Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Gyllingnæs

Gyllingnæs ligger på en halvø, et næs, i den nordlige og yderste del af Horsens fjord.

Gården Gyllingnæs' historie går kun tilbage til 1801 og den har ikke hele tiden kunnet betegnes som en herregård. I 1801 købte englænderen John Smith jorden her og opførte et hus i holstensk stil.

I 1803 blev både hoved- og avlsbygninger opført i bindingsværk.

I 1865 blev endnu en hovedbygning opført i grundmur. Den gamle bindingsværksbygning brændte i 1933.

Ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings definition (se Hvad er en herregård?) hører Gyllingnæs historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Indtil nogle af fæstebønderne købte deres jord fri i 1797 og begyndte at dyrke den, var området helt dækket af store egetræer. Skovens beliggenhed gjorde, at det var nemt at transportere tømmer herfra, og på den baggrund opstod det lille gods Gyllingnæs. Skoven tilhørte oprindeligt den store herregård Aakær, men i 1801 blev Gyllingnæs skilt fra den.

Ejeren af Aakær var en holstensk godsejer, Friedrich Otto von Dernath, der var kommet i økonomiske problemer. Derfor blev han nødt til at frasælge jorder af Aakær til den engelskfødte købmand John Smith, der drev en stor forretning i Altona med sin bror. Købet af skoven viste sig hurtigt at være ren spekulation i det værdifulde egetømmer, som var blevet meget eftertragtet til skibsplanker. Rygterne sagde, at en del i smug blev solgt til England, som netop i 1801 var kommet i krig med Danmark.

John Smith gik straks i gang med at bygge en bolig på næsset. Huset stod færdig i 1803 og var stedets største seværdighed, indtil det brændte i 1933. I 1810 købte han kirken og dens tiender, og dermed blev gården til et gods. Også en del bondejord kom i disse år under Gyllingnæs.

Sønnen John Smith Jr. flyttede ind, og det er hans udsvævende liv, som St. St. Blicher blev vidne til, og som han skrev om i novellen "Den hule Eg" fra 1844. Digteren var nemlig 1811-1818 forpagter hos sin far i den nærliggende Randlev præstegård, og han deltog i selskabelighederne på Gyllingnæs bl.a. i forbindelse med jagtture.

Da John Smith den ældre døde i 1813, overtog hans også gamle bror George Smith gården efter nogle år. Hamborgkøbmanden I. H. Hofmann flyttede ind på Gyllingnæs og blev medejer. Han forhuggede skovene uden at fortælle sin kompagnon om skovplyndringen. I stedet blev George Smith blot år efter år præsenteret for regningen på store driftsunderskud, der nok ikke var helt upåvirket af det udskejende liv, der fortsatte på gården under I. H. Hofmann. Da George Smith fandt ud af, hvordan tingene virkelig hang sammen, kostede det ham yderligere megen tid og mange penge at fordrive partneren fra Gyllingnæs. Det lykkedes først i 1825, og da så økonomien så dårlig ud, at han snart efter måtte sælge Gylling Kirke.

Året efter kom datteren, Georgia Smith, og hendes mand, Robert Stableton St. Aubin, til Gyllingnæs. Da man mente, at de førte en mærkeligt lyssky tilværelse, kunne det også sætte gang i spekulationerne om livet i "tyskerhuset", som det blev kaldt. Det var indtryk fra disse år, der inspirerede forfatteren og historikeren T. A. Becker til at skrive novellen "Englænderne på Gyllingnæs" i 1859.

I 1865 opførte ejeren Anton Peter Vilhelm Krohn en ny hovedbygning. John Smiths hovedbygning blev flammernes bytte ved en påsat brand i 1933.

Gyllingnæs blev i 1995 overtaget af Troels Holck Povlsen, som ejer Bestseller-koncernen med tøjmærkerne Vero Moda og Only. Troels Holck Povlsen ejer desuden herregården Constantinsborg. De to herregårde indgår med Frijsenborg, Wedellsborg og Schackenborg i markedsføringssamarbejdet De 5 Gaarde.

I 2021 ejes Gyllingnæs af Merete Bech Povlsen.

Bygninger

Hovedbygning

John Smiths hovedbygning fra 1803 blev først kaldt "det engelske hus" og var opført i sachsisk byggestil efter holstensk forbillede. Det betød, at huset var meget bredt, og at beboelsesværelserne alle lå i to etager ud mod den sydlige gavl. I nordgavlen førte en bred indkørselsport ind til "dielen", dvs. laden, der strakte sig gennem midten af huset med stalde og administrationsrum til begge sider. Fra en lem, der kaldtes "pieselgluggen", mellem dielen og den beboede afdeling i huset kunne godsejeren overvåge arbejdet i laden.

