Lystrup
Lystrup var i 200 år blandt adelsslægten Grubbes besiddelser.
Gården er i dag stadig en slægtsgård, hvor den tilhører familien Moltke.
Lystrups hovedbygning er opført i nederlandsk renæssancestil og er et enestående eksempel på højrenæssancens bygningsarkitektur.
Hovedbygningens grundplan har form som et E, hvilket angiveligt er efter Eiler Grubbe, der opførte bygningen i 1579
Ejerhistorie
Som mange andre herregårde opstod Lystrup ud af en nu nedlagt landsby. Lystrup tilhørte i 1400-tallet slægten Godov, og gården nævnes første gang i 1403, hvor Peder Olsen Godov skrev sig til den. Der vises imidlertid ikke meget om slægtens aktiviteter på gården udover, at den efter Oluf Pedersen Godovs død blev arvet af hans datter, Regitse Olufdatter Godov, der var gift med Palle Andersen Ulfeldt. Deres datter, Mette Ulfeldt, bragte Lystrup til sin mand, Sivert Grubbe. Han var ud af slægten Grubbe, som var en gammel adelsslægt, der var knyttet til Sjælland. Helt tilbage fra 1100-tallet kendes en Grubbe, og op gennem middelalderen var slægten knyttet til kongehuset og en række sjællandske herregårde.
Sivert Grubbe interesserede sig mest for sine godser og landbruget. Han var derfor ikke særligt aktiv i politik. Dog var han efter Grevens Fejde (1534-1536), hvor Christian III (1503-1559) i 1536 gennemførte Reformationen i Danmark, repræsentant for en del af adelen og medbeseglede således den lov, der officielt indførte protestantismen i Danmark.
Sivert Grubbe havde mange børn. Sønnen Jørgen Grubbe døde imidlertid i tyrkisk krigsfangenskab, mens en anden søn forsvandt i udlandet. Det blev derfor Sivert Grubbes yngste søn, Eiler Grubbe, der overtog Lystrup i 1559.
Eiler Grubbe var en typisk repræsentant for renæssancetidens lærde embedsadel. I løbet af 1500-tallet blev kravene til adelsmændenes uddannelse skærpet. Før bestod uddannelsen mest af militære færdigheder, men nu skulle den uddannelse suppleres med administrativ og politisk skoling. Grunden til den ændrede uddannelse var, at adelen i stigende grad blev administratorer af de kongelige len, ligesom de dygtigste adelsmænd blev optaget i det magtfulde rigsråd, der sammen med kongen styrede landet. Basisuddannelsen foregik typisk på Herlufsholm. Nogle blev efterfølgende sendt på længerevarende dannelsesrejser rundt i Europa, men den fornøjelse fik Eiler Grubbe ikke. Han nøjedes med den uddannelse, han kunne få i Danmark. Hans første rigtige embedsarbejde var som sekretær ved kronprins Frederiks hof i Malmø.
I 1559 giftede Eiler Grubbe sig med Else Laxmand, som han bragte med tilbage til Lystrup samme år. Hans nye stilling som godsejer forhindrede ham dog ikke i at fortsætte med sit embedsarbejde. Endvidere ydede han store lån til kongens krigsmaskineri, hvor han i pant fik stillet kongelige fæstegårde.
Efter Eiler Grubbes død i 1585 overtog sønnen Christian Grubbe Lystrup. Med Christian Grubbe begyndte dog også nedgangstiderne for slægten. Han levede et stille liv på sin gård uden offentlige embeder og giftede sig først som 37-årig. Hans søn, Peder Grubbe, der bl.a. deltog i Torstenssonkrigen (1643-1645), overtog efter hans død Lystrup.
Peder Grubbe kunne ikke modstå de dårlige tider, som 1600-tallets mange krige havde medført. Store landområder lå øde, og der var mangel på såsæd og trækdyr. Han måtte derfor sælge nogle godser fra. Han beholdte dog Lystrup, som efter hans død overgik til sønnen Tønne Grubbe.
Tønne Grubbe var lidt ustabil og gentagne gange på kant med loven. Han sad i en periode fanget på Kastellet, da han blev viklet ind i en sag om barnemord. Han nåede dog at blive 70 år gammel, men med ham døde slægten Grubbe i Danmark. Allerede før sin død havde Tønne Grubbe imidlertid ordnet arveforholdet til Lystrup således, at gården overgik til hans hustru, Wilhelmine Hedevig v. Winsheims, familie. Hun døde dog i 1710, og i et nyt testamente overgik Lystrup derfor til hustruens niece, Christine Cathrine Statlander, der bragte gården til sin mand, Claus Bendix Beenfeldt.
