

Gisselfeld
Gisselfeld har haft en turbulent historie præget af plyndringer, stridigheder, økonomiske problemer og adskillige ejerskift. Godset har i flere omgange været inddraget under Kronen.
Gisselfeld skulle ifølge et testamente fra 1701-02 oprettes som adeligt jomfrukloster, men det blev aldrig realiseret.
Gisselfelds hovedbygning tilhører den gruppe af herregårde, som blev opført i tiden efter Grevens Fejde 1534-1536. Bygningsværket er derfor præget af forskellige forsvarsforanstaltninger.
Gisselfeld hovedbygning er opført ca. 2 km sydøst for det oprindelige Gisselfeld.
Ejerhistorie
Gisselfeld kendes allerede fra 1300-tallet, men på denne tid var den formodentlig kun en mindre gård. Gårdens ejerhistorie for de ældste tider er uklar. Gårdens første kendte ejer var Bo Falk, der i 1370 besad gården. Det formodes, at gården forinden var ejet af Bo Falks fader, Peder Falk. Muligvis har flere ejere haft part i gården samtidigt, men det vides, at gården 1383 blev ejet af Eskil Falk, som fulgtes af sønnen, Peder Falk, som i 1410 besad gården. Herefter kom Gisselfeld til broderen Eskil Falk, hvis datter, Ida Falk, gennem ægteskab bragte gården til Mogens Axelsen Gøye.
Mogens Axelsen Gøye var en del af den gamle danske adelsslægt Gøye, som oprindelig stammede fra Lolland. Mogens Axelsen Gøye døde tidligst i 1450, hvorefter gården tilfaldt sønnen Eskil Gøye, der var rigsmarsk, dvs. øverstkommanderende hærfører. Han døde i 1506, og i 1508 kom gården til hans søn Henrik Gøye. Grundet økonomiske problemer lånte Henrik Gøye penge af sin broder Mogens Gøye og af Otto Rosenkrantz, mod at de fik pant i og forkøbsret til gården.
Efterfølgende solgte Henrik Gøye i 1527 Gisselfeld til Johan Oxe. Johan Oxe var en del af den fåtallige danske adelsslægt Oxe, som siges at være indvandret fra Franken. Dette salg gav dog anledning til en langvarig strid mellem de to slægter Gøye og Oxe, da Mogens Gøye stod fast på sin købsret til Gisselfeld.
1530'erne bragte ufred over landet. Grevens Fejde 1534-1536 var i udgangspunktet både en religiøs konflikt mellem katolikker og protestanter og en konflikt om kongemagten mellem Christian II (1481-1559) og Christian III (1502-1559). Flere steder i landet udviklede det sig dog til en regulær borgerkrig mellem bønder og adel, hvor herregårde blev plyndret og nedbrændt af bondehære. Gisselfeld blev plyndret, og ejeren Johan Oxe blev senere dræbt på sin herregård Nielstrup. Dermed var ejerstriden om Gisselfeld dog ikke afsluttet.
Da der atter faldt ro over landet, var det Johan Oxes søn, Peder Oxe, som gjorde faderens krav på Gisselfeld gældende - i øvrigt mod sin egen morfar Mogens Gøye. I 1539 faldt der dom i sagen, som dog først blev endeligt afsluttet med forlig i 1541. Gisselfeld tilfaldt Peder Oxe, som ved det endelige skifte i 1545 blev eneejer.
Peder Oxe var en af tidens mægtigste adelsmænd. Han opkøbte store jordområder, som han lagde under Gisselfeld, der fremover skulle være slægtens hovedsæde. De tidligere bygninger blev revet ned, og det nye Gisselfeld blev opført ca. to km sydøst for den tidligere gård. Med erfaringerne fra Grevens Fejde i erindring blev den nye bygning opført som en stærk og utilgængelig borg, bygget til at modstå angreb.
I 1558 kom Peder Oxe dog i dårligt lys hos dronning Dorothea. Hvad Peder Oxe havde gjort, vides ikke med sikkerhed, men situationen medførte, at han måtte flygte fra landet. Gisselfeld blev i 1559 inddraget under Kronen.
I 1566 var Peder Oxe hjemvendt og gjorde krav på sine besiddelser. Efter hans generhvervelse voksede Gisselfelds godsbesiddelser, og i 1567 opnåede Peder Oxe at få birkeret for gården. Dette betød, at Gisselfeld blev en selvstændig retskreds. Peder Oxe døde i 1575, hvorefter hans enke, Mette Rosenkrantz, besad godset. Mette Rosenkrantz havde dog begrænsede økonomiske evner, og under hendes eje skrumpede godsets jordgods og dets værdi betydeligt. Da Mette Rosenkrantz døde i 1588, overtog arvingerne et stærkt reduceret Gisselfeld.
Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, og hendes mand, Henrik Lykke, overtog godset, og hermed kom godset i Lykke-slægtens eje, hvor det ville forblive de næste 75 år. Parret fulgtes af deres sønner, Christian Lykke og Frands Lykke, der ved arv og køb samlede en del af det splittede gods. Efter Frands Lykkes død i 1655 overgik godset til sønnen, Kaj Lykke. Han arvede store besiddelser men kom galt af sted, da han i et privat brev fortalte om dronningens påståede utroskab. Da brevets indhold senere blev videregivet til kongen, blev Kaj Lykke idømt en enorm bøde. Da han ikke kunne betale, flygtede han til Sverige, hvor han efterfølgende blev dømt for majestætsfornærmelse og fradømt 'ære, liv og gods'. Gisselfeld blev derfor endnu engang inddraget under Kronen.
Frederik III (1609-1670) overdrog Gisselfeld til sin søn arveprins Christian, den senere Christian V (1646-1699). Christian V kom gennem tiden til at opholde sig på Gisselfeld i længere perioder. Efter sin tronbestigelse overdrog han i 1670 godset til Hans Schack.
Adam Levin Knuth blev herefter godsets nye ejer i 1689. Adam Levin Knuth var en del af den gamle mecklenburgske adelsslægt Knuth. Under Adam Levin Knuths eje voksede Gisselfelds godsbesiddelser betydeligt. Han oprettede derfor i 1691 avlsgården Hesedegaard for at sikre en mere rationel drift. Adam Levin Knuth døde i 1699, hvorefter hans arvinger skødede godset til Christian Gyldenløve, der var søn af Christian V med dennes elskerinde Sophie Amalie Moth. Christian Gyldenløve blev stamfader til greverne Danneskiold-Samsøe.
Christian Gyldenløve testamenterede Gisselfeld til oprettelsen af et Adeligt Jomfrukloster, hvor adelens ugifte døtre kunne tage ophold. Christian Gyldenløve døde i 1703, hvorefter hans enke, Dorthe Krag, overtog godset. Hun ejede og bestyrede Gisselfeld i hele 51 år - dog ikke uden økonomiske vanskeligheder. Hun syntes ikke at have nogen anelse om økonomi, og godset blev under hendes styring betydeligt reduceret. Dorthe Krag døde i 1754, og intentionen var nu en oprettelse af jomfruklostret - på trods af indædt modstand fra andre arvinger. Gisselfeld tilfaldt stifterens barnebarn Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, og på trods af ønsket om at indrette Gisselfeld til bolig for klosterdamer, måtte det af økonomiske grunde opgives.
Direktionen af Gisselfeld skulle gå i arv og derved forblive inden for Danneskiold-Samsøeslægten. I denne slægt forblev direktionen frem til i dag. Sidste halvdel af 1900-tallet var præget af uenigheder mellem Gisselfelds arvinger, og fra slutningen 1990'erne og frem førtes en langvarig strid om overdirektørposten på Gisselfeld, da bestyrelsen afsatte Erik Danneskiold-Samsøe. Udfaldet blev, at hans niece, Helene Danneskiold-Samsøe, overtog posten som overdirektør.
Gisselfeld Kloster drives i 2021 som en differentieret virksomhed med land- og skovbrug, boligudlejning, turisme, samt udlejning af selskabslokaler og events.
Gisselfeld i 1937. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Hovedbygning
Gisselfelds hovedbygning er opført mellem 1547 og 1575 under Peder Oxes eje. Hovedbygningen er opført i røde sten i to en halv etage stokværk på en høj kælder af rå kampesten. Bygningen har et porttårn i midten. Anlægget var oprindeligt tænkt som en fløj, men på begge sider af hovedbygninger er der senere blevet opført to lavere fløje. Hovedbygningen er udstyret med en række forsvarselementer og har således skoldehuller og skydeskår og har kun vinduer ind mod gården. Halvstokværket rager ud over murene på sidefløjene og porttårnet for at lette afløbet for skoldehullerne. Halvstokværket bæres af konsoller og en buefrise. Denne bygning er senere blevet restaureret, først i 1869 ved arkitekt J. D. Herholdt og senere i 1915 ved arkitekt Martin Borch.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger nordvest for hovedbygningen. Avlsgården blev opført under Peder Oxes ejerskab i 1500-tallet. De nuværende bygninger er fra sidst i 1800-tallet og 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Den tidligere hovedbygning lå på det oprindelige voldsted og var en 15 m lang rektangulær bygning af munkesten. Denne bygning blev plyndret og ødelagt under Grevens Fejde (1534-1536), hvorefter den senere blev nedrevet.
