Hesselagergaard
Hesselagergaard tilhørte mellem 1522 og 1570 den rige godsejer Johan Friis.
Gården har siden 1904 været i slægten Blixen-Fineckes eje.
Hesselagergaards hovedbygning blev opført mellem 1538 og 1550 af Johan Friis.
Hovedbygningen var oprindeligt tænkt som et senmiddelalderligt langhus, men blev under byggeriet omformet til en bygning i renæssancestil.
Ejerhistorie
Hesselagergaard blev første gang nævnt i Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog fra 1231, hvor gården tilhørte Kronen. Om den på daværende tidspunkt var hovedgård vides imidlertid ikke, og dens ejerforhold er også først mulige at spore igen i 1419, hvor den var ejet af Jakob Ottesen Bild fra Ravnholt.
Hans datter Maren Bild bragte Hesselagergaard med ind i ægteskabet med Henrik Friis. Han døde i 1468, hvorefter sønnen Otte Friis overtog gården. Han døde barnløs i 1503, hvilket betød, at gården overgik til hans bor, Jesper Friis, som senere efterlod den til sin søn, Johan Friis.
Johan Friis er Hesselagergaards mest berømte ejer. Efter at have studeret i udlandet gik han ind i Christian II's (1481-1559) Danske Kancelli. Frederik I (1471-1533) udnævnte ham i 1532 til kansler, hvilket gjorde ham til leder af Kancelliet. Efter Grevens Fejde (1534-1536) lykkedes det for Friis at blive en del af Christian III's (1503-1559) regering, og fra 1539 havde han ansvaret for såvel indenrigs- som udenrigs- og finanspolitikken.
Også som godsejer opnåede Johan Friis stor succes. Han erhvervede sig en række herregårde, bl.a. Borreby og Mullerup, og på Hesselagergaard udvidede han jordtilliggendet ganske betragteligt. Gårdens fæstegods blev samlet omkring hovedgården, hvilket sikrede en bedre drift og større skattefordel. Endvidere fik han patronatsret til Hesselager kirke i 1527 og birkeret over hele Hesselager sogn i 1539. Sidst men ikke mindst lod han opføre den nuværende hovedbygning, som en fysisk manifestation af hans økonomiske og politiske magt.
Friis ønskede at sikre sin indsats for fremtiden, og han fik i 1548 tilladelse til at oprette det første danske stamhus med udgangspunkt i Hesselagergaard. Ifølge stamhusbrevet skulle Hesselagergaard fremover alene tilgå ejerens ældste søn - eller den ældste mandlige arving. Dette var et markant brud med de gældende arveregler, hvor alle arvinger - kvinder såvel som mænd - arvede et lod i forældrenes, onklernes eller bedsteforældrenes besiddelser.
Stamhuset stod da heller ikke ubestridt hen. Johan Friis døde i 1570, hvorefter hans nevø Niels Friis overtog stamhuset, som han nægtede at dele med resten af arvingerne. De øvrige arvinger - anført af svogeren Bjørn Andersen - rejste indsigelse, og sagen endte med et forlig, hvor stamhuset blev erklæret ugyldigt i 1572. Niels Friis beholdt dog Hesselagergaard, som efter hans død i 1610 overgik til sønnen Tønne Friis og senere til barnebarnet Niels Friis.
Niels Friis døde i 1658, hvorefter enken Ingeborg Parsberg overtog gården. Hun kunne imidlertid ikke drive godset i de vanskelige tider efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) og med tiden blev godset stærkt forgældet. I 1662 - ved skiftet efter hende - tilfaldt Hesselagergaard derfor Poul Zachariassen Grønneval, der var en af kreditorerne.
Grønneval døde i 1701, hvorefter hans datter bragte gården til sin mand Niels Rasmussen Buchholtz. Han var dog dybt forgældet, hvilket resulterede i, at gården efter hans død i 1725 blev overtaget af Gråbrødre hospital i Odense.
Hospitalets direktion valgte imidlertid allerede i 1726 at overdrage gården til Niels Rasmussen Buchholtz' svigersøn, Lorens Baggesen, der ejede den frem til sin død i 1750. Enken Øllegaard Grønneval Buchholtz sad herefter på Hesselagergaard frem til 1764, hvor sønnen Niels Baggesen arvede den.
Niels Baggesen solgte i 1798 gården til Johan Frederik Friis, der imidlertid allerede i 1802 solgte den videre til Simon Andersen Dons, der var embedsmand. Dons' efterkommere ejede gården frem til 1904 og satte sig markante spor på avlsgården, som de lod ombygge.
Gården blev i 1904 købt af C. V. Castenschiold, der havde købt den til datteren Bertha Henriette Marie Castenschiold, som var gift med Axel von Blixen-Finecke. I 1944 overdrog hun Hesselagergaard til sønnen Carl August von Blixen-Finecke, der havde forpagtet den. Efter hans død overdrog enken den i 1955 til Gustav Frederik von Blixen-Finecke og Anna Elisabeth von Blixen-Finecke, hvoraf førstnævnte i 1963 blev eneejer.
Hesselagergaard ejes i 2021 af Hesselagergård Gods I/S v/Axel Henrik Blixen-Finecke og Axel Christopher Blixen-Finecke.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hesselagergaards hovedbygning blev opført af Johan Friis mellem 1538 og 1550 ved arkitekt Morten Bussert og består af én fløj i toenhalv etager med karakteristiske rundbuede gavle. Mod sydvest står et firkantet trappetårn i to etager, der som selve hovedfløjen afsluttes af rundbuede gavle. Mod haven er der opført to lave hjørnetårne, der afsluttes af et lavt kobbertårn. Bygningen er endnu i dag omgivet af voldgrave mod øst, nord og syd.
Bygningen blev opført ad to omgange. I første omgang var den nemlig tænkt som et senmiddelalderligt hus, men under byggeriet blev planerne lavet om, og i stedet opførte man den endnu eksisterende renæssancebygning.
I første omgang blev der opført et smalt langhus i røde sten, hvis eneste udsmykning var det endnu bevarede nordøstlige hjørnetårn. Man kan endnu - et stykke over førstesalens gulv se et skel i murværket - som markerer den standsning af byggeriet, der indtraf.
Da arbejdet atter blev genoptaget, var det efter en ny plan. Det nordvestlige hjørne fik tilføjet et tårn, og midt på den modsatte langside blev det firkantede trappetårn med en muret fireløbstrappe rejst. På sydsiden af tårnet anbragte man lige over indgangen en stentavle med Johan Friis' våben.
Over den hvælvede underetage blev endnu en etage opført, og etageadskillelsen blev markeret med en udkraget buefrise. Herudover blev bygningen udstyret med et tegltag med en trimpel, som gav plads for en vægtergang med skyde- og skoldehuller.
Bygningens vel nok mest karakteristiske træk er dens gavle, som er rundbuede og stærkt profilerede. Tilsvarende findes i Tyskland, hvortil de er kommet fra Norditalien. Muligvis har Johan Friis hentet inspiration til gavlene, da han under Grevens Fejde besøgte Wittenberg, hvor flere huse havde gavle af lignende type.
Den nederste etage består af tre hvælvede rum med runde midtersøjler. Under det nordøstlige tårn har der muligvis været fangekælder, mens en brønd stod godt beskyttet under trappen. Fra stueetagens østlige rum fører en smal trappe i murtykkelsen op til næste etage. Den er i dag opdelt i en række rum, men bestod sandsynligvis oprindeligt af to store sale, hver med en kamin på gavlvæggen.
Hovedbygningen blev i 1852 restaureret ved H. Boisen Møller. Murene blev da rensede, og trappetårnet fik kuppeltag. Herudover blev en udbygning på sydvestsiden fjernet. Bygningen er senest blevet restaureret mellem 1951 og 1961 ved arkitekt H. H. Engqvist og konservatorerne E. og G. M. Lind.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger i et uregelmæssigt anlæg syd og sydvest for hovedbygningen. Nærmest hovedbygningen ligger en ældre bindingsværkslænge med tegltag, der er opført i 1677. Længst mod syd - modsat hovedbygningen - ligger to grundmurede længer med tegltag. Den østlige længe har mod nord en udløberlænge, der rummer porten, hvorigennem der er adgang til Hesselagergaard. Disse længer er opført i 1877.
Mellem bindingsværkslængen og den sydvestlige længe løber en spærremur med et ottekantet tårn. Vest for denne mur ligger den egentlige avlsgård, der afgrænser en kvadratisk gårdsplads. De ældste bygninger er opført i 1800-tallet, og anlægget er løbende blevet udbygget. Senest i 1997.
Der hører herudover en inspektørbolig i bindingsværk med tegltag til Hesselagergaard.
Fredningsstatus 2021: Ingen af bygningerne er fredede.
Kulturmiljø
Da Johan Friis mellem 1538 og 1550 opførte Hesselagergaards hovedbygning, var den beliggende på et voldsted og således omgivet af vandfyldte graver på alle sider, der kunne krydses via en vindebro. Daværende ejer Simon Andersen Dons lod omkring 1802 de grave, som lå syd og sydvest for hovedbygningen tilkaste.
En landskabelig have på ca. 20 tdr. hører til Hesselagergaard.
Litteratur
Beckett, Francis: "Rygaard og Hesselagergaard", i: Architekten, årg. 5, Nr. 39, 1903.
Bojsen-Møller, Helge: "Hesselagergaard", i: Architekten årg. 9, Nr. 49, 1907.
Engelstoft, C.T.: "Det første Forsøg paa at oprette et Stamhus i Danmark", i: Samlinger til Fyens Historie og Topographie III, Odense 1865.
Engquist, Hans Henrik: "Fire fynske herreborge. Nyt syn på Rygaards, Hesselagergaards, Egeskovs og Ørbæklundes bygningshistorie", i: Architectura 1980.
Jensen, Mette K.: "Hjortesalen på Hesselagergaard", i: Architectura 1996.
Mitka, Isabelle: "Hjortefrisen på Hesselagergaard", i: Meddelelser om Konservering.1990.
Mitka, Isabelle og Mette K. Jensen: "Vægmalerierne i Hjortesalen på Hesselagergaard", i: Årbog for Svendborg og Omegns Museum. 1990.
Norn, Otto: Hesselagergaard og Jacob Binck. En Tilskrivning. København 1961.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Vikjær, Simon: "Renæssancen tur/retur: Johan Friis og Hesselagergaard", i: Herregårdshistorie 1. Gammel Estrup 2006.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hesselagergaard Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Hesselagergård Gods I/S v/Axel Henrik Blixen-Finecke og Axel Christopher Blixen-Finecke
Herregårdens størrelse
251 ha
Godsets størrelse
551 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Hesselagergaard Gods omfatter sædegården Hesselagergård (251 ha) og Strandgården (101 ha) samt et skovareal (191 ha) og øvrigt tilligende (6 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Hesselager
Ejer
Bertha Henriette Marie Castenschiold
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
418000 (kr)
Ejendomsskyld skov
71500 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 136 køer, 70 kalve, 5 tyre, 24 heste, 4 føl, 2 får.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Godset Hesselagergåd hørte samlet: 71.3 tdr. htk. bøndergods, 178.9 tdr. htk. arvefæstegods, 300 tdr.l. skov (10.9 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 937600 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Hesselager
Ejer
Pro. Andr. Dons
Herregårdens størrelse
49.96 htk
Skovskyld
3.67 htk
Mølleskyld
14.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
275.02 htk
Arvefæstegårde
10.63 htk
Leje- og tyendehuse
24.08 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Hesselager
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
44.72 htk
Skovskyld
3.02 htk
Mølleskyld
5.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
349.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 557. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
