Gisselfeld
Gisselfeld har haft en turbulent historie præget af plyndringer, stridigheder, økonomiske problemer og adskillige ejerskift. Godset har i flere omgange været inddraget under Kronen.
Gisselfeld skulle ifølge et testamente fra 1701-02 oprettes som adeligt jomfrukloster, men det blev aldrig realiseret.
Gisselfelds hovedbygning tilhører den gruppe af herregårde, som blev opført i tiden efter Grevens Fejde 1534-1536. Bygningsværket er derfor præget af forskellige forsvarsforanstaltninger.
Gisselfeld hovedbygning er opført ca. 2 km sydøst for det oprindelige Gisselfeld.
Ejerhistorie
Gisselfeld kendes allerede fra 1300-tallet, men på denne tid var den formodentlig kun en mindre gård. Gårdens ejerhistorie for de ældste tider er uklar. Gårdens første kendte ejer var Bo Falk, der i 1370 besad gården. Det formodes, at gården forinden var ejet af Bo Falks fader, Peder Falk. Muligvis har flere ejere haft part i gården samtidigt, men det vides, at gården 1383 blev ejet af Eskil Falk, som fulgtes af sønnen, Peder Falk, som i 1410 besad gården. Herefter kom Gisselfeld til broderen Eskil Falk, hvis datter, Ida Falk, gennem ægteskab bragte gården til Mogens Axelsen Gøye.
Mogens Axelsen Gøye var en del af den gamle danske adelsslægt Gøye, som oprindelig stammede fra Lolland. Mogens Axelsen Gøye døde tidligst i 1450, hvorefter gården tilfaldt sønnen Eskil Gøye, der var rigsmarsk, dvs. øverstkommanderende hærfører. Han døde i 1506, og i 1508 kom gården til hans søn Henrik Gøye. Grundet økonomiske problemer lånte Henrik Gøye penge af sin broder Mogens Gøye og af Otto Rosenkrantz, mod at de fik pant i og forkøbsret til gården.
Efterfølgende solgte Henrik Gøye i 1527 Gisselfeld til Johan Oxe. Johan Oxe var en del af den fåtallige danske adelsslægt Oxe, som siges at være indvandret fra Franken. Dette salg gav dog anledning til en langvarig strid mellem de to slægter Gøye og Oxe, da Mogens Gøye stod fast på sin købsret til Gisselfeld.
1530'erne bragte ufred over landet. Grevens Fejde 1534-1536 var i udgangspunktet både en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter og en konflikt om kongemagten mellem Christian II (1481-1559) og Christian III (1502-1559). Flere steder i landet udviklede det sig dog til en regulær borgerkrig mellem bønder og adel, hvor herregårde blev plyndret og nedbrændt af bondehære. Gisselfeld blev plyndret, og ejeren Johan Oxe blev senere dræbt på sin herregård Nielstrup. Dermed var ejerstriden om Gisselfeld dog ikke afsluttet.
Da der atter faldt ro over landet, var det Johan Oxes søn, Peder Oxe, som gjorde faderens krav på Gisselfeld gældende - i øvrigt mod sin egen morfar Mogens Gøye. I 1539 faldt der dom i sagen, som dog først blev endeligt afsluttet med forlig i 1541. Gisselfeld tilfaldt Peder Oxe, som ved det endelige skifte i 1545 blev eneejer.
Peder Oxe var en af tidens mægtigste adelsmænd. Han opkøbte store jordområder, som han lagde under Gisselfeld, der fremover skulle være slægtens hovedsæde. De tidligere bygninger blev revet ned, og det nye Gisselfeld blev opført ca. to km sydøst for den tidligere gård. Med erfaringerne fra Grevens Fejde i erindring blev den nye bygning opført som en stærk og utilgængelig borg, bygget til at modstå angreb.
