Hagestedgaard
I 1753 oprettede Hans Diderik Brinck-Seidelin et stamhus af Hagestedgaard, Eriksholm samt Holbæk Slots ladegård. Allerede i 1769 blev Hagestedgaard dog udskilt derfra.
Siden 1769 har Hagestedgaard været i slægten Castenschiolds eje. I 2021 er gården fortsat i slægtens eje.
Hovedbygningens ældste bygningsdele er mere end 450 år gamle, idet den udgøres af bygninger fra dels 1555 og dels 1748.
Ejerhistorie
Hagestedgaard nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1230 under navnet "Hakastæthe", hvor den var en del af kongens eje. De følgende århundreder nævnes gården kun sporadisk, men den har formentligt fungeret som et len under Kronen. Af kongelige lensmænd kan nævnes Peder Jensen Pilegrim i 1347, Markvard Tiinhuus i 1502 og Otte Tiinhuus i 1521 og 1540.
Hagestedgaard fik i 1540 lagt yderligere jord under sig fra den nedlagte landsby Orderup, og samtidigt fik landets kansler, Johan Friis, gården i bytte til gengæld for gods i Odsherred. Friis var i mange år blandt de ledende mænd i dansk politik. Han var en ivrig godssamler og blev gennem tiden en meget velhavende mand. På Hagestedgaard fik han birkeret over godset, dvs. at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Friis kunne udnævne og aflønne dommerne. Tilmed fik Friis patronatsret over kirken, dvs. at han overtog kirken og dens indtægter og fik ret til at udnævne den tilknyttede præst.
Fra slægten Friis gik Hagested gennem ægteskab til slægten Huitfeldt. En datter af Henrik Huitfeldt giftede sig med Henrik Thott, der da kom i besiddelse af gården. Midten af 1600-tallet var præget af mange krige, som gik hårdt ud over mange gårde. De svenske hæres gentagne ødelæggelser og plyndringer 1657-1660 forårsagede Thotts økonomiske ruin, og i 1663 måtte han afhænde Hagestedgaard til Thomas Bartholin.
Bartholin, som var født ind i Danmarks videnskabelige elite, gjorde sit navn kendt i europæiske kredse med sin opdagelse af lymfesystemet. Efter en række udenlandsophold ved europæiske universiteter vendte han tilbage til Danmark og blev professor i både matematik og anatomi.
Allerede som 44-årig trak han sig tilbage fra universitetet og nød sit otium på Hagestedgaard. I 1670 nedbrændte Hagestedgaard, den nærliggende præstegård og 8 bøndergårde til grunden, og Bartholins uerstattelige bibliotek og værker gik tabt. Som et plaster på såret gav Christian V (1646-1699) ham skattefrihed, ansatte ham som sin livlæge og bidrog med materialer til at genopbygge gården.
Bartholins søn, Caspar Bartholin, overtog Hagestedgaard ved sin fars død i 1680. Som sin far fik han en glimrende karriere og blev allerede som 18-årig udnævnt til professor, hvilket siden er blevet kaldt "den bartholinske nepotisme". Senere blev han universitets rektor og højesteretsdommer, men allerede i 1686 afhændede han Hagestedgaard til Laurits Jakobsen. Den efterfølgende ejerhistorie er præget af tidens landbrugskrise, som medførte en del hurtige ejerskifter.
I 1730 kommer Hagestedgaard til Hans Seidelin. Som det ofte var tilfældet, medførte et tronskifte også nye karrieremuligheder ved hoffet. Da Christian VI (1699-1746) kom til magten i 1730, rykkede Hans Seidelin ind på højtrangerende - og godt betalte - stillinger som direktør for Generalpostamtet, direktør for Vajsenhuset og assessor ved hofretten. Den borgerlige embedskarriere skulle befæstes med tydelige tegn på status. Med købet af Hagestedgaard blev Hans Seidelin herregårdsejer og året efter blev han optaget i adelsstanden.
Fra sønnen Hans Hansen Seidelin, der ikke havde mandlige arvinger, overgik Hagestedgaard til svigersønnen Hans Diderik Brinck-Seidelin med det formål, at gården skulle oprettes som et stamhus for slægtens arvinger. Det skete i 1753, hvor Brinck-Seidelin oprettede et stamhus af herregårdene Hagestedgaard, Holbæk Slots Ladegård og Eriksholm.
For Hagestedgaards vedkommende varede et dog kun kort; allerede i 1769 blev Hagestedgaard ved kongelig bevilling atter udskilt fra stamhuset og solgt fra.
Carl Adolph von Castenschiold blev den nye ejer af Hagestedgaard, og gården er siden nedarvet inden for denne slægt frem til 2013. Fra sønnen Christian Ludvig Castenschiold gik Hagestedgaard til Casper Holten Castenschiold, der i 1826 fik eneret til at videreføre sin morfars navn og våben og kalde sig Grevencop-Castenschiold. Hans søn med samme navn overtog gården, hvorfra han bortsolgte fæstegodset til fæsterne på gunstige vilkår for disse. Hans datter Severine Jacobine Grevencop-Castenschiold var gift med den berømte arkæolog og historiker Jens Jacob Asmussen Worsaae. Parret boede i lange perioder på Hagestedgaard.
I midten af 1900-tallet arvede Addie Grevencop-Castenskiold Hagestedgaard efter hun var blevet enke efter baron Lerche. Hun solgte gården til sin datter Esther Lerche, der havde giftet sig til navnet Hvass.
Hagestedgaard ejes i 2021 af Henning Hvass og A. M. Hvass.
Hovedbygning
Johan Friis byggede en hovedbygning på Hagestedgaard omkring 1555, hvoraf kældermure og de nederste planer af tårnet stadig findes ved hovedbygningen i dag.
I 1670 nedbrændte hovedbygningen. Med kongelig hjælp fik ejeren Thomas Bartholin gården genopbygget i 1672.
Den eksisterende hovedbygning blev opført for Hans Diderik Brinck-Seidelin i 1748. Den udgøres af en trefløjet bygning i et plan i egebindingsværk med tegltag. Vestfløjen er sammenbygget med Johan Friis' tårnagtige bygning, hvis nederste stokværk og tøndehvælvede kælder tillige med de nedre partier også stammer fra Friis' hovedbygning. Denne ældre bygning har været opført af munkesten på en granitsokkel.
I tårnets venstre side er nu indsat en våbentavle med årstallet 1555 samt en latinsk indskrift om Hagestedgaards opførsel ved Johan Friis. En sten til minde om Thomas Bartholins genopførelse af bygningen efter branden findes også ved bygningen.
I 1862 blev tårnet forhøjet med en etage og fik dermed sin nuværende form. I forbindelse med et større restaureringsarbejde i 1963 og 1984 er den midterste del af nordfløjen revet ned, så den fremtræder som to pavillonbygninger forbundet ved en spærremur.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen, de to pavilloner mod nord, de fire bindingsværkslænger øst for gårdspladsen, bygningernes forbindende hegnsmure samt omgivende brolægning er fredet.
Andre bygninger
Øst for gårdspladsen ligger 4 bindingsværkslænger, der udgør en ældre avlsgård. Gårdens øvrige avlsbygninger fra 1879-1880 er anlagt ved arkitekt V. Tvede.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hagestedgaard
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Henning Hvass og A. M. Hvass
Herregårdens størrelse
555 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 364 ha, eng 84 ha, skov 89 ha, andet 18 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hagested
Ejer
Caspar H.J.P. Grevenkop-Castenskiold, Kammerherre
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
310000 (kr)
Ejendomsskyld skov
47000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 146 køer, 33 kalve, 4 tyre, 25 heste, 8 føl, 27 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 2 elev(er), 4 karl(e), 6 pige(r), 16 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Hagestedgård hørte samlet: 79.7 tdr. htk. bøndergods, 89.3 tdr. htk. arvefæstegods, 150 tdr.l. skov (4.1 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 820300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hagested
Ejer
Kammerherre, c.H. Grevencop-Castenschjold
Herregårdens størrelse
65.17 htk
Skovskyld
4.95 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
194.50 htk
Arvefæstegårde
10.05 htk
Leje- og tyendehuse
30.42 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Hagested
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.71 htk
Skovskyld
4.96 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
316.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 389. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm