Gyllingnæs
Gyllingnæs ligger på en halvø, et næs, i den nordlige og yderste del af Horsens fjord.
Gården Gyllingnæs' historie går kun tilbage til 1801 og den har ikke hele tiden kunnet betegnes som en herregård. I 1801 købte englænderen John Smith jorden her og opførte et hus i holstensk stil.
I 1803 blev både hoved- og avlsbygninger opført i bindingsværk.
I 1865 blev endnu en hovedbygning opført i grundmur. Den gamle bindingsværksbygning brændte i 1933.
Ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings definition (se Hvad er en herregård?) hører Gyllingnæs historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.
Ejerhistorie
Indtil nogle af fæstebønderne købte deres jord fri i 1797 og begyndte at dyrke den, var området helt dækket af store egetræer. Skovens beliggenhed gjorde, at det var nemt at transportere tømmer herfra, og på den baggrund opstod det lille gods Gyllingnæs. Skoven tilhørte oprindeligt den store herregård Aakær, men i 1801 blev Gyllingnæs skilt fra den.
Ejeren af Aakær var en holstensk godsejer, Friedrich Otto von Dernath, der var kommet i økonomiske problemer. Derfor blev han nødt til at frasælge jorder af Aakær til den engelskfødte købmand John Smith, der drev en stor forretning i Altona med sin bror. Købet af skoven viste sig hurtigt at være ren spekulation i det værdifulde egetømmer, som var blevet meget eftertragtet til skibsplanker. Rygterne sagde, at en del i smug blev solgt til England, som netop i 1801 var kommet i krig med Danmark.
John Smith gik straks i gang med at bygge en bolig på næsset. Huset stod færdig i 1803 og var stedets største seværdighed, indtil det brændte i 1933. I 1810 købte han kirken og dens tiender, og dermed blev gården til et gods. Også en del bondejord kom i disse år under Gyllingnæs.
Sønnen John Smith Jr. flyttede ind, og det er hans udsvævende liv, som St. St. Blicher blev vidne til, og som han skrev om i novellen "Den hule Eg" fra 1844. Digteren var nemlig 1811-1818 forpagter hos sin far i den nærliggende Randlev præstegård, og han deltog i selskabelighederne på Gyllingnæs bl.a. i forbindelse med jagtture.
Da John Smith den ældre døde i 1813, overtog hans også gamle bror George Smith gården efter nogle år. Hamborgkøbmanden I. H. Hofmann flyttede ind på Gyllingnæs og blev medejer. Han forhuggede skovene uden at fortælle sin kompagnon om skovplyndringen. I stedet blev George Smith blot år efter år præsenteret for regningen på store driftsunderskud, der nok ikke var helt upåvirket af det udskejende liv, der fortsatte på gården under I. H. Hofmann. Da George Smith fandt ud af, hvordan tingene virkelig hang sammen, kostede det ham yderligere megen tid og mange penge at fordrive partneren fra Gyllingnæs. Det lykkedes først i 1825, og da så økonomien så dårlig ud, at han snart efter måtte sælge Gylling Kirke.
Året efter kom datteren, Georgia Smith, og hendes mand, Robert Stableton St. Aubin, til Gyllingnæs. Da man mente, at de førte en mærkeligt lyssky tilværelse, kunne det også sætte gang i spekulationerne om livet i "tyskerhuset", som det blev kaldt. Det var indtryk fra disse år, der inspirerede forfatteren og historikeren T. A. Becker til at skrive novellen "Englænderne på Gyllingnæs" i 1859.
I 1865 opførte ejeren Anton Peter Vilhelm Krohn en ny hovedbygning. John Smiths hovedbygning blev flammernes bytte ved en påsat brand i 1933.
Gyllingnæs blev i 1995 overtaget af Troels Holck Povlsen, som ejer Bestseller-koncernen med tøjmærkerne Vero Moda og Only. Troels Holck Povlsen ejer desuden herregården Constantinsborg. De to herregårde indgår med Frijsenborg, Wedellsborg og Schackenborg i markedsføringssamarbejdet De 5 Gaarde.
I 2021 ejes Gyllingnæs af Merete Bech Povlsen.

Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Frederick Richter
Forwalter paa Gaarden
Fransise Smith
Huusholderske paa Gaarden
Mathilde Rosenørn
Hendes Medhjælper
Anders Sørensen
Gartner
Hans Jenssen
Tjenestefolk
Frands Rasmussen
Tjenestefolk
Jens Hanssen
Tjenestefolk
Knud Jenssen
Tjenestefolk
Hans Rasmussen
Tjenestefolk
Ane Hansdatter
Tjenestefolk
Ane Lotte Jensdatter
Tjenestefolk
Marie Elisabeth Nielsdatter
Tjenestefolk
Johan Frederik Honing
Meieri Forpagter
Rasmus Hanssen
Dennes Tjenestefolk
Henrich Lauritzsen
Dennes Tjenestefolk
Johanne Jensdatter
Dennes Tjenestefolk
Karen Pedersdatter
Dennes Tjenestefolk
Mette Jørgensdatter
Dennes Tjenestefolk
Karen Pedersdatter
Dennes Tjenestefolk
Robert Stapleton St. Aabye??