I 1558 kom Peder Oxe dog i dårligt lys hos dronning Dorothea. Hvad Peder Oxe havde gjort, vides ikke med sikkerhed, men situationen medførte, at han måtte flygte fra landet. Gisselfeld blev i 1559 inddraget under Kronen.
I 1566 var Peder Oxe hjemvendt og gjorde krav på sine besiddelser. Efter hans generhvervelse voksede Gisselfelds godsbesiddelser, og i 1567 opnåede Peder Oxe at få birkeret for gården. Dette betød, at Gisselfeld blev en selvstændig retskreds. Peder Oxe døde i 1575, hvorefter hans enke, Mette Rosenkrantz, besad godset. Mette Rosenkrantz havde dog begrænsede økonomiske evner, og under hendes eje skrumpede godsets jordgods og dets værdi betydeligt. Da Mette Rosenkrantz døde i 1588, overtog arvingerne et stærkt reduceret Gisselfeld.
Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, og hendes mand, Henrik Lykke, overtog godset, og hermed kom godset i Lykke-slægtens eje, hvor det ville forblive de næste 75 år. Parret fulgtes af deres sønner, Christian Lykke og Frands Lykke, der ved arv og køb samlede en del af det splittede gods. Efter Frands Lykkes død i 1655 overgik godset til sønnen, Kaj Lykke. Han arvede store besiddelser men kom galt af sted, da han i et privat brev fortalte om dronningens påståede utroskab. Da brevets indhold senere blev videregivet til kongen, blev Kaj Lykke idømt en enorm bøde. Da han ikke kunne betale, flygtede han til Sverige, hvor han efterfølgende blev dømt for majestætsfornærmelse og fradømt 'ære, liv og gods'. Gisselfeld blev derfor endnu engang inddraget under Kronen.
Frederik III (1609-1670) overdrog Gisselfeld til sin søn arveprins Christian, den senere Christian V (1646-1699). Christian V kom gennem tiden til at opholde sig på Gisselfeld i længere perioder. Efter sin tronbestigelse overdrog han i 1670 godset til Hans Schack.
Adam Levin Knuth blev herefter godsets nye ejer i 1689. Adam Levin Knuth var en del af den gamle mecklenburgske adelsslægt Knuth. Under Adam Levin Knuths eje voksede Gisselfelds godsbesiddelser betydeligt. Han oprettede derfor i 1691 avlsgården Hesedegaard for at sikre en mere rationel drift. Adam Levin Knuth døde i 1699, hvorefter hans arvinger skødede godset til Christian Gyldenløve, der var søn af Christian V med dennes elskerinde Sophie Amalie Moth. Christian Gyldenløve blev stamfader til greverne Danneskiold-Samsøe.
Christian Gyldenløve testamenterede Gisselfeld til oprettelsen af et Adeligt Jomfrukloster, hvor adelens ugifte døtre kunne tage ophold. Christian Gyldenløve døde i 1703, hvorefter hans enke, Dorthe Krag, overtog godset. Hun ejede og bestyrede Gisselfeld i hele 51 år - dog ikke uden økonomiske vanskeligheder. Hun syntes ikke at have nogen anelse om økonomi, og godset blev under hendes styring betydeligt reduceret. Dorthe Krag døde i 1754, og intentionen var nu en oprettelse af jomfruklostret - på trods af indædt modstand fra andre arvinger. Gisselfeld tilfaldt stifterens barnebarn Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, og på trods af ønsket om at indrette Gisselfeld til bolig for klosterdamer, måtte det af økonomiske grunde opgives.
Direktionen af Gisselfeld skulle gå i arv og derved forblive inden for Danneskiold-Samsøeslægten. I denne slægt forblev direktionen frem til i dag. Sidste halvdel af 1900-tallet var præget af uenigheder mellem Gisselfelds arvinger, og fra slutningen 1990'erne og frem førtes en langvarig strid om overdirektørposten på Gisselfeld, da bestyrelsen afsatte Erik Danneskiold-Samsøe. Udfaldet blev, at hans niece, Helene Danneskiold-Samsøe, overtog posten som overdirektør.
