Julianelyst

Ejerhistorie

Ulrich Christian von Schmidten købte i 1787 herregården Urup. Få år senere fik han i 1791 tilladelse til at udparcellere godset, og på det sydlige jordtilliggende oprettede han en parcelgård. Gården fik navnet Sophienlyst efter Schmidtens hustru Mette Sophie Marcussen.

På gården indrettede man i tidens ånd et såkaldt "hollænderi", dvs. et mejeri, hvor der blev produceret smør og ost. Navnet "hollænderi" skyldes, at mejeridriften havde sit udspring i Holland, hvorfra det - via Holsten - spredte sig til Danmark.

I 1797 købte baron Ove Henrik Juel gården, som han - ligesom den tidligere ejer - lod opkalde efter sin hustru. Hustruen hed Juliane Marie Bülow, og gården har siden heddet Julianelyst.

Mens tiden under von Scmidten havde været præget af stigende priser på landbrugsvarer, blev Juels ejertid langt mere vanskelig. Statsbankerotten i 1813, tabet af Norge og den stigende internationale konkurrence på landbrugsvarer efter Napoleonkrigens ophør medførte, at prisen på landbrugsprodukter styrtdykkede og mange godsejere blev hårdt ramt. Det gjaldt også Juel, som i 1828 måtte lade Julianelyst gå på tvangsauktion.

Gården blev købt af Niels Glud, der var forpagter på Møgelkær. Efter at konjunkturerne for landbruget bedrede sig overdrog Glud i 1840 Julianelyst til sin svigersøn Niels Byschou Strange. Målrettet skovdrift og tømmerproduktion bevirkede, at skovene i sidste halvdel af 1800-tallet blev en vigtig indtægtskilde for godserne, og det var også tilfældet på Julianelyst, hvor Strange øgede skovarealet betragteligt gennem opkøb.

I 1880 købte forpagteren Niels Juel Lund fra Palsgård Julianelyst. I 1905 overtog hans søn Peter Andreas Lund gården, som han beholdt frem til 1916, hvor han solgte den til et konsortium.

Herefter skiftede herregården jævnligt ejere. Bl.a. ejede Yde Bruun kortvarigt Julianelyst i 1947, og frasolgte skovene, hvorved han reducerede Julianelysts størrelse betragteligt.

I 2013 var gården ejet af LEGO-arving Agnete Kirk Thinggaard og hendes mand Claus Thinggard.