Lewer af sine Penge
Georgine Stapleton St. Aabye??
Hans Kone
Antonio Quitterme v Zeller
Deres Søn
Johanne Vodke
Deres Kammerjomfru

Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Johan Honig
Meieriforpagter, Husfader
Mathilde Rosenørn
Hans Kone
Johan Honig
Deres Barn
Carl Honig
Deres Barn
Pouline Honig
Deres Barn
Augusta Honig
Deres Barn
Ida Honig
Deres Barn
Doris Honig
Deres Barn
Peder Christian Christiansen
Huslærer
Kirstine Jensen
Tjenestepige
Ane Cathrine Hansen
Tjenestepige
Maren Andersdatter
Tjenestepige
Ane Marie Jørgensdatter
Tjenestepige
Karen Knudsen
Tjenestepige
Ane Kirstine Almtoft
Tjenestepige
Ane Marie Andersdatter
Tjenestepige
Inger Kirstine Hansdatter
Tjenestepige
Kirsten Jørgensdatter
Tjenestepige
Juliane Tverskov
Tjenestepige
Ane Kirstine Rasmusdatter
Tjenestepige
Henrich Christian Jansen
Meieribestyrer
Clemen Jensen
Meierikarl
Mathias Poulsen
Meierikarl
Carl Heinrich Walther
Forvalter paa Gaarden
Søren Seiersen
Tjenestekarl
Peder Espensen
Tjenestekarl
Peder Jørgensen
Tjenestekarl
Søren Sørensen
Tjenestekarl
Rasmus Sørensen
Tjenestekarl
Christian Sørensen
Tjenestekarl
Seier Rasmussen
Tjenestekarl
Jens Hansen
Tjenestekarl
Jeppe Hansen
Tjenestekarl

Folketælling 1860
Anton Peter Vilhelm Krohn
Proprietair, Huusfader
Marie Augusta, født Petersen
Hans Kone
Johan Theodor Peter Krohn
[deres søn]
Johanne Sophie Hedevig Krohn
[deres datter]
Peter Krohn
[deres søn]
Peter Krohn
Huusfaderens Fader
Christian Poulsen Baj
Coffardicaptain
Hans Christian Meier
Forvalter
Adam Gottlob Wind
Skovrider
Sophie Helene Georgine Ohlsen Bagge
Meierske
Josephine Charlotte Agertoft
Huusjomfru
Johan Henrik Kjøbke
Meieribestyrer
Ole Andersen
Ladefoged
Mads Brandt
Hjulmand
Ane Cecilie Christoffersen
[tjenestepige]
Karen Juliusen
[tjenestepige]
Ane Jensen
[tjenestepige]
Ane Marie Carlsen
[tjenestepige]
Hanne Svendsen
[tjenestepige]
Johanne Pedersen
[tjenestepige]
Cecilie Pedersdatter
[tjenestepige]
Jensine Jensen
[tjenestepige]
Jensine Jensen
[tjenestepige]
Ane Marie Laursdatter
[tjenestepige]
Søren Rasmussen
Røgter
Jens Pedersen
[tjenestekarl]
Rasmus Jørgensen
[tjenestekarl]
Knud Sørensen
[tjenestekarl]
Peder Christensen
[tjenestekarl]
Hans Jensen
[tjenestekarl]
Jørgen Jensen
[tjenestekarl]
Laurs Hansen
[tjenestekarl]
Jens Mikkelsen
[tjenestekarl]
Johan Peter Larsen
[tjenestekarl]
Anders Andersen
[tjenestekarl]
Peder Christoffersen
[tjenestekarl]
Bendt Nielsen
[tjenestekarl]

Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Frederick Richter
Forwalter paa Gaarden
Fransise Smith
Huusholderske paa Gaarden
Mathilde Rosenørn
Hendes Medhjælper
Anders Sørensen
Gartner
Hans Jenssen
Tjenestefolk
Frands Rasmussen
Tjenestefolk
Jens Hanssen
Tjenestefolk
Knud Jenssen
Tjenestefolk
Hans Rasmussen
Tjenestefolk
Ane Hansdatter
Tjenestefolk
Ane Lotte Jensdatter
Tjenestefolk
Marie Elisabeth Nielsdatter
Tjenestefolk
Johan Frederik Honing
Meieri Forpagter
Rasmus Hanssen
Dennes Tjenestefolk
Henrich Lauritzsen
Dennes Tjenestefolk
Johanne Jensdatter
Dennes Tjenestefolk
Karen Pedersdatter
Dennes Tjenestefolk
Mette Jørgensdatter
Dennes Tjenestefolk
Karen Pedersdatter
Dennes Tjenestefolk
Robert Stapleton St. Aabye??
