Ørbæklunde

Ejerhistorie

Ørbæklundes oprindelse fortaber sig i uvished. Mellem 1300- og 1500-tallet ejede flere adelsmænd gårde i sognet, bl.a. Lundsgaard, Lundby og Lundbygaard. Hvordan disse gårde knyttes til det nuværende Ørbæklunde er imidlertid ikke helt sikkert, før man når tiden omkring 1500.

I begyndelsen af 1500-tallet tilhørte en af sognets største gårde, Lundsgaard, adelsmanden Poul Laxmand, der var en af tidens største godsejere. Laxmand blev efter personlige stridigheder med to adelsmænd dræbt på Højbro i København. Efter sin død blev han post mortem dømt for landsforræderi og frataget sine godser, herunder også Lundsgaard.

Gården blev samme år solgt til bispen i Odense Jens Andersen Beldenak. Han var medlem af rigsrådet og en drivkraft bag Laxmands dom for landsforræderi. Beldenak havde ingen børn og overlod i 1528 gården til sin nevø Christian Pedersen, der gav gården navnet Ørbæklunde.

I 1537 overtog Johan Friis Ørbæklunde i en byttehandel. Han overdrog gården til sin bror Henrik Friis, der i forbindelse med sit ægteskab med Margrethe Bild fra Ravnholt havde fået en del bondegårde i sognet.

Friis efterlod i 1571 Ørbæklund til sønnen Frederik Friis, som nogle år efter solgte den til broren Niels Friis, der også ejede Hesselagergaard. Friis opholdt sig primært på Hesselagergaard, der var hans vigtigste besiddelse. Han havde ikke desto mindre tid til at sætte sit præg på Ørbæklunde, hvor han lod opføre den nuværende hovedbygning.

Niels Friis døde i 1610, mens enken Vibeke Gyldenstierne overlevede sin mand med tre år. Ved morens død tilfaldt Ørbæklunde sønnen Jesper Friis, der tilbragte en stor del af sin ungdom i udlandet. Han havde bl.a. stået i fransk krigstjeneste, ligesom han havde besøgt Palæstina og Ægypten. Fra Ægypten hjembragte Jesper Friis to mumiekister, der i dag indgår i Nationalmuseets antiksamling.

I 1629 giftede Jesper Friis sig med Elsebet Ulfeldt, der var en søster til Christian IV's (1577-1648) svigersøn Corfitz Ulfeldt. Efter brylluppet slog ægteparret sig ned på Ørbæklunde, hvor Jesper Friis fortsatte farens bestræbelser på at udvide jordtilliggendet.

I 1638 havde Friis stærkt forøget antallet af herregårdens fæstegårde. Således blev gården i 1638 sat til 773 tdr. mod 473 tdr. hartkorn i 1626. Sideløbende med disse opkøb gennemførte Friis en række forbedringer af driften. Han lod bl.a. hovedgårdsjorde udskifte fra landsbyens driftsfællesskab, og han samlede herregårdens marker rundt om avlsbygningerne for at få en mere rationel drift.  

I 1642 fik han patronatsret til Ørbæk Kirke, hvorved han overtog kirkens indtægter og fik ret til at udnævne den tilknyttede præst. Friis' omsorg for godset strakte sig også til dets beboere. I kirkens lade lod han kort før sin død indrette en skole og et hospital, hvis drift han også finansierede.

I 1651 gennemførtes skiftet efter Jesper Friis, hvorefter sønnerne Niels og Henrik Friis overtog broderparten af godset. Brødrene, og ikke mindst Niels Friis, der var den egentlige besidder, formåede imidlertid ikke at fastholde faren og farfarens indsats. I 1689 måtte han derfor sælge Ørbæklunde for at kunne betale sine søskende deres arv efter faren. 

Gården blev købt af Matthias Henriksen Rosenvinge, der var en af den unge enevældes borgerlige godsejere. Rosenvinge var en dygtig godsejer, der atter fik styr på Ørbæklunde. Hans enke Anna Margrethe Wulf videreførte mandens indsats, efter hun i 1714 overtog gården.

Rosenvinges efterkommere ejede gården frem til 1781, hvor oldedatteren Karen von Heinen efter ægtemandens død lod gården sælge på auktion.

Den nye ejer var Lars Rasmussen Lange, som de følgende år foretog store forbedringer på gården. Udskiftningen blev gennemført, fæstegårdene blev forbedrede og husmandssteder oprettet. Gennem jordopkøb og forbedrede driftsmetoder blev hovedgårdens udbytte i denne periode fordoblet.

Lange overdrog i 1809 gården til sønnen Rasmus Lange, der i 1828 foretog en omfattende istandsættelse af hovedbygningen. Rasmus Lange fortsatte farens indsats og gennemførte bl.a. frasalg af fæstegods, ligesom han udvidede hovedgårdens marker ved inddragelse af noget af det tidligere fæstegods.

Som led i moderniseringen af driften opførte man i løbet af 1800-tallet forpagtergården Æblegaard. Mosejord blev opdyrket og skovdriften forbedret. Familien Lange ejer endnu i 2021 Ørbæklunde.