Gisselfeld Kloster drives i 2021 som en differentieret virksomhed med land- og skovbrug, boligudlejning, turisme, samt udlejning af selskabslokaler og events.
Gisselfeld i 1937. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Friderica Lovise von Kleist Enke Grevinde Af Danneskiold Samsøe
Geheime Conferenceraadinde,bærer Orden La Fidelitè,fører Ober Directionen Gisselfeldt Kloster paa sin umyndig Søns Vegne
Christian Conrad Sophus Danneskiold
Greve til og Ejer af Grevskabet Samsøe,født Ober Directeur for Gisselfeldt Kloster
Christen Lund
Studios.Theolog.og Hofmester hos bemelte Greve
Sophie Faber
Huusholderske
Nicoline Trane
Kammerpige
Mette Michelsdatter
Kokkepige
Maren Christensdatter
Bryggerpige
Otto Friderich Brøyer
Kammertiener
Johan Ludvig Skerber
Laqvai
Michel Madsen
Laqvai
Christopher Ulrichsen
Gaardskarl
Anders Friderichsen
Kudsk
Christian Røbye
Forpagter af Gisselfeldt
Ane Biørn
Madmoder
Georg Johannes Røbye
Mandens Brodersøn
Wilhelmine Christiane Røbye
Mandens Broderdatter
Ane Didrichsdatter
Tienestefolk
Maren Nielsdatter
Tienestefolk
Ane Povlsdatter
Tienestefolk
Ane Olesdatter
Tienestefolk
Mette Povlsdatter
Tienestefolk
Dorte Christensdatter
Tienestefolk
Kirsten Pedersdatter
Tienestefolk
Maren Catrine Olesdatter
Tienestefolk
Hans Erichsen
Tienestefolk
Hans Jensen
Tienestefolk
Hans Madsen
Tienestefolk
Ole Hansen
Tienestefolk
Niels Henrichsen
Tienestefolk
Anders Hansen
Tienestefolk
Christen Mortensen
Tienestefolk
Hans Rasmusen
Forpagter af Gisselfeldt Fiskerie
Herman Michelsen
Indlogeret
Ane Hansdatter
Indlogeret
Karen Mortens
Tienestefolk
Ellen Knudsdatter
Tienestefolk
Peder Jensen
Tienestefolk
Friderich Hansen
Tienestefolk
Lars Petersen
Gartner
Kirstine Kastrup
Madmoder
Ane Dorte Christiansdatter
Tienestefolk
Ane Catrine Møller
Tienestefolk
Mads Petersen
Mahler
Charlotte Amalia Frydendal
Hans Kone
Caroline Petersen
Deres Datter
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Friderika Lovise Danneskjold Samsøe f Kleist
!! se notat !!
Sophie Faber
Huusholderske
Karen Marie Petersen
Tjenestefolk
Augustine Jacobine Olsdatter
Tjenestefolk
Karen Olsdatter
Tjenestefolk
Benthe Jacobsdatter
Tjenestefolk
Christopher Jørgensen
Tjener
Jens Nielsen
Gaardskarl
Karen Petersen
Antaget til opdragelse
Christian Conrad Sophus Danneskiold Samsøe
!! se notat !!
