Bregentved

Hovedbygning

Hovedbygningen består af tre sammenbyggede fløje, hvoraf nordfløjen eller kirkefløjen er fra 1660'erne, mens øst- og sydfløjen blev opført mellem 1887 og 1891 ved arkitekt Axel Berg. Østfløjen er hovedfløjen.

Øst- og sydfløjen er to etager høje, grundmurede og hvidtede bygninger med kælder og mansardtag i kobber og blåglaserede tegl. Fløjene har fremskudte hjørnepartier med refendfugning og segmentfrontoner med udsmykning. Østfløjen har en central midtrisalit med pilastre og trekantfronton mod haven, mens sydfløjen har en centralt placeret karnap med altan, fremskudte sidepartier samt porttårn med kobberdækket spir på gårdsiden. Korspostvinduerne har buet overkarm og mod haven er de sandstensindfattede. Murfladerne er leddelt ved lisener, vandrette bånd og udsmykkede felter. Hovedgesimsen har sparrenkopper og rette led, mens mansarden har tætsiddende, rundbuede kviste. I tagryggen ses en række hvidtede skorstenspiber.

Både øst- og sydfløjens interiører har bevaret deres oprindelige, historicistiske fremtræden med neorokoko- og neobarokke udsmykninger og detaljeringer. Især østfløjen er tydeligt inspireret af arkitekten Nicolai Eigtveds tidligere rokokointeriører. I begge fløje findes mønsterlagte parketgulve, bemalede og ådrede brystningspaneler og fyldingsfløjdøre, panelerede og feltinddelte, tapetbeklædte vægge, kaminer og ovne samt asymmetriske, særdeles detaljerige og individuelle loftsstukkaturer.    

Østfløjen er mod nord bygget sammen med kirkefløjen, der er en to etager høj, grundmuret bygning med hvidkalkede murflader, en række murankre og et blådæmpet, helvalmet tegltag. Gårdsiden har en sandstensindrammet portal samt et midterfag, der indrammes af to lisener og krones af en segmentfronton med udsmykning i sandsten. Bygningen har firrammede krydspostvinduer med ni ruder i hver ramme.

I det indre har kirkefløjen bevaret en ældre, barok materialeholdning og planløsning med gang mod gården, stuer og værelser mod haven samt et intakt og særdeles rigt udsmykket barokkapel mod vest. Dette blev indrettet af daværende ejer Poul Løvenørn mellem 1731 og 1735 ved arkitekt L. Thurah. Gulvene i kirkefløjen er dækket af ølandsfliser og delvist bemalede plankegulve. I bygningen ses tillige de oprindelige døre og dørgreb, vægmarmoreringer og pudsede lofter. Hovedtrappen af træ er fuldt marmoreret og gelænderets håndliste er asymmetrisk udformet. I andet stokværks centrale, gennemlyste sal findes fuldt panellerede vægge samt en dyb og bred hulkehlsstukkatur. Loftsetagen er uudnyttet og taget er understrøget.

Bregentveds tidligere hovedbygning, hvoraf dele var opført i 1700-tallet, var et trefløjet anlæg i rokokostil med midterfløjen i en etage og sidefløjene i to etager. Bygningen blev opført ved arkitekt Nicolai Eigtved og D. G. Anthon. Det var i denne hovedbygning, at daværende ejer Poul Løvenørn mellem 1731 og 1735 indrettede kapellet i nordfløjen. Dette bygningsanlæg fik gennem tiden et uheldigt udseende på grund af for mange restaureringsforsøg, hvilket førte til, at Frederik Christian lensgreve Moltke i midten af 1880érne lod anlæg nedrive. Kirkefløjen med kapellet blev dog bevaret og er således en del af det nye anlæg.

Forinden bestod Bregentved af en firelænget borggård med en nordlige længe i to etager, som rummede en kirke. Kirke havde ti dobbelte vinduer og et plankegulv. Den indeholdte et alter af sten, en prædikestol, en læsepult og et positiv. Denne kirke blev formodentlig opført under Frederik Urnes ejerskab i midten af 1600-tallet. Anlægget rummede foruden kirken bl.a. stuer, kamre, italienske trapper, en taffelstue med forgyldt stenkamin og et køkken. Store dele af dette anlæg blev nedbrudt omkring 1718.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og kapellet er fredet.

Andre bygninger

Til Bregentved hører 164 lejeboliger, hvoraf de 141 er lejemål fordelt på 14 boliger i tofamiliehuse, 106 enfamiliehuse, 18 lejligheder og 3 erhvervslejemål. Boligerne er beliggende hovedsagligt i Faxe kommune, men også i Ringsted, Stevns og Køge kommune.

Endvidere hører flere avlsbygninger fra 1850, 1867 og 1902 til Bregentved. Disse er med skifertag og opført dels i grundmur, dels i bindingsværk.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Bregentved slot ligger i naturskønne omgivelser, omringer af skov, marker og vådområder sydøst for Haslev by.

Omkring hovedbygningen ligger parken, som er inspireret af både engelsk og fransk havekunst. I parken findes store alléer, skulpturer, fontæner, mindesten samt en obelisk af faksekalk. Blandt disse er et monument for Frederik V samt statuerne Flora og Sabinerindernes Rov, som blev opført af Johannes Wiedewelt i 1772. Parkanlægget har været etableret og omlagt flere gange. Steen Brahe påbegyndte anlæggelsen af en eng med lysthus  i 1607, men store dele af parken blev først anlagt i Løvenørnenes tid i begyndelsen af 1700-tallet.

Nordvest for Bregentved ligger voldstedet Davrebanken. Banken er rund og ca. 50 meter i diameter. Banken hæver sig et par meget over det omgivende terræn og har oprindeligt været omringet af vand. Der er på banken fundet enkelte murstensbrokker.

Der er flere skove i området. Disse omfatter Haslev Skov, Nordskov, Bregnemade Skov, Bregentved Dyrehave og Kalvehave. Terrænet er højt og bakket med talrige engstrækninger og små søer.

Det finde flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter bl.a. dyssekamret Enghøj og højen Koldinghushøj.

Fredningsstatus 2021: Monumentet for Frederik V samt statuerne Flora og Sabinerindernes Rov er fredede.