Juulskov
Gårdens første kendte ejer var Niels Madsen, der i 1365 ejede gården.
Den nuværende hovedfløj blev opført i ca. 1590 af arkitekt Dominicus Baetiaz.
Af den gamle middelalderbygning, som stod på stedet før 1590, er der intet bevaret.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af gården, Niels Madsen, kendes gennem i et adeligt arvedokument i 1365, hvor han blev præsenteret som ejer af Juulskov.
Den næste kendte ejer nævnes først i 1472. Her var gården kommet i slægten Sinkels ejerskab, nærmere bestemt Morten Sinkel. Adelsslægten Sinkel talte adskillige fynske medlemmer i middelalderen. Morten Sinkel og hans hustru Margrethe Friis’ søn, Laurids Sinkel, arvede Juulskov efter forældrene. Rigsråd Laurids Sinkel var lensmand på Krogen (senere Kronborg), efterfølgende på Helsingborg og derpå på Gotland. I 1518 købte Laurids Sinkel Egeskov og overlod Juulskov til sønnen Otto Sinkel, der døde året inden faderen i 1532. Derfor overtog Otto Skinkels søster Rigborg og hendes mand Hans Johansen Lindenov til Fovslet, Juulskov.
Rigborg Skinkels og Hans Lindenovs datter Hilleborg arvede gården. Hilleborgs første mand, Emmike Kaas til Gelskov, var lensmand på Gotland. Hilleborg giftede sig to år efter Emmikes død i 1584 med Hans Speil, som var tysk adelsmand og kong Frederik 2.s betroede kammertjener. Hans Speil siges at være den der omkring 1590 opførte den nuværende hovedfløj på gården. Hilleborg døde barnløs og forarmet i 1602 og Juulskov gik tilbage til Lindenoverne, da hun havde stor gæld til familien. Det var Hilleborgs brodersøn Hans Johansen Lindenov ”den rige” til Gavnø, der blev den nye ejer Juulskovl, sammen med 11 andre herregårde.
Hans Johansen Lindenovs datter Helvig Lindenov arvede Juulskov og bragte den til sin mand rigsråd Sivert Urne til Raarup, der forpagtede gården bort. Herpå fulgte tre ejere fra Urne-slægten inden gården i 1726 blev solgt til kancelliforvalter, justitsråd Frederik Sechmann.
Allerede i 1744 blev Juulskov solgt igen, denne gang til Kancelliassessor Johan Kallager. Han døde i 1751, men i sin korte ejertid fik han ry for at have forhugget skovene og misligholdt godset.
I 1760 købte Frederik Bagger Juulskov af Johan Kallagers enke Dorthea Egløf. Frederik var en mand af 1700-tallets oplysningstid. Han var præstesøn og var selv uddannet præst. Ved siden af sin præstegerning var han interesseret i lægevidenskaben. Han blev antaget ved grev Revenlow på det sydfynske gods Brahetrolleborg som hushovmester, da han der havde gjort sig selv uundværlig som rådgiver, læge og prædikant. Det tidligere misligholdte Juulskov, som Frederik Bagger overtog, fik han omlagt til en mønstergård med sund skovdrift og forbedringer af bygningerne.
Frederik Bagger døde ugift i 1791, men havde i 1789 skødet Juulskov til sin universalarving Lauritz Lindegaard. I de følgende årtier gennemgik Juulskov en periode med hyppige ejerskift, hvor flere af ejerne udstykkede store dele af Juulskovs jorder. Den ene ejer, Eskild Lindegaard, ombyggede hovedbygningen i det indre.
I 1811 blev Hans Peter Langkilde Juulskovs nye ejer. Han moderniserede driften og fik gården på fode igen efter en periode med godsspekulation. Juulskov blev i slægten Langkildes eje indtil 1918, hvor H.B. Ahlefeldt-Laurvig overtog gården.
I 1927 blev Juulskov købt af Julius Valdemar Noël, hvis efterkommere endnu ejer gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Juulskovs hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Hovedfløjen, der blev opført omkring 1590 af arkitekt Dominicus Baetiaz, er i to etager og opført i røde mursten. Murfladerne har træk fra den italienske renæssancearkitektur, hvor fladerne er inddelt i kvadre, adskilt ved forsænkede fuger.
Skellet mellem første og anden etage på bygningen er markeret ved et kraftigt gesimsbånd med tandsnit af omtrent samme form som taggesimsen. De svungne gavles kvadermønster fremhæves af vandrette profilbånd. Midt på hver gavl ses to tomme flader, hvor der tidligere stod henholdsvis et trappetårn og tårnagtige karnapper.
I slutningen af 1600-tallet blev der opført sidefløje af bindingsværk i tilknytning til den eksisterende hovedfløj. Fløjene brændte i 1862, hvorefter den nuværende sidefløj, der ligger mod nord, blev opført. Denne fløj er, som de tidligere sidefløje, i to etager og er opført i røde mursten.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
De gamle stråtækte avlsbygninger, som lå syd og vest for hovedbygningen, nedbrændte i 1899.
Umiddelbart derefter opførtes et nyt avlsanlæg nordvest for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Syd for avlsbygningerne ligger en vinkelbygget forvalterbolig i to etager, og vest for denne det tidligere herregårdsmejeri. De egentlige avlsbygninger udgøres af to vinkelbyggede længer nord for forvalterboligen. Her ligger en smedje, der er en gulkalket bindingsværksbygning med tegltag og skorsten.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J.:Større danske Landbrug. 1930.
Pedersen, Ejnar: Frederik Bagger til Juulskov. 1919.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Juulskov
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Erik Poul Ole Noël Willadsen og Ida Erica Else Noël Willadsen
Herregårdens størrelse
212 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 160 ha, eng 9 ha, skov 40 ha, park/have 2 ha, andet 1 ha, bortforpagtet 169 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Kullerup
Ejer
Hans Peter Egeløkke Langkilde
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 75 køer, 40 kalve, 4 tyre, 14 heste, 8 føl, 4 får. Der sælges ca. 180 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 2 pige(r), 7 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 3.6 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 230200 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Kullerup
Ejer
Pro. H.P. Langkilde
Herregårdens størrelse
33.41 htk
Skovskyld
5.10 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
14.04 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Kullerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
26.25 htk
Skovskyld
5.10 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
293.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 566. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