Sophie Henriette Fød Kaas
Hans kone
Friderik Christian Danneskjold Samsøe
Deres børn
Christian Conrad Sophus Danneskjold Samsøe
Deres børn
Lovise Sophie Danneskjold Samsøe
Deres børn
Anna Lassen
Huusholderske
Anna Elisabeth Hansen
Sÿepige
Anna Olsdatter
Tjenestefolk
Johanna Petersen
Tjenestefolk
Mette Andersdatter
Tjenestefolk
Mette Hansdatter
Tjenestefolk
Karen Nielsdatter
Tjenestefolk
Ane Hansdatter
Tjenestefolk
Christian Kiergaard
Tømrer
Rasmus Andersen
Kudsk
Anders Andersen
Gaardskarl
Christian Hansen
Avlskarl
Peder Hansen
Tjenestefolk
Lars Pedersen
Tjenestefolk
Hans Madsen
Tjenestefolk
Søren Jensen
Tjenestefolk
Christian Bahr
Snedker
Johan Henrich Neergaard
Forvalter ved godset
Hans Henrich Hansen
Skriverkarl
Hans Andreas Schou
Skriverdreng
Hans Pedersen
Udreder
Christian Kÿhn
Smed ved gaarden
Ole Hansen
Hans dreng
Karen Kÿhn fød Andersen
Lever af pension
Thomas Neergaard
Forpagter
Anna Biørn
Hans kone
Johan Thomas Neergaard
Huusbondens broder
Lisbeth Rasmusdatter
Tjenestefolk
Kirsten Rasmusdatter
Tjenestefolk
Ane Dorthea Hansdatter
Tjenestefolk
Karen Hansdatter
Tjenestefolk
Karen Poulsdatter
Tjenestefolk
Anna Thobiesen
Tjenestefolk
Sara Marie Thobiesen
Tjenestefolk
Ellen Marie Thobiesen
Tjenestefolk
Anna Rasmusdatter
Tjenestefolk
Karen Jensdatter
Tjenestefolk
Anna Sophie Pedersdatter
Tjenestefolk
Hans Jacobsen
Tjenestefolk
Jacob Larsen
Tjenestefolk
Peder Hansen
Tjenestefolk
Hans Andersen
Tjenestefolk
Hans Larsen
Tjenestefolk
Niels Hansen
Tjenestefolk
Peder Jørgensen
Tjenestefolk
Hans Pedersen
Tjenestefolk
Peder Jensen
Tjenestefolk
Georg Wilhelm Møller
Gärtner ved hovedgaarden
Christiane Møller fød Garner
Hans kone
Adam Gotlob Møller
Deres børn
Hans Christopher Møller
Deres børn
Conrad Møller
Deres børn
Anna Catrine Møller
Deres børn
Anders Madsen
Tjenestefolk
Maren Ingillsdatter
Tjenestefolk
Charlotte Amalia Petersen fød Frydendal
Lever af pension
Henriette Dorthea Petersen
Et pigebarn for privat regning
Ellen Olsdatter
Tjenestepige
Johan Conrad Hansen
Hospitalets forstander
Bolette Kirstine fød Rÿe
Hans kone
Sara Eliasdatter
Hospitalslemmer
Sidse Jørgensdatter
Hospitalslemmer
Else Svendsdatter
Hospitalslemmer
Kirsten Olsdatter
Hospitalslemmer
Karen Nielsdatter
Hospitalslemmer
Ellen Knudsdatter
Hospitalslemmer
Magrethe Pedersdatter
Hospitalslemmer
Anna Kajsdatter
Hospitalslemmer
Maren Jørgensdatter
Hospitalslemmer
Marie Larsdatter
Hospitalslemmer
Inger Jørgensdatter
Hospitalslemmer
Lars Olsen
Hospitalslemmer
Rasmus Michelsen
Hospitalslemmer
Christopher Jørgensen
Hospitalslemmer
Hans Jensen
Hospitalslemmer
Enevold Nielsen
Plejer og vægter
Anna Kirstine Kirsner
Hans kone
Andreas Enevoldsen
Deres børn
Johan Jørgen Enevoldsen
Deres børn
Christian Enevoldsen
Deres børn
Mette Kirstine Enevoldsdatter
Deres børn
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Frederik Petersen
Gartner og huusfader
Charlotte Petersen
Hans søster
Mette Mortensdatter
Tjenestepige
Jacob Hansen
Havekudsk og huusfader
Karen Hansdatter
Hans kone
Jørgen Andersen
Havemand og huusfader
Johanne Jensdatter
Hans kone
Ane Sophie Jørgensen
Deres Datter