Over porten stod bygherrens initialer J. S. og årstallet 1803. Englænderens holstensk inspirerede hus blev dog ændret i tidens løb: John Smiths hovedbygning endte med at blive østfløjen i et firesidet bindingsværksanlæg med stråtag. En lav fløj i én etage blev tilsyneladende snart efter tilføjet mod vest for at skaffe mere boligplads. Dielens andel af hovedbygningen blev også mindsket, så der snart kun var den allernordligste del tilbage. Gårdspladsen blev desuden indrammet af en lav staldfløj i vest og en stor lade i nord. Værelsesinddelingen i sydenden stod dog intakt lige indtil branden i 1933. På nabogården Uldrupgaard kan man endnu se spor af den noget anderledes byggemåde, der også blev anvendt her.

I 1865 byggede ejeren Anton Peter Vilhelm Krohn en mere enkel hovedbygning lidt væk fra den gamle, da man ikke længere anså det holstensk inspirerede hus for en bekvem bolig. Den store, hvidpudsede bygning blev opført i to etager med valmtag. En senere ejer, Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold, forbedrede jorden og avlsbygningerne.

Efter afbrændingen af den gamle hovedbygning, der efterhånden blev kaldt "tyskerhuset", i 1933, fik 1865-hovedbygningen en kort sidefløj mod vest og et ottekantet tårn med kobbertag. Bygningen er renoveret i 1997-1998.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne blev forbedret og moderniseret med en hejselade mod øst i 1927. I 1936 blev endnu en hejselade midt i marken og en svinestald tilføjet.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Hovedbygningens omgivelser blev lavet mere parklignende i 1937. Det meste af stedets romantiske præg gik imidlertid tabt i branden, og de gamle ege er næsten forsvundet. Udsigten til fjorden og øerne Alrø, Hjarnø og Endelave tjener dog stadig Gyllingnæs godt.

I 1970'erne blev det nye Gyllingnæs udpeget som et muligt sted at placere et dansk atomkraftværk, og det affødte en stor protestmarch, som gik fra næsset til Aarhus i 1978.

Gyllingnæs
Gyllingnæsvej 80
8300 Odder

Ejerrække

  • (1803-1813) John Smith
  • (1813-1817) Boet efter John Smith
  • (1817-1824) I. H. Hofmann
  • (1817-1834) George Smith
  • (1824) John Thornton
  • (1834-1842) Robert Stableton St. Aubin,
  • (1842) Georgia Smith, gift St. Aubin
  • (1842-1848) Wilhelm Henrik Frederik Mylord
  • (1848-1851) Ane Marie Margrethe Bryning, gift Mylord
  • (1851-1853)Poul Ernst Constantin Brun
  • (1853-1870) Anton Peter Vilhelm Krohn
  • (1870) Marie Augusta Petersen, gift Krohn
  • (1870-1885) Frederik Christian Berg
  • (1885) Enken efter Christian Berg
  • (1885-1924) Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold
  • (1924-1936) Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold-Benzon
  • (1936-1946) Niels Baner
  • (1946-1966) Eva E. Baner
  • (1966-1994) Hermann Zobel
  • (1994-1995) Peter Hermann Zobel
  • (1995- )Troels Holch Povlsen

Litteratur

Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.

Møller, H. L.: Englængerne paa Gyllingenæs. Aarbøger udgivet af Historisk Samfund for Aarhus Stift. 1922 side 1-109. 1923 side 55-63. Jvf. T. A. Beckers novelle Englænderne på Gyllingenæs fra 1859.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

www.de5gaarde.dk

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Gyllingnæs

Region og kommune

Midtjylland - Odder

Offentlig adgang

Adgang kun efter aftale

Ejer

Merete Bech Povlsen

Herregårdens størrelse

1309 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 993 ha, eng 77 ha, skov 215 ha, park/have 14 ha, andet 10 ha, forpagtet 112 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser

Constantinsborg, Frijsenborg, Schackenborg, Wedellsborg

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

Gyllingnæs
Gyllingnæsvej 80
8300 Odder

Ejerrække

  • (1803-1813) John Smith
  • (1813-1817) Boet efter John Smith
  • (1817-1824) I. H. Hofmann
  • (1817-1834) George Smith
  • (1824) John Thornton
  • (1834-1842) Robert Stableton St. Aubin,
  • (1842) Georgia Smith, gift St. Aubin
  • (1842-1848) Wilhelm Henrik Frederik Mylord
  • (1848-1851) Ane Marie Margrethe Bryning, gift Mylord
  • (1851-1853)Poul Ernst Constantin Brun
  • (1853-1870) Anton Peter Vilhelm Krohn
  • (1870) Marie Augusta Petersen, gift Krohn
  • (1870-1885) Frederik Christian Berg
  • (1885) Enken efter Christian Berg
  • (1885-1924) Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold
  • (1924-1936) Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold-Benzon
  • (1936-1946) Niels Baner
  • (1946-1966) Eva E. Baner
  • (1966-1994) Hermann Zobel
  • (1994-1995) Peter Hermann Zobel
  • (1995- )Troels Holch Povlsen

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Dybvad (Østjylland)

Vis på kort

Gersdorffslund

Vis på kort

Rodsteenseje

Vis på kort

Aakær

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk