Gisselfeld

Ejerhistorie 

Gisselfeld kendes allerede fra 1300-tallet, men på denne tid var den formodentlig kun en mindre gård. Gårdens ejerhistorie for de ældste tider er uklar. Gårdens første kendte ejer var Bo Falk, der i 1370 besad gården. Det formodes, at gården forinden var ejet af Bo Falks fader, Peder Falk. Muligvis har flere ejere haft part i gården samtidigt, men det vides, at gården 1383 blev ejet af Eskil Falk, som fulgtes af sønnen, Peder Falk, som i 1410 besad gården. Herefter kom Gisselfeld til broderen Eskil Falk, hvis datter, Ida Falk, gennem ægteskab bragte gården til Mogens Axelsen Gøye.

Mogens Axelsen Gøye var en del af den gamle danske adelsslægt Gøye, som oprindelig stammede fra Lolland. Mogens Axelsen Gøye døde tidligst i 1450, hvorefter gården tilfaldt sønnen Eskil Gøye, der var rigsmarsk, dvs. øverstkommanderende hærfører. Han døde i 1506, og i 1508 kom gården til hans søn Henrik Gøye. Grundet økonomiske problemer lånte Henrik Gøye penge af sin broder Mogens Gøye og af Otto Rosenkrantz, mod at de fik pant i og forkøbsret til gården.

Efterfølgende solgte Henrik Gøye i 1527 Gisselfeld til Johan Oxe. Johan Oxe var en del af den fåtallige danske adelsslægt Oxe, som siges at være indvandret fra Franken. Dette salg gav dog anledning til en langvarig strid mellem de to slægter Gøye og Oxe, da Mogens Gøye stod fast på sin købsret til Gisselfeld.

1530'erne bragte ufred over landet. Grevens Fejde 1534-1536 var i udgangspunktet både en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter og en konflikt om kongemagten mellem Christian II (1481-1559) og Christian III (1502-1559). Flere steder i landet udviklede det sig dog til en regulær borgerkrig mellem bønder og adel, hvor herregårde blev plyndret og nedbrændt af bondehære. Gisselfeld blev plyndret, og ejeren Johan Oxe blev senere dræbt på sin herregård Nielstrup. Dermed var ejerstriden om Gisselfeld dog ikke afsluttet.

Da der atter faldt ro over landet, var det Johan Oxes søn, Peder Oxe, som gjorde faderens krav på Gisselfeld gældende - i øvrigt mod sin egen morfar Mogens Gøye. I 1539 faldt der dom i sagen, som dog først blev endeligt afsluttet med forlig i 1541. Gisselfeld tilfaldt Peder Oxe, som ved det endelige skifte i 1545 blev eneejer.

Peder Oxe var en af tidens mægtigste adelsmænd. Han opkøbte store jordområder, som han lagde under Gisselfeld, der fremover skulle være slægtens hovedsæde. De tidligere bygninger blev revet ned, og det nye Gisselfeld blev opført ca. to km sydøst for den tidligere gård. Med erfaringerne fra Grevens Fejde i erindring blev den nye bygning opført som en stærk og utilgængelig borg, bygget til at modstå angreb.

I 1558 kom Peder Oxe dog i dårligt lys hos dronning Dorothea. Hvad Peder Oxe havde gjort, vides ikke med sikkerhed, men situationen medførte, at han måtte flygte fra landet. Gisselfeld blev i 1559 inddraget under Kronen.

I 1566 var Peder Oxe hjemvendt og gjorde krav på sine besiddelser. Efter hans generhvervelse voksede Gisselfelds godsbesiddelser, og i 1567 opnåede Peder Oxe at få birkeret for gården. Dette betød, at Gisselfeld blev en selvstændig retskreds. Peder Oxe døde i 1575, hvorefter hans enke, Mette Rosenkrantz, besad godset. Mette Rosenkrantz havde dog begrænsede økonomiske evner, og under hendes eje skrumpede godsets jordgods og dets værdi betydeligt. Da Mette Rosenkrantz døde i 1588, overtog arvingerne et stærkt reduceret Gisselfeld.

Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, og hendes mand, Henrik Lykke, overtog godset, og hermed kom godset i Lykke-slægtens eje, hvor det ville forblive de næste 75 år. Parret fulgtes af deres sønner, Christian Lykke og Frands Lykke, der ved arv og køb samlede en del af det splittede gods. Efter Frands Lykkes død i 1655 overgik godset til sønnen, Kaj Lykke. Han arvede store besiddelser men kom galt af sted, da han i et privat brev fortalte om dronningens påståede utroskab. Da brevets indhold senere blev videregivet til kongen, blev Kaj Lykke idømt en enorm bøde. Da han ikke kunne betale, flygtede han til Sverige, hvor han efterfølgende blev dømt for majestætsfornærmelse og fradømt 'ære, liv og gods'. Gisselfeld blev derfor endnu engang inddraget under Kronen.

Frederik III (1609-1670) overdrog Gisselfeld til sin søn arveprins Christian, den senere Christian V (1646-1699). Christian V kom gennem tiden til at opholde sig på Gisselfeld i længere perioder. Efter sin tronbestigelse overdrog han i 1670 godset til Hans Schack.

Adam Levin Knuth blev herefter godsets nye ejer i 1689. Adam Levin Knuth var en del af den gamle mecklenburgske adelsslægt Knuth. Under Adam Levin Knuths eje voksede Gisselfelds godsbesiddelser betydeligt. Han oprettede derfor i 1691 avlsgården Hesedegaard for at sikre en mere rationel drift. Adam Levin Knuth døde i 1699, hvorefter hans arvinger skødede godset til Christian Gyldenløve, der var søn af Christian V med dennes elskerinde Sophie Amalie Moth. Christian Gyldenløve blev stamfader til greverne Danneskiold-Samsøe.

Christian Gyldenløve testamenterede Gisselfeld til oprettelsen af et Adeligt Jomfrukloster, hvor adelens ugifte døtre kunne tage ophold. Christian Gyldenløve døde i 1703, hvorefter hans enke, Dorthe Krag, overtog godset. Hun ejede og bestyrede Gisselfeld i hele 51 år - dog ikke uden økonomiske vanskeligheder. Hun syntes ikke at have nogen anelse om økonomi, og godset blev under hendes styring betydeligt reduceret. Dorthe Krag døde i 1753, hvorefter oprettelsen af jomfruklostret - efter indædt modstand fra andre arvinger - endelig trådte i kraft.

Direktionen af klostret skulle går i arv og derved forblive inden for Danneskiold-Samsøeslægten. I denne slægt forblev direktionen frem til i dag. Fra slutningen 1990'erne og frem førtes en langvarig strid om overdirektørposten på Gisselfeld, da bestyrelsen afsatte Erik Danneskiold-Samsøe. Hans niece, Helene Danneskiold-Samsøe, har overtaget posten som overdirektør.

Gisselfeld Kloster drives i 2013 som en differentieret virksomhed med land- og skovbrug, boligudlejning, turisme, samt udlejning af selskabslokaler og events. 

Gisselfeld i 1937. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.