Christian Mathias Nielsen
Matherialkudsk og huusfader
Maren Olsdatter
Hans kone
Ane Sophie Christiansen
Deres børn
Niels Christiansen
Deres børn
Christian Stensled
Forpagter og huusfader
Hansine Petersen
Hans kone
Marie Petersen
Huusjomfru
Niels Nielsen
Ladefoged
Hans Jensen
Tjenestefolk
Jens Hansen
Tjenestefolk
Christian Jensen
Tjenestefolk
Rasmus Olsen
Tjenestefolk
Hans Christiansen
Tjenestefolk
Hans Nielsen
Tjenestefolk
Peder Jensen
Tjenestefolk
Rasmus Pedersen
Tjenestefolk
Peder Larsen
Tjenestefolk
Niels Jensen
Tjenestefolk
Hans Hansen
Tjenestefolk
Peder Nielsen
Tjenestefolk
Niels Pedersen
Tjenestefolk
Grethe Sørensdatter
Tjenestefolk
Ane Jensdatter
Tjenestefolk
Mette Mortensdatter
Tjenestefolk
Ane Larsdatter
Tjenestefolk
Christiane Nielsdatter
Tjenestefolk
Christiane Larsdatter
Tjenestefolk
Karen Mogensdatter
Tjenestefolk
Ane Sophie Jensdatter
Tjenestefolk
Jørgen Hansen
Tjente her, da han indkaldtes til krigstjeneste
Ole Pedersen
Ligeledes i tjenesten
Hans Nielsen
Røgter
Jørgen Jensen
Huusmand og huusfader
Karen Andersdatter
Hans kone
Ellen Jørgensen
Deres børn
Hans Jørgensen
Deres børn
Frederik Danneskjold Samsøe
Lehnsgreve, Overdirekteur, Storkors af Dannebroge
Christiane Kaas
Frøken og Stiftsdame, Grevens Tante
Cordelia Duekett
Mademoiselle og Anstandsdame
Carl Henriksen
Secretair
Dorthea Mathiesen
Huusholderske
Cathinka Larsen
Kammerjomfru
Georgine Bruun
Huusjomfru
Lovise Bang
Stuepiger
Henrikke Kiehn
Stuepiger
Ellen Hansen
Stuepiger
Peder Hansen
Tjener
Frederik Nielsen
Kjøkkenkarl
Simon Bahne
Staldkarl
Christen Jørgensen
Kudsk
Peder Jensen
Staldknægt
Lars Hansen
Tjente her, da han indkaldtes til krigstjeneste
Nicolai Nielsen
Væver og huusfader
Johanne Andreasdatter
Hans kone
Ane Kathrine Christensdatter
Deres pige
Sophus Kyhn
Smed og huusfader
Maren Andersdatter
Hans kone
Johanne Kyhn
Deres børn
Christian Kyhn
Deres børn
August Kyhn
Deres børn
Adolff Kyhn
Deres børn
Ludvig Kyhn
Deres børn
Christiane Kyhn
Huusfaders søster
Jørgen Sørensen
Smedesvend
Peder Winkler
Smedesvend
Hans Nielsen
Fæsterkarl
Heinrik Thiesen
Gartner og huusfader
Lovise Bahn
Hans kone
Augusta Thiesen
Deres børn
Emilie Thiesen
Deres børn
Frederikke Bahn
Pleiedatter
Ane Christoffersdatter
Deres tjenestepige
Søren Pedersen
Slagter og huusfader
Lovise Larsdatter
Hans kone
Ane Margrethe Sørensen
Deres børn
Niels Sørensen
Deres børn
Lars Sørensen
Deres børn
Hans Christian Jensen
Fisker og huusfader
Ellen Andersdatter
Hans kone
Henriette Hansen
Deres børn
Jens Hansen
Deres børn
David Nielsen
Tømmermand og huusfader
Sophie Nielsdatter
Hans kone
Niels Davidsen
Deres børn, tømmersvend
Frederik Davidsen
Deres børn, tømmerdreng
Sophie Davidsen
Deres børn
Peder Davidsen
Deres børn
August Davidsen
Deres børn
Marie Davidsen
Deres børn
Johan Davidsen
Deres børn
Lovise Davidsen
Deres børn
Frederik Rasmussen
Godsforvalter og huusfader
Frankine Holm
Hans kone
Lovise Rasmussen
Deres børn
Hanne Rasmussen
Deres børn
Jørgen Jensen
Fuldmægtig
William Murer
Contorist
Karen Pedersdatter
Tjenestepiger
Abelone Madsdatter
Tjenestepiger
Karen Marie Christensdatter
Tjenestepiger
Christian Mortensen
Karl
Lars Nielsen
Dreng
Peter Adolf Bramsen
Practiserende læge, Ridder og huusfader
Engel Kjellerup
Hans kone
Lars Evald Jensen
Tjenestekarl
Ane Nielsdatter
Tjenestepige
Folketælling 1860
Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
Husfader. Lensgreve
Lovise Therese Elisabeth Cordelien Duckett
Husbestyrerinde
Harald Theodor Lund
Sekretær
Niels Ibsen Hansen
Kusk
Hans Andersen
Rideknægt !!
Rasmus Nielsen
Tjener
Claus Sørensen
Tjener
Lars Nielsen
Staldkarl
Hans Larsen
Køkkenkarl
Ellen Albrechtsen
Tjenestepige
Ane Sophie Christiansen
Tjenestepige
Caroline Fugl
Tjenestepige
Karen Marie Jensen
Tjenestepige
Maren Kirstine Clausen
Tjenestepige
Cathrine Marie Nielsen
Husjomfru
Hanne Marie Nielsen
Husholderske
Hansine Severine. f. Petersen
Husmoder. Forpagter af Gaarden
Frederik Christian Sophus Stensler
Hendes Søn
Ane Christine Petersen
Hendes Søster
Carl Peter Ludvig Stryving
Plejesøn
Bolette Sophie Amalie Gyldendal
Lærerinde
Oline Andrea Nathalie Lund
Lærer Husholdning
Jacob Henrik Julius Froberg
Avlsforvalter
Rasmus Jensen
Tjenestekarl
Rasmus Hansen
Tjenestekarl
Hans Pedersen
Tjenestekarl
Anders Olsen
Tjenestekarl
Hans Andersen
Tjenestekarl
Lars Jensen
Tjenestekarl
Hans Peder Hansen
Tjenestekarl
Frederik Rasmussen
Tjenestekarl
Jens Hansen
Tjenestekarl
Carl Frederik Jensen
Tjenestekarl
Lars Pedersen
Tjenestekarl
Peder Nielsen
Tjenestekarl
Frederik Nielsen
Tjenestekarl
Peder Jørgensen
Tjenestekarl
Anders Larsen
Tjenestekarl
Hans Christian Pedersen
Tjenestekarl
Christian Sørensen
Tjenestekarl
Peder Andersen
Tjenestekarl
Maren Sophie Sørensen
Tjenestepige
Birthe Marie Nielsen
Tjenestepige
Caroline Kirstine Pedersen
Tjenestepige
Mette Sophie Rasmussen
Tjenestepige
Karen Marie Christoffersen
Tjenestepige
Karen Kirstine Hansen
Tjenestepige
Karen Hansen
Tjenestepige
Ane Marie Andersen
Tjenestepige
Hovedbygning
Gisselfelds hovedbygning er opført mellem 1547 og 1575 under Peder Oxes eje. Hovedbygningen er opført i røde sten i to en halv etage stokværk på en høj kælder af rå kampesten. Bygningen har et porttårn i midten. Anlægget var oprindeligt tænkt som en fløj, men på begge sider af hovedbygninger er der senere blevet opført to lavere fløje. Hovedbygningen er udstyret med en række forsvarselementer og har således skoldehuller og skydeskår og har kun vinduer ind mod gården. Halvstokværket rager ud over murene på sidefløjene og porttårnet for at lette afløbet for skoldehullerne. Halvstokværket bæres af konsoller og en buefrise. Denne bygning er senere blevet restaureret, først i 1869 ved arkitekt J. D. Herholdt og senere i 1915 ved arkitekt Martin Borch.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen. Avlsgården blev opført under Peder Oxes ejerskab i 1500-tallet. De nuværende bygninger er fra sidst i 1800-tallet og 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Den tidligere hovedbygning lå på det oprindelige voldsted og var en 15 m lang rektangulær bygning af munkesten. Denne bygning blev plyndret og ødelagt under Grevens Fejde (1534-1536), hvorefter den senere blev nedrevet.
Der er flere skove i området omkring Gisselfeld. Disse omfatter: Nygårdsvænge, Holtsmose, Rødemose, Ny Dyrehave, Kviehave, Hesede Overdrev, Høje Ullerup, Gammel Dyrehave og Louisenlund. Terrænet er bakket, og jordbunden er let og kun få steder leret. Hovedtræarten er bøg.
Haven i dag
Gisselfeld ligger i et landskab omgivet af frugtbare enge, store skove, småsøer og vandløb. Til hovedbygningen hører en have og park, som anses for at være blandt Danmarks fineste herregårdshaver.
Parken er i dag åben i sommerhalvåret, hvor der er mulighed for at se den landskabelige haves mange haverum samt orangeriet Paradehuset.
Haven historisk
Anlæggelsen af Gisselfelds have blev påbegyndt af Peder Oxe i midten af 1500-tallet, som bl.a. skabte Gisselfelds karpedamme, der dog med tiden blev udbygget. Peder Oxe plantede i 1550’erne tre egetræer, som stadig står den dag i dag. Der blev i Peder Oxes tid også anlagt en æblehave og urtehave syd for Gisselfeld. En dyrehave blev også anlagt, hvilket var udbredt at opføre ved herregårde i renæssancen.
I slutningen af 1700-tallet blev der anlagt en lille have i romantisk landskabshave med bl.a. buegange, lysthus og eremithytte. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilføjet et schweizerhus med spidsbuede og blyindfattede vinduer. Frugttræer blev også anlagt i haven. I parken blev der ligeledes opført flere springvand og mindestøtter.
Haven fik opført et paradehus i 1876, som var - og er - et stort orangeri i glas og støbejern.
I slutningen af 1800-tallet blev hele anlægget omlagt efter tidens engelske landskabsstil. Havens omlægning blev udarbejdet af de engelske havearkitekter H. E. Milner og Hugh Hughes, der udførte arbejde ved en række danske herregårde i perioden.
Fakta
Offentlig adgang til parken april-september. Adgang til hovedbygningen for selskaber ved forudgående aftale.
Matrikelkort over Gisselfeld, hvor haven ses nord for herregården, 1808. Billede: Geodatastyrelsen.
Tegning af Gisselfeld, Søren L. Lange, 1821. Billede: Statens Museum for Kunst.
Gisselfeldvej 5
4690 Haslev
Ejerrække
- (1381- ) Bo Falk
- (1384- ) Eskil Falk
- (1410- ) Peder Falk
- ( -1421) Eskil Falk
- ( -1450) Mogens Gøye
- (1450-1506) Eskil Gøye
- (1506-1508) Arvinger efter Eskil Gøye
- (1508-1527) Henrik Gøye
- (1527-1534) Johan Oxe
- (1534-1545) Arvinger efter Johan Oxe
- (1545-1558) Peder Oxe
- (1558-1566) Kronen
- (1566-1575) Peder Oxe
- (1575-1588) Mette Rosenkrantz, gift Oxe
- (1588-1600) Boet efter Mette Rosenkrantz
- (1600-1611) Henrik Lykke
- (1611-1619) Christian Lykke
- (1611-1655) Frands Lykke
- (1655-1661) Kaj Lykke
- (1661-1670) Kronen
- (1670) Hans Schack
- (1670-1671) Ditlev von Rumohr
- (1671-1676) Hans Schack
- (1676-1682) Anna Blome, gift Schack
- (1682-1683) Otto Diderik Schack
- (1688-1689) Sophie Dorothea Marschall, gift Schack
- (1689-1699) Adam Levin Knuth
- (1699-1703) Christian Gyldenløve
- (1703-1754) Dorthe Krag, gift Gyldenløve
- (1754- ) Gisselfeld Adelige Jomfrukloster
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stephensen, Lulu Salto: Danmarks Havekunst II. København 2001
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gisselfeld Kloster
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken april-september. Adgang til hovedbygningen for selskaber ved forudgående aftale
Ejer
Den Erhvervsdrivende Fond Gisselfeld Kloster
Herregårdens størrelse
376 ha
Godsets størrelse
4000 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Gisselfeld Kloster omfatter sædegården Gisselfeld (376 ha), hovedgården Hesede (179 ha), avlsgården Edelesminde (236 ha), Brødebæk (163 ha), Gødstrupgård (72 ha), samt hovedbygningen med park (44 ha), skov, søer, moser, og enge (2526 ha). Ydermere er der
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gisselfeld-kloster.dk
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Christian F. Danneskjold-Samsøe, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
418000 (kr)
Ejendomsskyld skov
800500 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 50 kalve, 12 tyre, 32 heste, 4 føl. Der sælges ca. 258 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 forkarl, 3 røgter(e), 7 karl(e), 5 pige(r), 6 daglejer(e), 12 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Gisselfeldt hørte samlet: 164.3 tdr. htk. bøndergods, 1201.6 tdr. htk. arvefæstegods, 3307 tdr.l. skov (131.1 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 3939270 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Gisselfeld Kloster
Herregårdens størrelse
63.48 htk
Skovskyld
72.52 htk
Mølleskyld
15.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1331.27 htk
Arvefæstegårde
95.09 htk
Leje- og tyendehuse
120.98 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også de bortforpagtede Hesede, Edelsminde og Lousienlund (alle Bråby S) med hhv. 62-4-1-1,75, 40-3-2-1 og 17-4-3-0,25 og den bortarvefæstede Henriettelund (Testrup S) på 23-4-2-2,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
241.30 htk
Skovskyld
19.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 75
Gisselfeldvej 5
4690 Haslev
Ejerrække
- (1381- ) Bo Falk
- (1384- ) Eskil Falk
- (1410- ) Peder Falk
- ( -1421) Eskil Falk
- ( -1450) Mogens Gøye
- (1450-1506) Eskil Gøye
- (1506-1508) Arvinger efter Eskil Gøye
- (1508-1527) Henrik Gøye
- (1527-1534) Johan Oxe
- (1534-1545) Arvinger efter Johan Oxe
- (1545-1558) Peder Oxe
- (1558-1566) Kronen
- (1566-1575) Peder Oxe
- (1575-1588) Mette Rosenkrantz, gift Oxe
- (1588-1600) Boet efter Mette Rosenkrantz
- (1600-1611) Henrik Lykke
- (1611-1619) Christian Lykke
- (1611-1655) Frands Lykke
- (1655-1661) Kaj Lykke
- (1661-1670) Kronen
- (1670) Hans Schack
- (1670-1671) Ditlev von Rumohr
- (1671-1676) Hans Schack
- (1676-1682) Anna Blome, gift Schack
- (1682-1683) Otto Diderik Schack
- (1688-1689) Sophie Dorothea Marschall, gift Schack
- (1689-1699) Adam Levin Knuth
- (1699-1703) Christian Gyldenløve
- (1703-1754) Dorthe Krag, gift Gyldenløve
- (1754- ) Gisselfeld Adelige Jomfrukloster