Claus Bendix Beenfeldt gjorde karriere i militæret, hvor han startede som vagtmester og arbejdede sig op til oberstløjtnant. Efter Fredensborgfreden, som i 1720 afsluttede Den Store Nordiske Krig, blev han dog afskediget. Han lagde nu al sin energi i Lystrup og købte i 1740 nabogodset Jomfruens Egede.
Claus Bendix Beenfeldt havde to døtre, Anne Vilhelmine og Christine Ulrikke Beenfeldt. Førstnævnte blev gift med Christian Holmsted, mens sidstnævnte ægtede hans tvillingebror, Thomas Holmsted. I 1750 overlod Claus Bendix Beenfeldt således Lystrup til Christian Holmsted, mens Jomfruens Egede gik til Thomas Holmsted.
Da Christian Holmsted allerede døde i 1754, giftede Anna Vilhelmine Beenfeldt sig med Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou. Han blev enkemand i 1775, og da Thomas Holmsted var død et par år forinden, valgte Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou og Christine Ulrikke Beenfeldt at gifte sig i 1776. Hun var 53 år og han 70 år.
Lystrup gik efter Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlous død i 1786 til hans søn med Anna Vilhelmine Beenfeldt, Christian Frederik von Holstein-Rathlou. I 1831 købte hans svigersøn, Johan Caspar Mylius, Lystrup, som han herefter ejede frem til sin død i 1852. Gården blev her overtaget af hans broder, Johan Jacob Mylius. Da han døde i 1857, solgte hans broder, S.W. Mylius, den til Christian Carl Henrik Moltke.
Under Christian Carl Henrik Moltkes ejerskab oplevede Lystrup sin anden storhedstid. Han renoverede gården, hvor han flyttede ind og boede resten af sit liv. Lystrup blev efter hans død i 1918 arvet af sønnen Aage Molkte, som ejede gårde frem til 1943. Hans søn, Ivar Christian Eiler Molkte, blev her Lystrups nye ejer, hvilket han var frem til 1957.
Lystrup er i 2021 stadig ejet af familien Moltke. Gården drives således som et moderne landbrug af Joachim Godske Norman Moltke.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen blev ifølge indskrifter over døren og i jernankre på den østvendte mur opført i 1579 af daværende ejer Eiler Grubbe. Bygningen er opført i nederlandsk renæssancestil og er et enestående eksempel på højrenæssancens bygningsarkitektur. Det er uvist, hvem Eiler Grubbe hyrede som bygmester, men det er senere blevet påvist, at den samme bygmester også har udført arbejde på Kronborg.
Bygningens grundplan er formet som et E, hvilket angiveligt er efter Eiler Grubbe. Den er opført i røde mursten i to og en halv etage over en kælder. Mod gårdsiden findes et trappetårn med spir. Bygningen er især på østsiden udsmykket med sandstensskulpturer. Dette ses især på trappetårnet, vinduerne og gavlene. De øvrige facader er noget enklere.
Indenfor går sandstensudsmykningen igen. I trappetårnet findes en stenvindeltrappe, og i de østre udbygninger danner lofterne et stjernehvælv. Endvidere er rummene smykket med prægtige sandstenskaminer. Dørene er skåret i egetræ af Abel Schrøder.
Da Christian Moltke købte Lystrup i 1857, var gården i forfald, da den i mange år havde den været ubeboet. Han valgte derfor mellem 1864 og 1869 at restaurere hovedbygningen ved arkitekt Th. Zeltner. Han ombyggede det indre efter tidens smag, men lod det ydre fremstå som et klassisk renæssanceslot. Dog udførte han mindre reparationer på gavlene og på trappetårnet.
Mellem 1944 og 1945 blev slottet igen renoveret ved arkitekt Fritz Schlegel.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Lystrup ligger en avlsgård, der blev opført i grundmur i løbet 1800-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Jensen, Chr. Axel og Charles Christensen: Ældre Nordisk Architektur. IX Lystrup. København 1936.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lystrup
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Joachim Moltke
Herregårdens størrelse
345 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 327 ha, eng 13 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Kongsted
Ejer
Christian H.C. Moltke, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
540900 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 84 kalve, 6 tyre, 30 heste, 6 føl. Der sælges ca. 400 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Kongsted
Ejer
Kammerherre J.C. Mylius
Herregårdens størrelse
62.91 htk
Skovskyld
46.29 htk
Mølleskyld
18.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
183.24 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.67 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.= ubebyggede jordlodder.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Fakse - Kongsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.58 htk
Skovskyld
1.96 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
233.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 127. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
