Juelsberg
Siden 1771 har gården tilhørt slægten Juel.
Juelsberg hed før 1797 Raschenberg.
Den nuværende hovedbygning blev af Gregers Christian Juel og hustruen Amalie Christiane Raben opført i 1771-1775 og omkring 1786.
Den klassicistiske hovedbygning er tegnet af arkitekterne G.D. Tschierske og G. E. Rosenberg.
De fritliggende sidefløje fik deres nuværende udseende ved en ombygning i 1865.
Ejerhistorie
Omkring 1200 opførte Kronen borgen Nyborg. Karl Gustav-krigene fra 1658-60 gik hårdt ud over Nyborg og omegn, idet det afgørende slag blev udkæmpet på godsets jorde, mens slottet blev totalt ødelagt. Efter krigens afslutning indførtes enevælden, og da Kronen manglede penge besluttede den at sælge ud af sine godser og len.
I 1669 solgte Kronen en gård på godset til Claus Rasch. Rasch var født i Angel i Slesvig, men kom som ung til København, hvor han gjorde tjeneste som underofficer og senere embedsmand. Ved enevældens indførelse i 1660 blev han den første amtsforvalter for Nyborg og Tranekær amter. Han bosatte sig i Nyborg, hvor han kom i byens magistrat, dvs. byrådet. Han blev i 1664 udnævnt til præsident for magistraten, hvilket betød, at han stod i spidsen for byens styre.
Kort efter ankomsten til Nyborg sikrede Rasch sig gennem ægteskabet med en velhavende præsteenke den formue, der dannede grundlaget for de mange opkøb, han foretog fra 1669 og frem.
Hans første gård, der oprindeligt var en bondegård, blev kernen i hans senere godskompleks og var forløberen for det nuværende Juelsberg. Store dele af hans nyerhvervede jorder var tidligere krongods omkring Nyborg Slot, som han købte i 1672. Men også i de følgende år blev Rasch ved med at opkøbe jord omkring sin nye gård.
Gården døbte han Raschenberg, og i 1690 sikrede han gården hovedgårdsprivilegier, efter han på få år havde forvandlet Raschenberg fra en bondegård til en herregård. Foruden at ende som godsejer fik Claus Rasch også våbenbrev i 1680 og blev assessor i Højesteret og politimester i København.
Han døde i 1705 og efterlod godset til enken Anne Margrethe Lorentsdatter. Hun giftede sig efter Rasch' død med kaptajn Erik Flemming Ulfeldt. Han satte dog hurtigt Rasch rigdomme over styr, og i 1723 gik han fallit, hvorefter Raschenberg blev solgt på auktion.
Den nye ejer var Hans Adolph von Ahlefeldt. Han ejede på dette tidspunkt også Sprogø, som igennem de næste ca. hundrede år hørte under Raschenberg. Ahlefeldt var gift med Dorothea Krag, der tidligere havde været gift med Christian V's (1646-1699) uægte søn, Christian Gyldenløve. Ahlefeldt solgte dog allerede Raschenberg videre i 1728.
I 1771 købte Gregers Christian Juel Raschenberg og indledte dermed slægten Juels ejerskab. Juel var uddannet i det Tyske Kancelli, hvorefter han blev udsendt til Stockholm. Herfra blev han dog hjemkaldt af Struensee, der var landets egentlige magthaver mellem 1770-72. Juel var stor tilhænger af aristokratiet, hvilket ikke passede Struensee. Efter dennes død i 1772 kom Juel igen tilbage i statstjenesten, hvor han fik flere betydningsfulde poster i centraladministrationen. I 1776 døde han kun 38 år gammel.
Juels enke, Amalie Christiane Raben, fortsatte den ombygning af hovedbygningen, som Juel havde sat i gang inden sin død. Først i 1786 stod den færdig, men parret står i dag som skaberne af det nuværende Juelsberg. Amalie Christiane Raben tog også kærlig hånd om gårdens drift og godset udvikling. Herregårdens marker blev bl.a. udskilt fra bøndernes. Den store udskiftning af bøndergodset, som på dette tidspunkt bestod af ikke mindre end 83 gårde og 61 huse, var en langstrakt proces.
Mest kendt er Amalie Christiane Raben dog for oprettelsen af stamhuset Juelsberg. Hun ønskede, at godset skulle gå samlet videre i arv i slægten, og i 1797 oprettede hun derfor stamhuset Juelsberg. I samme ombæring ændrede gården navn fra Raschenberg til Juelsberg.
Sønnen Knud Frederik Juel overtog Juelsberg efter sin mors død i 1803. I sine unge dage ledsagede han bl.a. kronprinsen, den senere Christian VIII (1786-1848) på en del af hans udlandsrejser, hvorefter han i en længere årrække var gesandt i Paris. På Juelsberg udmærkede han sig bl.a. ved at udskille Sprogø fra stamhuset. I mange år havde øen ikke været nogen økonomisk gevinst, da den primært blev brugt som poststation. Derfor var det meget naturligt, at postvæsenet overtog øen i 1814, hvormed den atter var i statens eje.
I 1925 overgik Juelsberg til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven. I den forbindelse blev der afgivet en del areal til staten, som overdrog noget af jorden omkring Juelsberg til Nyborg købstad.
I 1999 overdrog Erik Juel avlsgården og jorderne (samlet i Juelsberg Gods, 912 ha.) til sin søn, Gregers Juel. Han er fortsat ejer af Juelsberg i 2021.
Hovedbygning
Juelsbergs nuværende hovedbygning blev opført fra 1771 og en årrække frem. Den blev opført som en enkeltfløjet bygning, og fik efterfølgende i årene omkring 1780 tilføjet to sidefløje. Denne klassicistiske hovedbygning blev opført under ægteparret Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Rabens ejerskab, der efter overtagelsen af gården lod Claus Rasch' gamle bindingsværksbygning fra slutningen af 1600-tallet fjerne til fordel for den nuværende bygning. Arkitekterne bag var først G. D. Tschierske og senere G. E. Rosenberg, der var ansvarlig for interiørerne.
Den trefløjede hovedbygning består af en hovedfløj i to etager og to fritliggende sidefløje i én etage over en høj kælder. Hovedbygningen har forbindelse til sidefløjene via forbindelsesfløje under jorden. I 1800-tallet gennemgik hovedbygningen en flere ombygninger. De fritliggende sidefløje fik deres nuværende udseende ved en ombygning i 1865, og hele anlægget gennemgik en stor restaurering, der blev tilendebragt i 1897. Bygningerne har pudsede mure og glaseret tegltag.
Særligt den indvendige indretning er bemærkelsesværdig. Få danske herregårde indeholder så stilfuldt interiør fra sidste halvdel af det 18. århundrede, hvor særligt den prægtige havesal med stukloft skiller sig ud. På gård- og havesiden findes en lav balustrade med antikke vaser. Hele gårdspladsen er indrammet med et støbejernsgitter.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen, sidefløje, forbindelsesfløje og støbejernsgitret er fredede.
Andre bygninger
Efter en brand i 1880 blev avlsgården flyttet og genopført på dens nuværende placering. Anlægget, der ligger ret langt sydøst for hovedbygningen, danner et selvstændigt anlæg omkring en stor rektangulær gårdsplads.
De grundmurede avlsbygninger, som er opført i gule sten, er alle opført 1888-1889 af arkitekt P. Monberg. Mod nord afgrænses gårdspladsen af en stor lade med rundbueblændinger i gavlene. Mod øst ligger staldlængen, der er bygget sammen med laden, og mod vest ligger en fritliggende vognport- og beboelseslænge. Mod syd lukkes anlægget af en fritliggende forvalterbolig opført i røde sten.
Anlægget er et tidstypisk og homogent anlæg.
I 1843 blev en tepavillon opført ved snedkermester Chr. Hansen. Den er placeret, så den fremstår som en fornem afslutning på gårdens haveanlæg. Under pavillonen ligger Juelsbergs iskælder.
Fredningsstatus 2021: Pavillon og iskælder er fredede.
Kulturmiljø
Fra Juelsbergs havetrappe har man et prægtigt syn ud over parkens grønne områder fyldt med lindealleer og med udsigt ud over Storebælt.
Tidligere var der anlagt en stor, flot barokhave, som dog forsvandt, da Claus Rasch's gamle hovedbygning blev revet ned omkring 1771. Det nye anlæg blev tegnet af arkitekt H. A. Flindt.
I 1843 blev en tepavillon opført ved snedkermester Chr. Hansen. Den er placeret, så den fremstår som en fornem afslutning på gårdens haveanlæg. Under pavillonen ligger Juelsbergs iskælder.
Til Juelsberg hører også flere skove - deriblandt Skemarken.
Litteratur
Baden, G.L.: Underretning om Raskenberg Gaard og Godses Oprettelse til Nu værende Stamhus Juelsberg. 1806.
Fynske Årbøger. 1956.
Hansen, J.J.:Større danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Juelsberg Slot
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken
Ejer
Gregers Christian Juel
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
1012 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 560 ha, eng 44 ha, skov 236 ha, park/have 12 ha, sø 59 ha, andet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Juelsberg hed tidligere Raschenberg. Juelsberg Slot hører under Juelsberg Gods, og det oplyste areal omfatter derfor begge dele. Til Juelsberg Gods hører også Auerbakke, Borgeskov, Lindenborg, Slipshavn og Strandskov
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Avnslev
Ejer
K.F. Juel
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
340000 (kr)
Ejendomsskyld skov
162500 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 60 kalve, 6 tyre, 26 heste, 6 føl, 2 trækstude. Der sælges ca. 235 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 7 karl(e), 4 pige(r), 11 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Juelsberg hørte samlet: 151.3 tdr. htk. bøndergods, 65.7 tdr. htk. arvefæstegods, 250 tdr.l. skov, 1408000 kr. i fideikommiskapital, 12800 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2085100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Avnslev
Ejer
Stamhusbesidder H.R.G. Juel til Hverringe
Herregårdens størrelse
95.35 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
506.53 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
28.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Avnslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.10 htk
Skovskyld
1.42 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
706.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Raskenberg
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 579. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm