Bjørnemose
Bjørnemose var oprindeligt en bondegård.
Gården har flere gange tilhørt Kronen.
Gårdens historie er præget af skiftende ejere, der ikke havde gården som deres primære besiddelse.
Bjørnemoses hovedbygning var oprindeligt et tofløjet anlæg. I dag er blot sydfløjen bevaret.
Hovedbygningen blev opført efter Erik Carl Bille Brahes overtagelse af herregården i 1854. Hovedbygningen brændte i januar 2021.
Ejerhistorie
Bjørnemose var oprindeligt en bondegård og tilhørte Kronen, indtil Frederik II (1534-1588) i 1574 mageskiftede gården til Geske Brockenhuus mod til gengæld at få noget jord på Kolding-egnen.
Senere kom gården atter til Kronen, indtil Jakob Ulfeldt i 1618 gennem endnu et mageskifte overtog Bjørnemose. Ulfeldt, der i 1609 var blevet rigskansler, ejede en række store herregårde, bl.a. Egeskov, Urup og Orebygaard. Bjørnemose var således blot én af hans mange besiddelser, og muligvis var gården ved hans overtagelse endda ikke engang en herregård. Så sent som i 1619 omtales der i kilderne flere beboere af gården, hvilket kunne tyde på, at gården på det tidspunkt endnu var en bondegård.
Ulfeldts svigersøn Otto Krafse overtog Bjørnemose i 1630, men solgte gården allerede i 1638. Den nye ejer var Henning Valkendorff. Han havde i sin ungdom studeret i Leiden og Leipzig, inden han i 1628 blev lensmand på Odensegaard. Trods posten som lensmand døde Valkendorff som en fattig mand, og ved hans død i 1658 overgik Bjørnemose til Hans von Ahlefeldt, der var en af hans kreditorer.
I 1662 solgte Hans von Ahlefeldt gården til Henning Valkendorffs enke, Margrethe Blome, der sad som Bjørnemoses ejer til sin død i 1676.
I 1707 kom Bjørnemose til Erik Skeel, der havde giftet sig med Henning Valkendorffs barnebarn, Anna Beate Valkendorff. Skeel ejede i forvejen Arreskov og Faarevejle, men havde ikke desto mindre også tid til at interessere sig for Bjørnemose, hvis jordtilliggende han udvidede. I 1721 købte han øen Turø og fordoblede derved Bjørnemoses jordtilliggende.
Ved Skeels død overgik Bjørnemose først til broren Mogens Skeel og senere til søsteren Ide Skeel, som i 1742 solgte gården til sin svigersøn Erik Christian Sehested. Sehested døde barnløs i 1757, og arvingerne solgte i 1758 Bjørnemose til Jens Juel, der købte gården til datteren Elisabeth Juel. Hun blev året efter gift med Christian Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær, og ægteparret slog sig ned på Bjørnemose. Ahlefeldt-Laurvig tilhørte den gamle skole og var stærkt imod de landboreformer, der blev indført i slutningen af 1700-tallet, idet han mente, at "…varer det ved, henter djævlen alle grevskaber, baronier og adelsmænd; nu skulle vi alle blive bønder".
Elisabeth Juel og Christian Ahlefeldt-Laurvig fik sammen 14 børn, hvoraf sønnen Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig arvede Bjørnemose ved farens død i 1791. Han solgte i 1804 gården til Albrecht Christoph von Heinen, som allerede i 1811 solgte gården videre.
Den nye ejer var Peter Johansen Neergaard. Alene i 1811 solgte han 66 af godsets fæstegårde, og året efter solgte han også hovedparcellen til Adam Gottlob Josva von Bülow. Efter nogle relativt hurtige ejerskifter købte Erik Carl Bille Brahe i 1854 Bjørnemose, hvorved gården atter fik adelige ejere.
Erik Carl Bille Brahe gennemførte de følgende år en omfattende ombygning af gården. Efter hans død i 1866 solgte enken, Hedvig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell, i 1867 gården til Jens Hansen, hvis efterkommere ejede gården frem til 1995.
Fra 1995 har gården været ejet af anpartsselskabet Bjørnemose ApS v/ Vagn Rasmussen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført af Erik Carl Bille Brahe, efter han overtog gården i 1854. Hovedbygningen består af en enkelt fløj, der oprindeligt indgik i et større anlæg. Vestfløjen, der var opført i midten af 1700-tallet, blev imidlertid revet ned omkring 1980. Den gamle hovedfløj var fra midten af 1700-tallet og opført af sten fra Ørkild slotsruin, men blev revet ned og erstattet af den nuværende hovedbygning.
Hovedbygningen er i to etager og karakteriseres af en gennemgående frontspids med takkede gavle. Mod sydvest er der opført en åben hjørnepavillon i to etager. Pavillonen afsluttes af et spir.
Hovedbygningen brændte i januar 2021.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis ældste elementer er opført i bindingsværk i 1700-tallet. Anlægget er løbende blevet udbygget og domineres i 2013 af to store vinkelbyggede længer opført samme år.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930 - 1937.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bjørnemose
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Bjørnemose, Svendborg ApS v/ Vagn Rasmussen
Herregårdens størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
165.00 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Egeskov, Glorup, Orebygaard, Urup
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Tved
Ejer
M. Jensen-Kromann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
109300 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 45 køer, 25 kalve, 2 tyre, 10 heste, 5 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Tved
Ejer
Gårdejer Jens Chr. Harreskou
Herregårdens størrelse
15.91 htk
Skovskyld
0.50 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.44 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Tved
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
15.26 htk
Skovskyld
0.50 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
244.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 545. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
