Sofiedal
Sofiedal herregård blev oprettet i 1700-tallet af Adam Gottlob Moltke som ladegård under grevskabet Bregentved.
Sofiedal har siden sin oprettelse været ejet af adelsslægten Moltke.
Sofiedals første hovedbygning blev opført som forpagterbolig mellem 1761 og 1767 af Adam Gottlob Moltke.
Den nuværende hovedbygning er fra 1872 og består af en fløj i to etager med gennemgående frontspids.
Ejerhistorie
Sofiedal blev oprettet som herregård under grevskabet Bregentved i 1700-tallet. I 1600-tallet lå der, hvor Sofiedal ligger i dag, to små landsbyer ved navn Stenkelstrup og Øed. Disse to landsbyer lå under hovedgården Bregentved, der blev ejet af Frederik Gabel. Under Første- og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660 var de to landsbyer imidlertid blevet ødelagt, og derudover var Frederik Gabel stærkt forgældet, hvorfor det var et meget forarmet gods, han gav videre til sin søn, Christian Carl Gabel i 1709. Christian Carl Gabel lykkedes dog ikke med at bringe godset tilbage på fode. Frederik IV (1671-1730) købte det fra ham for at ligge det ind under et af de rytterdistrikter, der i 1670 var blevet oprettet til at forsørge det nationale rytteri.
I 1731 blev rytterdistriktet opløst, hvorefter Christian VI (1699-1730) solgte godset Bregentved, og derunder landsbyerne Stenkesltrup og Øed, til Poul Vendelbo Løvenørn, hvis søn dog solgte det tilbage til Kronen allerede i 1740. I 1746 skænkede Frederik V (1723-1766) så godset til Adam Gottlob Moltke, som i 1750 fik oprettet grevskabet Bregentved. I denne forbindelse udskilte han landsbyerne Stenkelstrup og Øed fra Bregentved og oprettede i stedet ladegården Stenkelstrup. Efter i 1760 at have giftet sig med sin anden kone, Sophie Hedevig Raben, omdøbte Adam Gottlob Moltke Stenkelstrup til dets nuværende navn, Sofiedal.
Adam Gottlob Moltke var en af Frederik V's nærmeste rådgivere og således en meget betydningsfuld person. Han var endvidere manden bag den første landbokommission, der blev nedsat i 1757 for at forbedre det danske landbrug. Hans nye gård, Sofiedal, blev herefter prøveklud for de nye tekniske landbrugsreformer, som senere skulle blive indført over hele Danmark. Dette inkluderede bl.a. en omlægning til først kobbelbrug og senere vekselbrug, omfattende jordbehandling samt indførelsen af nye sædekornsarter. I 1770 havde Sofiedal en hovedgårdsstørrelse på 62 tønder hartkorn samt 268 tønder hartkorn underliggende fæstegårde, hvilket var en betydelig størrelse for en ladegård.
I 1792 døde Adam Gottlob Moltke, hvorefter sønnen Joachim Godske Moltke overtog Sofiedal, der herefter forblev en del af grevskabet Bregentved indtil lensafløsningen af 1919. Gården overgik her til fri ejendom, men forblev dog under godset Bregentved.
Sofiedal er i 2021 ejet af Christian Georg Moltke og hører således stadig under Bregentved gods.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Sofiedal blev opført i 1872 som forpagterbolig, da gården hørte under grevskabet Bregentved. Den består af en enkelt fløj i to etager med høj kælder. Bygningen er opført i mursten og har sort tegltag. Over vinduerne er der buede murstensgavle, og i det østlige hjørne af bygningen er der en gennemgående frontispice.
En tidligere hovedbygning blev opført mellem 1761 og 1767 af Adam Gottlob Moltke, hvilket var nogle år efter, at han havde oprettet Sofiedal som hovedgård. Denne hovedbygning skulle ligesom den nuværende tjene som forpagterbolig.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Sofiedal hører fire avlsbygninger, som er placeret nord/nordøst for hovedbygningen. De første avlsbygninger på gården blev opført sammen med den første hovedbygning mellem 1761 og 1767.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sofiedal
Region og kommune
Sjælland - Faxe
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
K/S Bregentved
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Sofiedal kaldes også Sofiendal og hed tidligere Stenkelstrup
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Terslev
Ejer
Frederik Christian Moltke, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
352500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 210 køer, 100 kalve, 10 tyre, 38 heste.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Bregentved.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Terslev
Ejer
Grevskabet Bregntved, Lensgreve A.V. Moltke
Herregårdens størrelse
65.29 htk
Skovskyld
12.65 htk
Mølleskyld
5.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
307.35 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
18.28 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Terslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
17.00 htk
Skovskyld
0.09 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
250.94 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Stenkelstrup
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 81 - bd 7, s 960