Lewer af sine Penge
Georgine Stapleton St. Aabye??
Hans Kone
Antonio Quitterme v Zeller
Deres Søn
Johanne Vodke
Deres Kammerjomfru
Johan Honig
Meieriforpagter, Husfader
Mathilde Rosenørn
Hans Kone
Johan Honig
Deres Barn
Carl Honig
Deres Barn
Pouline Honig
Deres Barn
Augusta Honig
Deres Barn
Ida Honig
Deres Barn
Doris Honig
Deres Barn
Peder Christian Christiansen
Huslærer
Kirstine Jensen
Tjenestepige
Ane Cathrine Hansen
Tjenestepige
Maren Andersdatter
Tjenestepige
Ane Marie Jørgensdatter
Tjenestepige
Karen Knudsen
Tjenestepige
Ane Kirstine Almtoft
Tjenestepige
Ane Marie Andersdatter
Tjenestepige
Inger Kirstine Hansdatter
Tjenestepige
Kirsten Jørgensdatter
Tjenestepige
Juliane Tverskov
Tjenestepige
Ane Kirstine Rasmusdatter
Tjenestepige
Henrich Christian Jansen
Meieribestyrer
Clemen Jensen
Meierikarl
Mathias Poulsen
Meierikarl
Carl Heinrich Walther
Forvalter paa Gaarden
Søren Seiersen
Tjenestekarl
Peder Espensen
Tjenestekarl
Peder Jørgensen
Tjenestekarl
Søren Sørensen
Tjenestekarl
Rasmus Sørensen
Tjenestekarl
Christian Sørensen
Tjenestekarl
Seier Rasmussen
Tjenestekarl
Jens Hansen
Tjenestekarl
Jeppe Hansen
Tjenestekarl
Anton Peter Vilhelm Krohn
Proprietair, Huusfader
Marie Augusta, født Petersen
Hans Kone
Johan Theodor Peter Krohn
[deres søn]
Johanne Sophie Hedevig Krohn
[deres datter]
Peter Krohn
[deres søn]
Peter Krohn
Huusfaderens Fader
Christian Poulsen Baj
Coffardicaptain
Hans Christian Meier
Forvalter
Adam Gottlob Wind
Skovrider
Sophie Helene Georgine Ohlsen Bagge
Meierske
Josephine Charlotte Agertoft
Huusjomfru
Johan Henrik Kjøbke
Meieribestyrer
Ole Andersen
Ladefoged
Mads Brandt
Hjulmand
Ane Cecilie Christoffersen
[tjenestepige]
Karen Juliusen
[tjenestepige]
Ane Jensen
[tjenestepige]
Ane Marie Carlsen
[tjenestepige]
Hanne Svendsen
[tjenestepige]
Johanne Pedersen
[tjenestepige]
Cecilie Pedersdatter
[tjenestepige]
Jensine Jensen
[tjenestepige]
Jensine Jensen
[tjenestepige]
Ane Marie Laursdatter
[tjenestepige]
Søren Rasmussen
Røgter
Jens Pedersen
[tjenestekarl]
Rasmus Jørgensen
[tjenestekarl]
Knud Sørensen
[tjenestekarl]
Peder Christensen
[tjenestekarl]
Hans Jensen
[tjenestekarl]
Jørgen Jensen
[tjenestekarl]
Laurs Hansen
[tjenestekarl]
Jens Mikkelsen
[tjenestekarl]
Johan Peter Larsen
[tjenestekarl]
Anders Andersen
[tjenestekarl]
Peder Christoffersen
[tjenestekarl]
Bendt Nielsen
[tjenestekarl]
Hovedbygning
John Smiths hovedbygning fra 1803 blev først kaldt "det engelske hus" og var opført i sachsisk byggestil efter holstensk forbillede. Det betød, at huset var meget bredt, og at beboelsesværelserne alle lå i to etager ud mod den sydlige gavl. I nordgavlen førte en bred indkørselsport ind til "dielen", dvs. laden, der strakte sig gennem midten af huset med stalde og administrationsrum til begge sider. Fra en lem, der kaldtes "pieselgluggen", mellem dielen og den beboede afdeling i huset kunne godsejeren overvåge arbejdet i laden.
Over porten stod bygherrens initialer J. S. og årstallet 1803. Englænderens holstensk inspirerede hus blev dog ændret i tidens løb: John Smiths hovedbygning endte med at blive østfløjen i et firesidet bindingsværksanlæg med stråtag. En lav fløj i én etage blev tilsyneladende snart efter tilføjet mod vest for at skaffe mere boligplads. Dielens andel af hovedbygningen blev også mindsket, så der snart kun var den allernordligste del tilbage. Gårdspladsen blev desuden indrammet af en lav staldfløj i vest og en stor lade i nord. Værelsesinddelingen i sydenden stod dog intakt lige indtil branden i 1933. På nabogården Uldrupgaard kan man endnu se spor af den noget anderledes byggemåde, der også blev anvendt her.
I 1865 byggede ejeren Anton Peter Vilhelm Krohn en mere enkel hovedbygning lidt væk fra den gamle, da man ikke længere anså det holstensk inspirerede hus for en bekvem bolig. Den store, hvidpudsede bygning blev opført i to etager med valmtag. En senere ejer, Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold, forbedrede jorden og avlsbygningerne.
Efter afbrændingen af den gamle hovedbygning, der efterhånden blev kaldt "tyskerhuset", i 1933, fik 1865-hovedbygningen en kort sidefløj mod vest og et ottekantet tårn med kobbertag. Bygningen er renoveret i 1997-1998.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne blev forbedret og moderniseret med en hejselade mod øst i 1927. I 1936 blev endnu en hejselade midt i marken og en svinestald tilføjet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Hovedbygningens omgivelser blev lavet mere parklignende i 1937. Det meste af stedets romantiske præg gik imidlertid tabt i branden, og de gamle ege er næsten forsvundet. Udsigten til fjorden og øerne Alrø, Hjarnø og Endelave tjener dog stadig Gyllingnæs godt.
I 1970'erne blev det nye Gyllingnæs udpeget som et muligt sted at placere et dansk atomkraftværk, og det affødte en stor protestmarch, som gik fra næsset til Aarhus i 1978.
Gyllingnæsvej 80
8300 Odder
Ejerrække
- (1803-1813) John Smith
- (1813-1817) Boet efter John Smith
- (1817-1824) I. H. Hofmann
- (1817-1834) George Smith
- (1824) John Thornton
- (1834-1842) Robert Stableton St. Aubin,
- (1842) Georgia Smith, gift St. Aubin
- (1842-1848) Wilhelm Henrik Frederik Mylord
- (1848-1851) Ane Marie Margrethe Bryning, gift Mylord
- (1851-1853)Poul Ernst Constantin Brun
- (1853-1870) Anton Peter Vilhelm Krohn
- (1870) Marie Augusta Petersen, gift Krohn
- (1870-1885) Frederik Christian Berg
- (1885) Enken efter Christian Berg
- (1885-1924) Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold
- (1924-1936) Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold-Benzon
- (1936-1946) Niels Baner
- (1946-1966) Eva E. Baner
- (1966-1994) Hermann Zobel
- (1994-1995) Peter Hermann Zobel
- (1995- )Troels Holch Povlsen
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Møller, H. L.: Englængerne paa Gyllingenæs. Aarbøger udgivet af Historisk Samfund for Aarhus Stift. 1922 side 1-109. 1923 side 55-63. Jvf. T. A. Beckers novelle Englænderne på Gyllingenæs fra 1859.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gyllingnæs
Region og kommune
Midtjylland - Odder
Offentlig adgang
Adgang kun efter aftale
Ejer
Merete Bech Povlsen
Herregårdens størrelse
1309 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 993 ha, eng 77 ha, skov 215 ha, park/have 14 ha, andet 10 ha, forpagtet 112 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Constantinsborg, Frijsenborg, Schackenborg, Wedellsborg
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Gyllingnæsvej 80
8300 Odder
Ejerrække
- (1803-1813) John Smith
- (1813-1817) Boet efter John Smith
- (1817-1824) I. H. Hofmann
- (1817-1834) George Smith
- (1824) John Thornton
- (1834-1842) Robert Stableton St. Aubin,
- (1842) Georgia Smith, gift St. Aubin
- (1842-1848) Wilhelm Henrik Frederik Mylord
- (1848-1851) Ane Marie Margrethe Bryning, gift Mylord
- (1851-1853)Poul Ernst Constantin Brun
- (1853-1870) Anton Peter Vilhelm Krohn
- (1870) Marie Augusta Petersen, gift Krohn
- (1870-1885) Frederik Christian Berg
- (1885) Enken efter Christian Berg
- (1885-1924) Christian Frederik Holten Grevenkop-Castenskiold
- (1924-1936) Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenskiold-Benzon
- (1936-1946) Niels Baner
- (1946-1966) Eva E. Baner
- (1966-1994) Hermann Zobel
- (1994-1995) Peter Hermann Zobel
- (1995- )Troels Holch Povlsen



