Holckenhavn

Ejerhistorie

Kogsbølle - det nuværende Holckenhavn - var i 1300-tallet ejet af slægten Ulfeldt. Den første kendte ejer var Anders Jacobsen Ulfeldt, der ejede gården i 1386. Hans efterkommere ejede gården frem til midten af 1600-tallet, men der vides ikke meget om de tidligste ejere.

Knud Ebbesen Ulfeldt, som arvede gården i 1507, spillede en rolle under Grevens Fejde i 1534-1536, hvor han forsvarede Roskilde Bispestols borg Gjorslev mod bønders stormløb. På trods af det nære forhold han havde til Roskildebiskoppen Joachim Rønnow, sluttede han op bag Christian III (1503-1559), efter at Grevens Fejde var afgjort. Efter hans død i 1540 arvede sønnen Corfitz Ulfeldt Kogsbølle. Han var rigsråd og sekretær ved Danske Kancelli, så han havde sandsynligvis ikke  megen tid til at beskæftige sig med gårdens drift. Gården blev beboet af moren Anne Eriksdatter Hardenberg, der også overtog gården ved hans død i 1563.

Anne Hardenberg døde imidlertid allerede i 1564, og én af ægteparrets overlevende sønner - Jacob Ulfeldt - udkøbte herefter sine medarvinger og blev eneejer af Kogsbølle. Under Syvårskrigen mod Sverige i 1563-1570 deltog Jacob Ulfeldt først til søs under Herluf Trolle og siden som krigskommissær hos Daniel Rantzau. Her gjorde han god figur, og han blev i en tidlig alder optaget i rigsrådet.

Forholdet til Frederik II (1534-1588) led dog stor skade, da Jakob Ulfeldt i 1578 blev sendt til Rusland som leder af en delegation, der skulle forny det skrantende forhold til Rusland. Forsøget mislykkedes, og Frederik II tilgav aldrig Ulfeldt, der blev afskediget fra rigsrådet. Efter dette brugte Jacob Ulfeldt sin tid på administrationen af Holckenhavn (Kogsbølle), og gennem køb og byttehandler forøgede og samlede han godset. Han nedlagde gården Kogsbølle og opførte i stedet Ulfeldtsholm på en kunstig holm nærmere ved Storebælt.

Hans søn arvede gården i 1593. Denne Jacob Ulfeldt havde, som mange andre unge adelige mænd på den tid, været på dannelsesrejse i udlandet, hvor han kom meget vidt omkring. Han studerede i Geneve, Basel og Bologna, og han rejste til Malta, Palæstina, Egypten, ligesom han besøgte det spanske hof. I kraft af sin uddannelse og sine erfaringer blev han efter hjemkomsten medlem af rigsrådet og blev senere udnævnt til rigskansler. Han interesserede sig imidlertid ikke så meget for godset, der ikke voksede synderligt i hans tid, og i 1616 solgte han gården og købte i stedet Egeskov.

Den nye ejer var Ellen Marsvin. Hun var en notorisk godssamler, der ejede store godser rundt om i landet. Takket være datteren Kirsten Munks forhold til Christian IV (1577-1648) fik hun også overdraget det indbringende Dalum Len ved Odense. Efter at forholdet mellem Kirsten Munk og Christian IV gik i opløsning pga. hendes affære med Rhingreven Otto Ludvig, mistede Ellen Marsvin Dalum, hvorefter hun tog ophold på sin nye herregård, som hun døbte Ellensborg. I løbet af sin tid på gården renoverede Ellen Marsvin hovedbygningen, hvis indre hun lod udsmykke efter alle kunstens regler.

Efter morens død i 1649 arvede Kirsten Munk, som indtil da havde boet på Boller, gården. Hun døde blot ni år senere og efterlod Holckenhavn til datteren Leonora Christine og hendes mand, Corfitz Ulfeldt. Under Karl Gustav-Krigene fra 1657-1660 blev Østfyn hærget voldsomt af de svenske tropper, men Holckenhavn blev dog i vid udstrækning skånet pga. Ulfeldts forhold til den svenske konge. Ulfeldt sluttede sig således til den svenske hær, og på grund af dette forræderi blev han efter krigen forvist til Holckenhavn. Ulfeldt formåede dog at flygte til Tyskland, hvorfra han planlagde at vælte Frederik III (1609-1670). Statskuppet blev dog forhindret, og alle Ulfeldts besiddelser blev beslaglagt, mens Leonora Christine blev sat i fængsel i Blåtårn.

Kronen overtog i 1662 gården, hvorefter Frederik III ændrede navnet til Nygaard, hvilket dog aldrig slog igennem. I 1672 skænkede Kronen gården til Eiler Holck, som havde udmærket sig under Karl Gustav-krigene 1657-1660 og efter krigen var blevet udnævnt til kommandør på Kronborg. I 1671 var han blevet ophøjet til baron. I 1672 skiftede gården navn til Holckenhavn og blev indlemmet i det nyoprettede baroni af samme navn. Holckenhavn var - inklusive fæstegods - på omkring 850 tdr. hartkorn. Holckenhavn var medtaget af krigens ødelæggelser, men hovedgårdstaksten var stadig på 76 tdr. hartkorn, hvilket gjorde det til en meget stor herregård.

Eiler Holck havde imidlertid store økonomiske problemer, og han kæmpede med en stadigt voksende gæld, som skulle plage baroniet de næste hundrede år. Sønnen Frederik Christian Holck arvede gården i 1696, og under ham fortsatte gældsbyrden med at vokse.

I 1760 overtog Erik Rosenkrantz Holck imidlertid Holckenhavn, og han fik bragt nogen orden i gældsbyrden. Erik Holck var meget interesseret i baroniets drift, og han foretog flere mageskifter, dvs. byttehandler, for at samle og afrunde godset. Formålet var bl.a. at lette den udskiftning af fæstegårde, som regeringen på denne tid tilskyndede til. Det var dog generelt dårlige tider for landbruget, og kvægpest ramte godset, hvorfor der var grænser for, hvor meget Erik Holck kunne forbedre.

Også Erik Holck døde i en tidlig alder, og Holckenhavn gik i 1777 derfor til farbroren Iver Holck, som dog allerede i 1781 efterfulgtes af sin afdøde brors barnebarn, Mogens Frederik Anton Iver Holck. Mogens Holck var på dette tidspunkt stadig et barn, men efter at have overtaget godset forsatte han indsatsen for at gennemføre udskiftningen og udflytningen af fæstegårdene. Disse forbedringer krævede dog mange penge, og gælden voksede derfor igen, indtil Mogens Holck i en tidlig alder døde i 1801.

Frederik Conrad Holck arvede nu Holckenhavn, og i 1830 efterlod han baroniet til sin søn Conrad Frederik Erik Holck. Under hans ejerskab oplevede baroniet en økonomisk fremgangsperiode, hvor gælden blev afbetalt og baroniet udvidet, ligesom teknologiske fremskridt inden for landbruget blev taget i brug. Han påbegyndte endvidere frasalget af herregårdens fæstegods.

Udviklingen fortsatte under sønnen Christian Eiler Holck, som overtog baroniet i 1877. Hans søn Mogens Conrad Christian Holck overtog Holckenhavn i 1919, og samme år overgik baroniet til fri ejendom. I den forbindelse betalte man de følgende år en afgift til staten på 1 mio. kr., ligesom jord fra bl.a. gården Frederikshøj blev stillet til rådighed for staten.

Christian Eiler Holck havde i 1910 giftede sig med Jessy Howden-Rønnenkamp, som efter sin fars død i 1930 havde arvet Næsbyholm og Bavelse godser. I denne forbindelse fik parret kongelig tilladelse til at føre navnet Howden-Rønnenkamp Holck.

I 2021 var Holckenhavn ejet af Christina Hou Holck og Dennis Hou Holck.