Benzonsdal
Benzonsdal blev oprettet i 1730 for at forbedre landbrugsdriften på et større gods.
I 1853 kom gården i den adelige familie Lerches eje - og er det fortsat i dag.
Benzonsdals hovedbygning er et enkeltliggende stort hus i gule mursten, opført i 1856.
Ejerhistorie
Benzonsdal hovedgård blev oprettet i 1730 på jorder, som tidligere havde hørt under Gjeddesdal. Ejeren, Peder Benzon, ønskede at sikre en forenkling og forbedring af landbrugsdriften og oprettede til det formål den nye herregård, som hurtigt voksede til en betydelig herregård. Hovedgården var på 54 tdr. hartkorn med 50 fæstegårde og 100 husmænd under godset. Da Peder Benzon oprettede den nye hovedgård Benzonsdal, opførte han også en hovedbygning, som stod indtil 1856.
Benzonsdal havde desuden indtægter fra et teglværk og fire vandmøller. I 1735 købte Peder Benzons bror, Lars Benzon, gården, og allerede i 1740 blev Benzonsdal solgt videre til den tredje bror, Jacob Benzon.
I 1757 købte Frederik Barfred Benzonsdal. Han ønskede, at gården skulle blive i hans families eje. I 1765 oprettede han derfor et stamhus for Benzonsdal, som betød, at gården skulle forblive i familien og hverken kunne sælges eller deles mellem arvinger. Stamhuset blev dog allerede opløst igen i 1786 og derfor solgt til sønnen, Jens Laurits Barfred. Han købte i 1797 Gjeddesdal, hvorefter de to herregårde en kort tid atter havde fælles ejer.
Jens Lauritz Barfred foretog udskiftning og udflytning af godsets fæstegårde. Udskiftningen betød, at fæstebønderne i stedet for at drive landsbyens marker i fællesskab fik deres egne marker til selvstændig drift. Med udflytningen blev gårdene flyttet væk fra landsbyen og samlet på jordlodder omkring gårdene, som dermed blev flyttet væk fra landsbyen. Da udflytningen var tilendebragt i 1800, solgte han Benzonsdal til Niels de Bang og etatsråd von Eggers.
Den nye ejer, Niels de Bang, gjorde sig bemærket for den store hjælp, han ydede til gårdens syge og fattige bønder under en dysenteriepidemi.
Greve Carl Christian Cornelius Lerche købte Benzonsdal i 1853, og opførte en ny hovedbygning i 1856. Gården blev herefter nedarvet fra far til søn i familien Lerche.
Benzonsdal drives i 2021 som landbrug af Christian Cornelius Lerche.
Hovedbygning
Den oprindelige hovedbygning blev opført i 1730 af Peder Benzon. Den var opført i bindingsværk med tegltag og stråtækte udbygninger.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1856 af Carl Christian Cornelius Lerche. Bygningen er opført i gule mursten med skifertag og består af en enkelt fløj i to etager ovenpå en høj kælder.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Øvrige bygninger
De fleste af avlsbygningerne er af nyere dato, men der er også et par grundmurede lader fra henholdsvis 1777 og 1855.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-37
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Benzonsdal
Region og kommune
Hovedstaden - Ishøj
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Christian Cornelius Lerche
Herregårdens størrelse
268 ha
Godsets størrelse
410 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 370 ha, skov 30 ha, andet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Dønnerup, Egeløkke, Gjeddesdal
Bemærkninger om godset
Under Benzonsdal drives også Bondegården, Brønsgaard (80 ha) og Ny Kappelevgård (62 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Torslunde
Ejer
Carl Christian Lerche, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
398460 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 160 køer, 40 kalve, 4 tyre, 22 heste, 4 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 11 elev(er), 3 karl(e), 7 pige(r), 3 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Torslunde
Ejer
Kaptajn Barfred
Herregårdens størrelse
52.14 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
25.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
83.54 htk
Arvefæstegårde
29.60 htk
Leje- og tyendehuse
50.69 htk
Bemærkninger om godset
Anden jord = huslodder bortfæstet til 13 husmænd uden for sognet.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Smørum - Torslunde
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.91 htk
Skovskyld
25.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
535.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 371. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm