Dybvad (Østjylland)
Dybvad var en bondegård under herregården Aakær indtil midt i 1600-tallet.
En af bondesønnerne fra Dybvad, Jørgen Christoffersen Dybvad blev professor i teologi 1590.
De to herregårde Dybvad og Aakjær havde fælles ejer i hovedparten af perioden 1738 til 1914.
Indtil de gamle avlsbygninger blev erstattet af nye i midten af 1900-tallet udgjorde Dybvad med sine hoved- og avlsbygninger et enestående velbevaret og stemningsfuldt herregårdseksteriør fra 1700-tallet.
Ejerhistorie
Op til Reformationen 1536 var herregården Aakær centrum for Aarhusbispernes store gods i Hads Herred syd for Århus. Dybvad var en af de mange bondegårde, som hørte til Aakær. Ved Reformationen i 1536 blev alt kirke- og klostergods overtaget af Kronen. Dybvad fulgte med Aakær, der blevet kongeligt len, drevet af lensmanden på Aakær Slot.
I 1550 fik fæstebonden på Dybvad, Christoffer Eriksen, kongebrev på, at han ikke længere skulle betale afgifter og udføre arbejde, mens han boede på Dybvad. Han må have været en velhavende bonde, som havde råd til at give sine sønner en akademisk uddannelse - den ene blev matematiker, den anden teolog.
Jørgen Christoffersen Dybvad var opvokset på gården og blev i 1590 professor i teologi. Han udgav en lang række eksegetiske skrifter, hvilket vil sige fortolkende tekster af Bibelen, som var på højde med tidens europæiske strømninger. Jørgen Christoffersen Dybvad blev dog i 1607 afsat fra sit professorembede, efter at han havde kritiseret nogle af Christian IV's (1588-1648) foranstaltninger.
Hans søn Christoffer Dybvad endte ligeledes med at falde i unåde. Han var i 1618 blevet kongelig matematiker og ansat ved domkirken i Lund. Han var en stærk fortaler for indførelse af enevælde og kritiserede landets forfatning, der gav udstrakte beføjelser til adelen. Han blev desuden beskyldt for at håne kristendommen og de lutherske præster. Dette førte til en dom på livsvarigt fængsel, hvorunder han døde 1622 på Kalundborg Slot.
Det lader til, at Dybvad i midten af 1600-tallet var blevet en gård, hvortil der ikke skulle ydes afgifter til herregården. Hvorvidt der evt. har været fæstegårde under Dybvad på dette tidspunkt, vides ikke.
Efter tabet af Skåne i 1658-1660 blev det kongelige gods syd for Århus, dvs. Aakær Slot, byttet til kongens førsteminister, Joachim Gersdorff. Til gengæld fik kongen Gersdorff's besiddelser i Skåne, som han brugte til at indløse pantet på Bornholm, som hermed forblev dansk.
Handelen gik i orden i 1664, hvor Frederik Gersdorff overtog Aakær, deriblandt også gården Dybvad. Dybvad blev allerede i 1665 solgt fra til Laurids Brorson, som gjorde Dybvad til en herregård ved at lægge fæstegårde og kirker under den.
Anna Jensdatter Lassen overtog Dybvad efter sin mand Mads Nielsen Rosenlund i 1696, og i 1698 giftede hun sig igen med Peder Thøgersen Lassen. Han hed oprindeligt Lassen, men var en fremgangsrig og velhavende mand, der ejede mange godser. Han blev adlet i 1731 under navnet de Lasson. Da hans søn Thøger de Lasson overtog Dybvad i 1748 var herregården 'komplet' med 270 tønder hartkorn fæstegods under sig. I 1750 købte han Aakær, som Dybvad igen fulgtes med - men som en selvstændig herregård i det udstrakte godskompleks. De to gårde havde herefter, kun med en kort afbrydelse, fælles ejer indtil 1914.
Bruddet skete i 1798, da Dybvad blev solgt til Diderich Henrik Koch, og derefter i 1801 til Mouritz Christian Piper. Der blev 1806 givet tilladelse til at udstykke Dybvad i parceller, men inden det skete, blev den i 1809 købt tilbage til Aakær af grev Reventlow og baron Bernstorff. Under Reventlow blev Aakær - og dermed også Dybvad - drevet dygtigt, og Dybvad var igennem 1800-tallet en fortrinlig gård.
I 1914 blev Dybvad igen solgt fra Aakær, denne gang til forpagteren Christian Kreutzfeldt, hvis søn i 1953 arvede gården. I 2021 ejes Dybvad af Henrik Kreutzfeldt og Anne Trier Kreutzfeldt.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Dybvads hovedbygning er en trefløjet bindingsværksbygning på kampestenssokkel og med tegltag, som ligger mod nord. Midterfløjen er højere end de to sidefløje, og den har en gennemgående kvist over indgangen, som er to fag bred. Bindingsværket har hvide mure og sorte stolper, mens taget er rødt. Fløjene danner en lille gårdsplads, som er belagt med brosten.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Thøger de Lasson omkring 1750. Hovedbygningen blev bygget som et symmetrisk anlæg efter tidens mode, hvilket blev forstærket af den trefløjede avlsbygning, som lå overfor.
I 1959-60 blev hovedbygningen istandsat ved arkitekten Poul Taubro. Bent Kreutzfeldt ejede på dette tidspunkt Dybvad. Her blev de smukke bindingsværkskonstruktioner på hovedbygningen fremdraget, så de blev tydelige. De havde før været overkalkede.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Dybvad er fra 1959, og de er i grundmur og med pladetag. Af de nye avlsbygninger ligger en stor længe med tre ekstra fløje ved siden af hovedbygningen til sydøst, mens der ligger flere nye avlsbygninger længere mod øst fra hovedbygningen.
Omkring 1750 havde Thøger de Lasson, sammen med nye hovedbygninger, opført nye avlsbygninger, som stod symmetrisk i et trefløjet anlæg lige overfor hovedbygningen. Da hovedbygningen i 1959-60 blev istandsat blev de gamle avlsbygninger nedbrudt, efter deres fredning var blevet ophævet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dybvad
Region og kommune
Midtjylland - Odder
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Henrik Kreutzfeldt og Anne Trier Kreutzfeldt
Herregårdens størrelse
224 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 194 ha, eng 19 ha, skov 3 ha, mose 5 ha, park/have 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Skjæve
Ejer
Søren Winkel
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
34.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
240500 (kr)
Ejendomsskyld skov
72500 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 210 køer, 130 kalve, 6 tyre, 28 heste, 25 føl, 75 får. Der sælges ca. 225 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 11 karl(e), 5 pige(r), 7 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 1.8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 349000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hads - Gosmer
Ejer
Pro. Joseph Cohen
Herregårdens størrelse
26.86 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.31 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Skjæve
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
46.97 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
16.00 htk
Fæstegods
314.93 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 345
