Bavelse

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Bavelse var Olaf Glug, som sad på gården i midten af 1200-tallet. Olaf Glugs efternavn antyder, at han har været mundskænk for Valdemar Sejr (1170-1241).

De næste kendte ejere af Bavelse stammede fra slægten Moltke. Et gammelt latinsk dokument redegør for et skifte mellem fru Helene af Bjernede og hendes tre sønner. Her bliver Henneke Johan Moltke tilsagt ejerskabet over bl.a. Bavelse i 1383. Bavelse blev i slægten Moltke et par generationer endnu, da sønnen Evert Moltke overtog den efter sin far. Han efterlod sig ved sin død kun døtre, og derfor overtog datteren Johanne Moltke Bavelse efter ham. Hun bragte gården videre til sin mand, Erik Aagesen Thott.

I de følgende 100 år var Bavelse ejet af først slægten Thott og dernæst af slægten Flemming.

I 1544 blev Anne Flemming, der havde overtaget Bavelse efter sin far, gift med Jacob Ulfeldt, og dermed kom Bavelse i hænderne på en af landets fine, adelige slægter. Jacob Ulfeldt var medlem af rigsrådet. Mest kendt er han dog for en diplomatisk rejse til Rusland i 1578, hvor han bl.a. skulle være med til at sikre varig fred samt fastlægge grænsen mellem Rusland og Norge. Her blev han truet med tilbageholdelse i Moskva, hvilket betød, at han indgik mere vidtrækkende forpligtigelser, end hans instruks fra kongen gav ham lov til. Frederik II (1534-1588) nægtede at godkende aftalen, og Ulfeldt blev som ansvarlig udelukket fra rigsrådet samt frataget alle sine len.

For Jacob Ulfeldt betød det, at han trak sig tilbage til sine godser, hvor hans mangel på offentlige hverv gav ham god tid til at beskæftige sig med sine privatøkonomiske interesser. Han gjorde meget for at forbedre driften på sine tre gårde, Kogsbølle, som han omdøbte til Ulfeldtsholm, samt Selsø og Bavelse. På alle tre gårde formåede han at forøge deres jorder samt opføre nye hovedbygninger - på Bavelse stod den nye renæssancehovedbygning færdig i 1588.

Jacob Ulfeldt døde i 1593, men ejerskabet over Bavelse blev hos slægten Ulfeldt. I 1647 var det dog for en stund slut med Ulfeldt'ernes tid på Bavelse. Corfitz Ulfeldt, der havde overtaget gården efter sin far, Jakob Ulfeldt, og dennes store gæld, så sig nødsaget til at sælge Bavelse videre til sin onkel, Oluf Daa. Det var første gang i flere hundrede år, at Bavelse ikke gik i arv fra et slægtled til det næste.

Bavelse skulle dog hurtigt komme tilbage til slægten Ulfeldt. Allerede året efter købte en anden Corfitz Ulfeldt, den senere så berømte rigshofmester, Bavelse. Han var søn af Jakob Ulfeldt, der i 1588 havde opført den nye hovedbygning. Corfitz Ulfeldt blev i 1629 tilknyttet hoffet, hvor han året efter blev forlovet med Christian IV's (1577-1648) datter, Leonora Christina. I 1636 blev han medlem af rigsrådet, hvor han specielt i udenrigspolitiske sager støttede kongen. Det betød, at han hurtigt blev en af kongens mest betroede rådgivere. I 1646 blev han udnævnt til rigshofmester, hvilket var landets næsthøjeste embede efter kongens.

