Klingstrup
Det gamle gods er i dag delt i Klingstrup hovedgård og Ny Klingstrup, der ligger få hundrede meter fra hinanden ved Vejtrup Å.
Klingstrup tilhørte i over 160 år slægten Valkendorff.
Ejerhistorie
I slutningen af 1400-tallet tilhørte Klingstrup Odense bispestol, men ved reformationen i 1536 tilfaldt gården Kronen. I 1564 pantsatte Frederik II (1534-1588) Klingstrup, fire gårde og en mølle til Lisbet Urne, hvis søn senere blev hofnar ved Christian IV's (1577-1648) hof.
Lisbet Urne fik tilladelse til at udvide Klingstrups jordtilliggende med bøndergårde fra den nærliggende landsby Klingstrup, men gjorde sig ellers mest bemærket ved sin langvarige strid med sognepræsten. Hun lod en af de ældste elever fra Svendborg Latinskole, en såkaldt "løbedegn" bo på gården og undervise børnene, mens præsten og sognerådet hellere ville have en fastboende degn i sognet. Lisbet Urne giftede sig for anden gang med Johan Bockholt, og ægteparret overtog i 1577 Klingstrup ved et mageskifte med Kronen.
Lisbeth Urnes børnebørn solgte i 1621 gården til Claus Brockenhuus, der senere solgte den til Henning Valkendorff. Valkendorff, der købte gården i 1637, boede på Glorup, der var hans hovedbesiddelse. Men Klingstrup gods blev alligevel forøget i hans periode, bl.a. gennem byttehandler med Kronen. Han var en stor jorddrot, der førte stort hus og som nød stor anseelse, men som mange af sine standsfæller på denne tid levede han over evne. Da tiderne blev dårlige, havde Henning Valkendorf ingen penge at stå imod med, og fra 1649 begyndte han at pantsætte sine besiddelser. Da han døde i 1658, blev han begravet i det kapel, han havde opført ved Sankt Knuds kirke i Odense. Inden sin død havde han i øvrigt indrettet den gamle kirkelade i Skårup til et hospital med have og fribolig for fem fattige.
Sønnen, der også hed Henning Valkendorf, arvede Klingstrup i 1658. På denne tid hærgede Karl Gustav-krigene (1657-1660), og som mange andre fynske gårde blev Klingstrup og omegn hårdt ramt. Valkendorff døde allerede i 1665, og enken Kirsten Kruse overtog gården, som hun drev indtil deres da fireårige søn Jørgen Henning Valkendorff i 1680 kunne overtage den. Han blev siden amtmand over Rugårds amt og boede mange år på Holsegaard, der var hans embedsbolig.
Endnu inden sin død var Jørgen Henning Valkendorff stærkt forgældet. Svogeren Erik Skeel betalte Valkendorffs kreditorer, og gav hustruen to år til at indfri dette nye lån. Heller ikke dette lån kunne indfris, og i 1722 måtte hun overdrage Klingstrup til Skeel. Han efterlod gården til hendes sønner, selv om han ikke var forpligtet til det, og på den måde kom Klingstrup til Henning Christopher Valkendorf og hans enke Anne Margrethe von Harlem. Parret satte sig varige spor i sognet gennem deres legater og gaver til sognekirken. Anne Margrethe von Harlem gav således 5.000 rigsdaler til Skårups fattige og til en skole, den såkaldte Organistskole. Kirken gav hun et orgel og kirkens skib blev udvidet med en tilbygning. Efter hendes død gik Klingstrup til hendes søster, hvis arvinger solgte den til Hans Kofoed.
Etatsråd Hans Kofoed, der også ejede Vejstrupgaard, købte, solgte og købte Klingstrup igen sidst i 1700-tallet. Han splittede Valkendorff'ernes Klingstrup, idet han ønskede at gøre Vejstrupgaard til hovedsæde og centrum for godset. Hovedbygningen på Klingstrup blev revet ned, mens store dele af såvel fæstegods, som hovedgårdsjord blev lagt under Vejstrupgaard. Den resterende hovedparcel blev solgt til Klingstrups forpagter, Rasmus Rasmussen.
Rasmus Rasmussens enke giftede sig i 1811 med Christian True, der opførte den nuværende hovedbygning. I 1837 købte Rasmus og Hendrik Langkilde sammen med Peter L. Maintz gården, som de i 1853 udstykkede i to parceller. Hovedparcellen gik til brødrene Langkilde, og blev i resten af 1800-tallet handlet hyppigt.
I 1927 blev gården købt af Ulf Krabbe Schiøttz-Christensen, hvis efterkommere endnu ejer gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Klingstrups nuværende hovedbygning er opført i 1820 af Christian True. Det er en enkeltfløjet bygning i én etage. Den hvidkalkede bygning afsluttes af et halvvalmet tegltag.
Den tidligere hovedbygning blev opført af Claus Brockenhuus omkring 1640. Brockenhuus' hovedbygning lå øst for den nuværende, lige syd for Vejstrup Å ved en skrænt og delvist omgivet af vandgrave.
Omkring 1800 rev Hans Kofoed store dele af Brockenhuus' hovedbygning rive ned, og først 20 år senere blev den nuværende bygning opført.
Ulf Krabbe Schiøttz-Christensen, der købte gården i 1927, restaurerede hovedbygningen i samarbejde med den kongelige bygningsinspektør E. Packness og omlagde haven ved havearkitekt Erstad Jørgensen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis længer omkranser gårdspladsen mod nord, vest og øst.
Henning Valkendorff byggede avlsgården i grundmur i 1643, "1.400 skridt fra Borgegaarden", og den må have været firefløjet. Avlsgårdens sydlige fløj brændte ned i 1728 efter et lynnedslag, og blev derefter genopbygget i grundmur. Den vestlige og nordlige fløj med de gamle kampestensindfatninger over portene står stadig, dog med nyt tag. Christian True rev den østlige fløj ned og byggede en ny.
Efter 1927 blev også avlsbygningerne forbedrede og flere bygninger kom til.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Klingstrup hovedgård og Ny Klingstrup ligger blandt markerne nord for Skårup, tæt ved Klingstrup skov, Vejstrup Å og en lille sø.
I hovedgårdens såkaldte Brudagerport i vestfløjen kan man se fire nicher, hvoraf den ene skal have været nedgangen til et fangehul. De tre andre har været brugt til bønder, "mand, kvinde og barn", der skulle i gabestokken.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Schurmann, J.: Valkendorferne på Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser. Fynske Samling IX. 1884.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Klingstrup Hovedgaard
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Jørgen Schiøttz-Christensen
Herregårdens størrelse
395 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 313 ha, skov 78 ha, park/have 4 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Klingstrup blev delt i 1853 i Klingstrup Hovedgård og Ny Klingstrup, der ligger tæt på Klingstrup
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Skårup
Ejer
Henrik Langkilde Lauesen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
23.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
50000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 40 kalve, 2 tyre, 15 heste, 4 føl. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 2 pige(r), 5 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Skårup
Ejer
3 proprietærer
Herregårdens størrelse
41.02 htk
Skovskyld
1.19 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Skårup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.96 htk
Skovskyld
4.33 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
276.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 567. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
