Aakær

Ejerhistorie

Det første, der kendes til Aakær, er, at Lars Truedsens ejede den jord, som Aakær nu står på, og at den omkring 1350 blev givet til Markvard Rostrup og herefter var i denne slægts eje.

I 1398 blev Aakær solgt til biskop Bo Mogensen fra Århus. Aakær blev bispernes hovedgård i Hads Herred syd for Århus og de begyndte at samle deres gods omkring denne gård. Aakær blev et vældig stort bispelen med hundredevis af fæstegårde. I 1536, efter Reformationen, blev alt kirkegods inddraget under Kronen, således også Århus-bispernes godsbesiddelser.  

Fra 1548 oprettedes Aakær Slot som et kongeligt len og Kronen fortsatte med at samle gods under Aakær. Dette fortsatte indtil enevældens indførelse i 1660, hvor så godt som alle gårde i Hads Herred hørte under Aakær.

Første og Anden Karl Gustav krig (1657-1660) medførte tabet af Skåne, Halland og Blekinge, mens Bornholm var blevet pantsat til Sverige. For at indfri pantet måtte Kronen aflevere store mængder gods i Skåne, som man byttede sig til hos danske godsejere med gårde i Skåne. 

En af disse var rigshofmesteren (kongens førsteminister) Joachim Gersdorff. Han afleverede alt sit gods i Skåne mod at få kongens gods i Hads Herred og på Samsø. Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661 og derfor blev det hans arvinger, som kom til at overtage godset i Hads Herred, da handelen endelig gik i orden i 1664.

Sønnen, Frederik Gersdorff, overtog Aakær, som bestod af 81 tønder hartkorn og 700 tønder hartkorn fæstegårde og tiender. Dette var altså på dette tidspunkt en virkelig stor herregård.

Frederik Gersdorff opholdt sig ikke meget på Aakær, og han forsøgte hurtigt at sælge gården til statsmanden Peder Griffenfeld. Dette salg gik dog ikke i orden, og Aakær blev i stedet i 1674 solgt til Jørgen Bielke, som var Frederik Gersdorffs svoger.

I 1697 blev Aakær solgt til en borgerlig ejer, Købmanden Bendix Lassen fra Århus, som var gift med Hedevig Margrethe Bornemann. Efter Bendix Lassens død, overtog enken Aakær. Hun giftede sig for anden gang med Matthias Rosenørn, og da han døde i 1725, overgik Aakær til sønnen, Henrik Lassen. I 1731 blev denne adlet af kongen, og familien skiftede navn til Lasson. Henrik Lasson døde allerede året efter, og Hedevig Margrethe Bornemann overtog Aakær endnu en gang.

I 1749 gik Aakær til Thøger de Lasson via Hedevig Margrethe Bornemanns datter fra sit andet ægteskab, Benedicte Antoinette Rosenørn. Thøger de Lasson var fra en anden familie ved navn Lassen, som ligeledes var blevet adlet i 1731, men under navnet de Lasson.Thøger de Lasson ejede i forvejen gården Dybvad, som indtil 1600-tallet havde været en bondegård under Aakær, men i mellemtiden var vokset til en selvstændig herregård.  

I 1783 overtog Frederik Christian Tønne v. Lüttichau, som var gift med Anne de Lasson, gården. Han havde rejst og studeret meget og han var uddannet dr. jur. fra Oxford Universitet i England. Frederik Christian Tønne v. Lüttichau var fortaler for de jyske godsejere, som i 1788 rettede et skarpt angreb mod landboreformerne og hovedarkitekten bag disse, Christian Colbiørnsen.

For sin medvirken blev Frederik Christian Tønne v. Lüttichau idømt bøder og frakendelse af sin kammerherrertitel. I vrede over dette rejste han til Tyskland, og i 1793 solgte han både Aakær og Dybvad og flyttede til Tyskland, hvor han døde 1805.

Den nye ejer, G.V.A.D. v. Münster-Meinhövel, solgte atter begge gårde til Friedrich Otto von Dernath fra Holsten. Han var stærkt forgældet og solgte derfor først Dybvad og senere store dele af Aakærs fæstegårde for at komme af med gælden.

Efter et stort frasalg af Aakærs gods blev herregården i 1802 købt af den dansk-holstenske grev Henrik Reventlow og baron Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff, som i 1809 også købte Dybvad tilbage til Aakær. I 1816 stod grev Reventlow som eneejer af Aakær. Han var en dygtig landmand. I hans tid blev der ansat mange holstenske medhjælpere, ligesom der blev snakket tysk i huset. Dette fik folk i området til at omtalte herskabskøkkenet som det tyske køkken.

I 1857 blev Aakær og Dybvad solgt til Peter Johannes Neergaard og Aakær forblev herefter ejet af Neergaard-familien i længere tid. I begyndelsen af 1900-tallet skete endnu engang et frasalg fra Aakær, bl.a. Rantzausgave og Dybvad, inden Aakær i 1923 overgik til Frode Busky-Neergaard.