Der er flere skove i området omkring Gisselfeld. Disse omfatter: Nygårdsvænge, Holtsmose, Rødemose, Ny Dyrehave, Kviehave, Hesede Overdrev, Høje Ullerup, Gammel Dyrehave og Louisenlund. Terrænet er bakket, og jordbunden er let og kun få steder leret. Hovedtræarten er bøg.
Haven i dag
Gisselfeld ligger i et landskab omgivet af frugtbare enge, store skove, småsøer og vandløb. Til hovedbygningen hører en have og park, som anses for at være blandt Danmarks fineste herregårdshaver.
Parken er i dag åben i sommerhalvåret, hvor der er mulighed for at se den landskabelige haves mange haverum samt orangeriet Paradehuset.
Haven historisk
Anlæggelsen af Gisselfelds have blev påbegyndt af Peder Oxe i midten af 1500-tallet, som bl.a. skabte Gisselfelds karpedamme, der dog med tiden blev udbygget. Peder Oxe plantede i 1550’erne tre egetræer, som stadig står den dag i dag. Der blev i Peder Oxes tid også anlagt en æblehave og urtehave syd for Gisselfeld. En dyrehave blev også anlagt, hvilket var udbredt at opføre ved herregårde i renæssancen.
I slutningen af 1700-tallet blev der anlagt en lille have i romantisk landskabshave med bl.a. buegange, lysthus og eremithytte. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilføjet et schweizerhus med spidsbuede og blyindfattede vinduer. Frugttræer blev også anlagt i haven. I parken blev der ligeledes opført flere springvand og mindestøtter.
Haven fik opført et paradehus i 1876, som var - og er - et stort orangeri i glas og støbejern.
I slutningen af 1800-tallet blev hele anlægget omlagt efter tidens engelske landskabsstil. Havens omlægning blev udarbejdet af de engelske havearkitekter H. E. Milner og Hugh Hughes, der udførte arbejde ved en række danske herregårde i perioden.
Fakta
Offentlig adgang til parken april-september. Adgang til hovedbygningen for selskaber ved forudgående aftale.
Matrikelkort over Gisselfeld, hvor haven ses nord for herregården, 1808. Billede: Geodatastyrelsen.
Tegning af Gisselfeld, Søren L. Lange, 1821. Billede: Statens Museum for Kunst.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stephensen, Lulu Salto: Danmarks Havekunst II. København 2001
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gisselfeld Kloster
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken april-september. Adgang til hovedbygningen for selskaber ved forudgående aftale
Ejer
Den Erhvervsdrivende Fond Gisselfeld Kloster
Herregårdens størrelse
376 ha
Godsets størrelse
4000 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Gisselfeld Kloster omfatter sædegården Gisselfeld (376 ha), hovedgården Hesede (179 ha), avlsgården Edelesminde (236 ha), Brødebæk (163 ha), Gødstrupgård (72 ha), samt hovedbygningen med park (44 ha), skov, søer, moser, og enge (2526 ha). Ydermere er der
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gisselfeld-kloster.dk
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Christian F. Danneskjold-Samsøe, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
418000 (kr)
Ejendomsskyld skov
800500 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 50 kalve, 12 tyre, 32 heste, 4 føl. Der sælges ca. 258 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 forkarl, 3 røgter(e), 7 karl(e), 5 pige(r), 6 daglejer(e), 12 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Gisselfeldt hørte samlet: 164.3 tdr. htk. bøndergods, 1201.6 tdr. htk. arvefæstegods, 3307 tdr.l. skov (131.1 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 3939270 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Gisselfeld Kloster
Herregårdens størrelse
63.48 htk
Skovskyld
72.52 htk
Mølleskyld
15.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1331.27 htk
Arvefæstegårde
95.09 htk
Leje- og tyendehuse
120.98 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også de bortforpagtede Hesede, Edelsminde og Lousienlund (alle Bråby S) med hhv. 62-4-1-1,75, 40-3-2-1 og 17-4-3-0,25 og den bortarvefæstede Henriettelund (Testrup S) på 23-4-2-2,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Bråby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
241.30 htk
Skovskyld
19.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 75