Glorup

Hovedbygning

Det var under Christoffer Valkendorfs ejerskab af Glorup, at den første hovedbygning blev opført. I 1578 blev Valkendorf færdig med byggeriet af Svindinge Kirke. Adskillige store granitblokke var til overs fra dette byggeri, og disse blev anvendt som sokkel i Valkdendorfs byggeri og indgik senere i Moltkes anlæg.

Den tidligere hovedbygning var et firefløjet anlæg i to etager med et tårn i hvert hjørne. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan gården præcist har set ud, men den østlige fløj menes at have været hovedhuset. Allerede dengang var gården omgivet af grave, og i dag er fordybningen efter nordre grav stadig synlig.

Christian Ludvig von Plessen gennemførte mellem 1743 og 1744 en mindre ombygning af Valkendorfs anlæg og fjernede bl.a. de fire tårne. Glorup fremstod efter von Plessens ombygning, der blev gennemført af arkitekten Philip de Lange, som et lavt regulært barokanlæg med et mægtigt mansardtag og et højt portparti.

Adam Gottlob Moltke lod efter sin overtagelse af Glorup hovedbygningen ændre betydeligt. Moltkes anlæg bevarede de fire fløje og er et kvadratisk anlæg i en etage over en høj kælder. Murene blev pudset hvide, mens vinduesrammer og udsmykninger blev malet gule - et farvevalg, der endnu er bevaret.

Vestfløjen, der med sin portgennemkørsel, giver adgang til den indre gårdspladser karakteriseret af tagets runde klokketårn og et elegant portparti med fire fremspringende halvsøjler. Østfløjens indgangsparti blev under Moltkes ombygning forhøjet med en etage, og der blev etableret en fritrappe op til hovedindgangen, der førte ind til entreen.

Glorup fremtrådte efter ombygningen som et vellykket eksempel på, hvordan baroktidens strenge symmetri kombineres med den lettere klassicistiske arkitektur. Traditionelt tilskrives Glorups ombygning den franske arkitekt Nicholas-Henri Jardin, som bl.a. blev udnævnt til hofbygmester i Danmark i 1760, og hans elev, Christian Josef Zuber, der var ansvarlig for ombygningen. Udover Glorup har Zuber bl.a. tegnet Moesgård.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget blev mellem 1860-70 flyttet væk fra hovedbygningen, så begge bygninger nu ligger frit. Arkitekten bag avlsgården var Vilhelm Tvede, der lod anlægget opføre i røde sten med skifer- og eternittag.

En række økonomi- og driftsbygninger ligger langs udkanten nord og vest for det omfattende parkanlæg. Husene, der er opført i engelsk inspireret stil er opført af, Tvede.

I forbindelse med nordfløjen blev der i 1898 opført et kapel i nygotisk stil. Arkitekten N. Jacobsen var ansvarlig for opførelsen.

Fredningsstatus 2021: Ingen af de ovennævnte bygninger er fredede.

Kulturmiljø

Foruden den pragtfulde have der er tilhørende Glorup, så er der også både en ny og gammel dyrehave i det omkringliggende herregårdslandskab.

Fredningsstatus 2021: Rundtemplet med Andromeda er fredet.

Haven i dag

Haven blev skabt af lensgreve A.G. Moltke og arkitekten Nicolas-Henri Jardin på Glorup og fremstår i dag som et fint eksempel på hvordan den franske barok og den engelske landskabshave sammen kan komme til udtryk i et dansk herregårdsanlæg. Den 80 ha store have ligger i forlængelse af hovedbygningen og strækker sig mod syd.

Parken rummer flere store rosenhaver og cirkelplæner udsmykket med statuer og vaser, som primært blev anlagt af Moltkes barnebarn Gebhard Leon Moltke-Huitfeldt i slutningen af 1800-tallet, hvor haven i større grad fik et løft efter flere års forfald.

For enden af den østligste allé står et rundtempel med en statue af Andromeda i marmor. Oprindeligt var statuen opstillet i Moltkes Palæ på Amalienborg, men A.G. Moltke flyttede den selv til Glorup.

Haven historisk

Parken er i dag et resultat af forskellige tiders havekunst og er således en blanding af barok, romantisk og landskabelig havearkitektur. Anlæggelsen af barokhaven, der ligger syd for hovedbygningen, blev påbegyndt i 1745 under Christian Von Plessens ejerskab, og udvidet efter Adam Gottlob Moltke i 1766 overtog Glorup. Haven kom til at rumme en spejldam med en kunstig ø og fontæner, og søen blev omgivet af store lindealléer, der skulle understrege havens symmetri. Efter Moltkes udvidelser fik haven nyt parterrerum af blomster, mens en ny fontæne i spejldammen blev anlagt samt en ny havetrappe, der skulle forbinde hovedbygningen med haven. Moltke fik også opsat en række sandstensvaser langs den rektangulære spejldam. Syd for hovedbygningen lå tidligere et større parterrebed.

For enden af havens østlige lindeallé blev der opsat en statue af kvinden Andromeda fra den græske mytologi. Den var udført af billedhuggeren C. F. Stanley og havde oprindeligt været opsat i Moltkes palæ i København i 1764 (Christian VII's palæ på Amalienborg), men blev sidenhen flyttet til haven på Glorup. For enden af havens anden, vestlige allé blev opsat en søjle fra 1782 til minde om en familiesammenkomst i Moltke-familien.

Adam Gottlob Moltke udvidede i 1770’erne haven med en romantisk have sydvest for hovedbygningen og barokhaven. Det var et af de tidligste eksempler på en engelsk romantisk have i Danmark. Her fik haven snoede stier, der slyngede sig omkring beplantningen og de to anlagte søer. Det var som et opgør med barokhavens symmetri, selvom denne del af haven dog også var geometrisk bestemt.

I den romantiske del af haven blev der også placeret udkigspunkter, bænke, monumenter og frugttræer for at fuldende den romantiske stil. En af udkigspunkterne fik også et lysthus i 1783.

I 1867 blev der i havens sydlige del opført en 44 meter lang hængebro med høje nygotiske tårne. Opførelsen af hængebroen var en del af en større omlægning af Glorups have i engelsk landskabsstil. Mens hængebroen senere blev fjernet, fik tårnene lov til at blive stående som ruiner. Ved en restaurering af haven i 2013 blev en ny træbro opført mellem de to tårne.

Fakta

Der er offentlig adgang til parken.

Matrikelkort over Glorup med den store have samt dyrehave placeret syd for herregården, 1809. Billede: Geodatastyrelsen.