Urup
Urup har eksisteret siden middelalderen, hvor den var ejet af Skram-slægten.
Gårdens mest berømte ejer var søhelten Peder Skram.
Dele af Urups hovedbygning er tilbage fra 1545 og 1595.
Urups hovedbygning er genopført flere gange.
Ejerhistorie
Urup var fra 1450 ejet af en af middelalderens store danske adelsslægter, Skram-slægten. Den mest bemærkelsesværdige af ejerne fra Skram-slægten var Peder Skram, der ejede Urup frem til 1581. Peder Skram var rigsadmiral, og udmærkede sig under Christian II's (1481-1559) krige mod Sverige og blev desuden en kendt søhelt under Grevens Fejde (1534-1536).
I 1663 var Urup tilfaldet Kronen. Med Enevældens indførelse i 1660 havde borgerlige fået mulighed for at erhverve sig jord og herregårde. For at komme af med sin kolossale gæld efter mange års krigsførelse, begyndte kongemagten at give herregårde og jord til sine kreditorer. I 1670 blev Urup derfor mageskiftet, dvs. byttet, til handelsmanden Peder Hansen fra Hamborg, som købte og samlede mere jord omkring herregården.
Ved Hansens død i 1678 overtog hans datter Anna Elisabeth Urup. Hun solgte dog gården videre til baron Vilhelm Gyldenkrone til Vilhelmsborg allerede 1680, og Urup kom derved atter på adelige hænder.
Igennem de næste 100 år skiftede Urup jævnligt ejere blandt flere af landets adelsslægter. Urup indgik typisk i større godskomplekser og var derfor blot én af ejernes mange herregårde. En af de mest betydningsfulde ejere af Urup var i denne periode Hans Rudolf Grabow, der arvede Urup fra sin mor i 1732. Han ombyggede hovedbygningen og boede på gården til sin død i 1765.
I 1787 blev Urup solgt til den nyligt adlede Ulrich Christian v. Schmidten. Kronen søgte i slutningen af 1700-tallet at fremme antallet af selvejerbønder, dvs. bønder der ejede deres egen gård og jord. I 1791 fik Schmidten derfor kongelig bevilling til at sælge godset og udparcellere gården, uden at Urup mistede sin sædegårdsfrihed, dvs. skattefrihed. Af to større bøndergårde, der oprindeligt hørte under Urup, oprettede Schmidten desuden en ny hovedgård: Lillerupholm.
Urup var således væsentligt mindre i omfang, da herregården blev købt af Jørgen Kiær og Israel Lars Wullf i 1805. Efter få år overlod Wullf Urup til Jørgen Kiær. Tiden fra starten af 1800-tallet til 1830 var dårlige tider for landbruget. Selvom Kiær efterhånden solgte mere jord fra, kunne han ikke klare de økonomiske trængsler. I 1825 gjorde skifteretten derfor udlæg i Urup, som blev solgt til Tiburtz Tiburtzius Strange.
I 1863 kom Urup til baron Oscar Emil Gyldenkrone, som forsøgte at forbedre Urup ved bl.a. at tilkøbe mere jord og plante skov. Gyldenkrones enke solgte i 1898 Urup til Harding Balthazar Rieffesthal, der tidligere havde været forpagter på herregården Søholm. Rieffesthal gennemførte en række forbedringer på Urup, således opførte han bl.a. nye avlsbygninger, ligesom han indvandt mere jord ved at udtørre Urup Sø.
I 1916 solgte Rieffesthal Urup til Skanderborg Amts Udstykningsforening. Endnu engang blev meget af herregårdens jord solgt fra. I forbindelse med udstykningerne blev gårdens jordtilliggende næsten halveret, og det var således en stærkt reduceret hovedparcel, der i løbet af 1900-tallet har skiftet ejere regelmæssigt.
Urup har siden 1999 været ejet af Dan og Annemette Brockdorff
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I 1545 opførte Peder Skram den første kendte hovedbygning på Urup. Herregården havde tårne i hjørnerne mod nordøst og sydvest. Ydermurene på den nuværende sydfløj rummer endnu spor af Skrams hovedbygning.
I 1595 ombyggede og udvidede Niels Skram Urup og tilføjede to sidefløje. Den nye trefløjede hovedbygning var i to etager, og vestfløjen rummede en port, der gav adgang til borggården. I det nordvestlige hjørne af gården opførte Niels Skram et højt tårn med spir. Mod øst blev gården lukket af en mur.
Sydfløjens øverste etage rummede efter Skrams ombygning én stor riddersal med kalkmalerier på væggene. Den nye midterfløj havde højthvælvede kældre med midtersøjler, hvoraf en enkelt fritstående søjle er bevaret til i dag.
I 1733 blev Urup ombygget og moderniseret af Hans Rudolf Grabow under ledelse af bygmester Johann Gottfried Hödrich. Fra denne ombygning findes i dag stuklofter og døre i syd- og vestfløjen.
I 1810 blev Urup endnu engang ombygget, eller rettere reduceret i størrelse, af Jørgen Kiær. Under denne ombygning blev bygningens øverste etage fjernet, og sidefløjene blev forkortet, hvilket gav hovedbygningen sit nuværende udseende.
I 1863 blev Urup renoveret af baron Oscar Emil Gyldenkrone.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Over for Urups hovedbygning ligger en symmetrisk avlsgård i grundmur opført i 1912 af Harding Balthazar Rieffestahl. Avlsgården består af to enkeltstående længer, der flankerer tilkørslen til hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Urups hovedbygning var oprindeligt omgivet af grave, der nord for herregården stod i forbindelse med Urup Sø. Syd og øst for Urup ses stadig sænkninger efter gravene.
I 1902 udtørrede Harding Balthazar Rieffesthal Urup Sø for at indvinde større afgrænsningsareal. I dag er Urup omgivet af enge og ligger ned til Urup Bæk.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Urup
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Dan og Anne-Mette Brockdorff
Herregårdens størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
100.00 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bjørnemose, Rodsteenseje, Tammestrup, Vilhelmsborg, Aakær
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Stilling, s. 216, SGS 2011
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Østbirk
Ejer
Harding Balthasar Rieffestahl
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
180000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 80 kalve, 4 tyre, 12 heste, 12 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 3 røgter(e), 7 elev(er), 2 pige(r), 5 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Østbirk
Ejer
Pro. Henr. Vilh. Bremer
Herregårdens størrelse
24.46 htk
Skovskyld
0.07 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.65 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Østbirk
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
43.56 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
170.63 htk
Fæstegods
553.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 224