Corfitz Ulfeldts høje stilling i hoffet endte dog brat i 1650'erne. Først blev han anklaget for at ville myrde Frederik II, og samtidig blev en sag om embedsmisbrug indledt imod ham. Derfor flygtede han sammen med hustruen Leonora Christina til Sverige i 1561. Her deltog han på svensk side i Første Karl Gustav-krig, hvor han optrådte som svenskernes chefforhandler i freden i Roskilde i 1658. Året efter blev han dog arresteret i Malmø. Den svenske konge, Karl X Gustav (1622-1660), anklagede ham for at konspirere med den danske regering. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina flygtede til Danmark, hvor de blev arresteret og indsat på Hammershus. De blev løsladt i 1661 på bekostning af, at Corfitz Ulfeldt måtte frigive stort set alle sine godser til kongen, heriblandt Bavelse. Corfitz Ulfeldt døde i 1664 på en båd på Rhinen. På det tidspunkt var han allerede dødsdømt ved Højesteret in absentia, da han efter frigivelsen i 1661 fortsatte med at modarbejde kongen. Hans kone Leonora Christine var blevet arresteret 1663 i London og sad fængslet i Blåtårn i 22 år.  

Bavelse var hermed i Kronens eje, men gårdens tilstand var elendig. Første og Anden Karl Gustav-krig havde haft store konsekvenser for gårdens bygninger. En jordebog fra 1661 viser, at i alt 12 gårde i Bavelse by var brændt ned eller stod øde hen, og kun 131 tønder hartkorn af de oprindeligt 488 var i nogenlunde stand.

I 1664 blev det besluttet, at alle Corfitz Ulfeldts ejendomme, heriblandt Bavelse, skulle afhændes fra Kronen. Flere købere overtog sammen Bavelse, som dog i 1667 blev samlet under én ejer, Christoffer Gabel.

Christoffer Gabel var en af Enevældens førende skikkelser. Han blev efter Enevældens indførelse i 1660 betroet posten som statholder i København i 1664. På Bavelse skete der under hans ejerskab den store forandring, at landsbyen Bavelse forsvandt. Man brugte her omstændighederne efter Første og Anden Karl Gustav-krig til at lægge nogle af bøndernes jorder under herregården. I 1684, hvor Christoffer Gabels hustru, Ermegaard Badenhaupts, som enke ejede gården, opnåede Bavelse at få lagt alle byens jorder under sig.

I 1710 købte Frederik IV (1661-1730) Bavelse. Han opkøbte samtidig nabogodset Næsbyholm. Begge gårde skænkede han året efter til sin elskerinde, Charlotte von Schindel. Hun var året forinden gjort til grevinde, men fik nu også sit grevskab, da Bavelse og Næsbyholm blev gjort til arveligt len under navnet Frederiksholm. Gårdene har siden haft fælles ejer. Charlotte von Schindel mistede dog hurtigt sit grevskab, da hun pga. sit forhold til amtmanden på Antvorskov, Ernst G. von Bülow, faldt i kongens unåde, hvilket betød, at begge måtte forlade landet.

I 1804 købte Christian C. Sophus Danneskiold-Samsøe Bavelse og Næsbyholm. Han ejede flere store godser og var samtidig direktør på Gisselfeld kloster samt amtmand i Sorø. Han gik for at være en yderst human godsejer. Dette kom til udtryk, da flere bønder på Bavelse ansøgte om tilladelse til at købe deres egne gårde for at blive fri for hoveriet, der er en betegnelse for det arbejde, som en bonde eller husmand var forpligtet på at udøve for sin godsejer. Hoveriet på Bavelse blev herefter stort set afskaffet.

Christian C. Sophus Danneskiold-Samsøes tid på Bavelse sluttede dog i økonomisk modvind. Han havde tidligere anlagt den Danneskiold'ske kanal, der var en udvidelse af Susåen mellem Bavelse og Næstved for at lette transporten af brænde fra Næsbyholms skove. Anlæggelsen blev dog en så bekostelig affære, at staten efter hans død i 1823 overtog både Bavelse og Næsbyholm.

I 1837 købte Christian Rønnenkamp Bavelse og Næsbyholm. Slægten, som senere kaldte sig for Howden-Rønnenkamp, har siden ejet gårdene. I 2021 er gården ejet af Peter Christian Eiler Wilhelm Howden-Rønnenkamp Holck.