Vejstrupgaard
Vejstrupgaard blev i 1535 inddraget af Kronen.
Vejstrupgaard blev i 1791 lagt sammen med den nærliggende gård Klingstrup og blev efterfølgende tildelt de rettigheder, der var knyttet til Klingstrup.
Vejstrupgaards hovedbygning er opført i 1754, mens det nuværende udseende stammer fra en gennemgribende ombygning i slutningen af 1700-tallet.
Ejerhistorie
Hvem der var ejer af Vejstrupgaard i 1300-tallet, vides ikke med sikkerhed. Flere adelsmænd ejede i perioden gårde i byen, hvor de også boede - men hvordan deres forhold var til Vejstrupgaard er usikkert.
I 1535 blev Vejstrupgaard inddraget af Kronen, som forlenede den til Jakob Brockenhuus. Efter hans død i 1546 overgik forleningen først til broren Claus Brockenhuus, der døde i 1566, og senere til hans enke Marine Friis fra Hesselagergaard. På det tidspunkt har gården formodentlig blot været en stor bondegård, og lensmændene opholdt sig ikke på gården.
I 1581 overgik gården fra Kronen til privat eje. I 1583 kom gården til Oluf Gaas, der bosatte sig på gården og dermed sikrede den herregårdsstatus. Gården havde på dette tidspunkt to møller under sig, så det har formodentligt været en middelstor herregård.
Oluf Gaas efterlod i 1618 gården til sønnen Niels Gaas, der i 1609 var blevet udnævnt til landsdommer på Langeland. Han ejede herregården Hjortholm på Langeland, og Vejstrupgaard var derfor ikke hans primære bopæl. Ikke desto mindre opførte Gaas i 1622 - året før sin død - en ny hovedbygning på gården, der var ødelagt efter en brand.
I 1637 arvede Oluf Gaas' barnebarn Vejstrupgaard, som hun året efter bragte med sig ind i ægteskabet med Erik Kaas. Karl Gustav-krigene (1657-1660) undergravede hans økonomi, og han døde som en fattig mand i 1676. Vejstrupgaard forblev imidlertid i slægtens eje, idet hans søn Rudbek Kaas og senere hans datter arvede gården. Datteren, der hed Sophie Christine Kaas, var gift med Rudbek Gagge fra Skovsgaard. Ægteparret boede formodentligt ikke på gården, som Sophie Christine Kaas solgte året efter mandens død i 1708.
I første halvdel af 1700-tallet havde gården en række skiftende ejere, men i 1751 blev Oluf Borchlund eneejer af gården. Han gik i gang med at konsolidere gårdens drift og udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt. Alene i 1756 erhvervede han 165 tdr. hartkorn, mens han året efter købte 46 tdr. hartkorn.
Oluf Borchlund blev efterfulgt af Johan Thomas Flindt, der var byfoged i Rudkøbing. Han blev i 1788 udnævnt til politimester i København, men havde allerede i 1771 solgt Vejstrupgaard til Bernhard von Westen. Blot 11 år senere solgte von Westen gården til Hans Koefoed, som i 1791 købte den nærliggende gård Klingstrup.
Efter et kort mellemspil, hvor gården blev ejet af hertug Frederik Christian af Augustenborg, lagde Hans Koefoed Vejstrupgaard og Klingstrup sammen. Vejstrupgaard blev centrum i det godskompleks, der opstod ved sammenlægningen, og de rettigheder, der tidligere var knyttet til Klingstrup, blev overført til Vejstrupgaard. I de følgende år solgte Koefoed størstedelen af Vejstrupgaards fæstegårde, og i 1810 solgte han godset til Simon Andersen Dons, som forsatte med at frasælge godsets fæstegårde.
I 1812 blev det stærkt formindskede gods solgt til et interessentskab, der bestod af O.B. Suhr, Rasmus Møller og Hans Møller. I 1816 blev Hans Møller eneejer af gården, og hans efterkommere ejede gården frem til 1918. I 1921 købte Poul Christiansen Vejstrupgaard, og hans søn ved samme navn overtog den i 1957. Fra 1990-2009 var Vejstrupgaard ejet af Niels Jørgen Harald Halberg.
Vejstrupgaard ejes i 2021 af Anders Kristian Halberg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Vejstrupgaards eksisterende hovedbygning er opført i 1754 af Oluf Borchlund. Det er en enkeltfløjet bygning i to etager. Den grundmurede bygning er hvidpudset og har rødt valmet tag.
Borchlunds oprindelige bygning var blot i én etage. Hans Koefoed, der gjorde Vejstrupgaard til centrum for sit nye godskompleks, lod i 1791 bygningen forhøje med en ekstra etage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen, og er et ganske uregelmæssigt anlæg bestående af bygninger opført mellem 1921 og 1933.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Syd for hovedbygningen ligger en stor have med mølledam og to mindre søer med broer.
Til gården hører Vejstrup mølle. Den oprindelige mølle blev opført i 1500-tallet, mens den nuværende mølle i bindingsværk stammer fra 1838.
Ved indkørslen ligger en lindeallé.
Fredningsstatus 2021: Møllen, mølledammen samt den tilknyttede kanal og vejdæmning er fredede.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vejstrupgaard
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kun adgang til parken efter forudgående aftale. Offentlig adgang til vandmøllen syd for parken
Ejer
Anders Christian Halberg
Herregårdens størrelse
200 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 165 ha, skov 30 ha, andet 5 ha, bortforpagtet 160 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Klingstrup, Skovsgaard (Langeland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Vejstrup
Ejer
Enkefru Bredal Møller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
210000 (kr)
Ejendomsskyld skov
38500 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 80 køer, 30 kalve, 13 heste, 4 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Vejstrup
Ejer
Pro. H. Bredal Møller
Herregårdens størrelse
37.08 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
5.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.20 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
12.24 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Vejstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
23.00 htk
Skovskyld
2.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
204.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 595, bd 6, s 819. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
