alt 1421,5 tdr. hartkorn. Et grevskab krævede dog minimum 2500 tdr. hartkorn, og derfor blev Wedells gods i Holsten inddraget i grevskabet. Dette gods skulle dog udgå, når de danske besiddelser tilsammen kunne opfylde mindstekravet. For at opfylde kravet om besiddelsernes omfang købte Wedell bl.a. Søndergaarde, Rugaard såvel som andre mindre gårde og ejede i 1700 således ikke mindre end 2619 tdr. hartkorn fynsk gods.

Wilhelm Friedrich Wedell var kendt som "den gale grev Wedell" pga. hans excentriske, brutale og hensynsløse væsen, som både præster, degne og bønder måtte lide under, og som førte til flere højesteretsdomme og kongelige irettesættelser. Han blev efterfulgt af sønnen Hannibal Wedell, som overtog et grevskab, der pga. farens byggearbejder og jordopkøb var stærkt forgældet. Hannibal Wedells enke formåede ikke at administrere grevskabet på betryggende vis, og efter gentagne klager fra kreditorerne måtte en kommission tage over.

Parrets søn Christian Gustav Wedell var utilfreds med sin manglende ret til at afsige sig arv og gæld. Han pointerede over for kongen, at godsets gæld med forrentninger ville tage 130 år at tilbagebetale, hvorefter kongen fraskrev alle renter. Wedell havde imidlertid både tre søstre og en mor at underholde, landbruget var endnu i krise og bøndernes kvæg blev ramt af pest, og han fik derfor tilladelse til at udlægge jord til fæstegods og afhænde dele deraf. Samlet set førte Wedells pengenød til frasalg af Søndergaarde i 1759, hvorefter grevskabet ikke længere opfyldte minimumskravet for jordbesiddelse og blev ukomplet.

Christian Wedell opgav at drive grevskabet, som han i 1757 overdrog til sin søn Hannibal Wedell. Heller ikke sønnen kunne dog overskue økonomien, og i 1766 bevirkede de økonomiske problemer, at han begik selvmord. Landbruget gik imidlertid gradvist bedre tider i møde, og Hannibal Wedells søn Ludvig Frederik Wedell udvidede i 1777 grevskabet med købet af herregården Billeskov, hvormed grevskabet på ny blev kompletteret. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet førte sammen med de bedre konjunkturer til fremgang for grevskabet, men Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet standsede både landbrugets og økonomiens fremgang.

Grevskabet blev først bragt økonomisk på fode igen under Karl Wilhelm Adam Sigismund Wedell, der var en yderst dygtig godsbesidder og landmand. Han fik endelig afbetalt grevskabets gæld, og i 1835 købte han Orelund, som blev lagt under grevskabet. Af Frederiksgave, som han havde erhvervet i 1854, oprettede han "Grev Karl Wedells Stiftelse" til understøttelse af den Wedell-Wedellborgske familie, der var blevet meget talrig pga. Ludvig Frederik Wedells mange børn.

Sønnen Wilhelm Carl Joachim Ove Casper Bendt Wedell var kendt som en foregangsmand inden for landbruget og var fra 1895 præsident i Landhusholdningsselskabet. I 1916 begyndte han afhændelsen af bøndergodset, hvoraf 2/3 blev frasolgt.

Under sønnen Julius Carl Hannibal Wedell sammenførtes driften af Wedellsborg og det jyske grevskab Frijsenborg. I 1926 overgik grevskabet til fri ejendom. Før lensafløsningen bestod grevskabet af herregårdene Wedellsborg, Tybrind, Sparretorn og Billeskov samt syv avlsgårde og øerne Ægholm og Brandsø. Jord blev frasolgt ved lensafløsningen, men bortset fra dette forblev grevskabets tilliggender samlet under Wedellsborg Gods.

I 2013 var gården ejet af Bendt Hannibal Tido Wedell og Wedellsborg en del af koncept- og produktionssamarbejdet "De 5 Gaarde", der producerer fødevarer af høj kvalitet.

Wedellsborg i 1944. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.