Clausholm
I 1718 købte Frederik IV (1671 - 1730) Clausholm efter få år tidligere at have giftet sig til venstre hånd med ejerens datter Anne Sophie Reventlow.
Enkedroning Anne Sophie Reventlow boede på Clausholm 1730-1743.
Clausholm blev i 1810 en del af et fideikommis sammen med Schildenseje og Sophie-Amaliegård, der i 1925 overgik til fri ejendom.
Clausholms nuværende hovedbygning blev opført af Conrad Reventlow i 1690'erne og er blandt de bedst bevarede herregårdsanlæg fra ældre enevælde.
Conrad Reventlows anlæg erstattede Clausholms tidligere hovedbygning, der var bygget i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet.
ADRESSE
Clausholm
Clausholmvej 308
8370 Hadsted
Ejerhistorie
Clausholm tilhørte i 1300-tallet slægten Panter. Lage Ovesen Panter var i 1368 i besiddelse af gården, da han anførte de jyske adelsmænds opgør mod Valdemar Atterdag (1320 - 1375). I dette opgør blev Clausholm belejret og ødelagt i 1359.
I 1393 var Clausholm overtaget af datteren Ide Lagesdatter Panter, som var gift med Jens Jensen Brok. Jens Jensen Brok blev i 1404 dræbt af landsdommer Jens Nielsen, og Clausholm gik i arv til sønnen Lage Jensen Brok, under hvis ejerskab gården brændte to gange.
Under sønnen Axel Lagesen Brok steg gårdens betydning - Clausholms bøndergods forøgedes betydeligt, og der blev opført en ny hovedbygning. Axel Lage Brok fik desuden tildelt birkeret af Christian I (1426 - 1481) i 1472. Birkeret betød, at godset var en selvstændig retskreds, hvor Axel Lagesen Brok måtte udnævne og aflønne dommerne.
Axel Lagesen Brok døde i 1498 og gården blev overtaget af svigersønnen Laurids Albrechtsen Bydelsbak, der dog allerede døde i 1500. Clausholm blev arvet af datteren Mette Bydelsbak, som bragte gården med i ægteskabet til Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest betydningsfulde adelsmænd.
Under kong Hans (1455 - 1513) havde Mogens Gøye opnået stillingen som rigsråd og blev senere rigsmarsk under Christian II (1481 - 1559) samt rigshofmester under Frederik I (1471 - 1533). Selvom Mogens Gøye tilbragte en stor del af sit liv væk fra Clausholm, bibeholdt han dog en stor tilknytning til gården. Mod slutningen af sit liv tog han ophold på Clausholm, hvor han døde i 1544 og blev begravet i Voldum sognekirke, hvor hans ligsten er bevaret.
Efter Mogens Gøyes død blev gården delt mellem børnene Albrecht og Ellen Gøye, gift med Mourids Olsen Krognos. Delingen af Clausholm blev foretaget ned til sidste detalje, men alligevel opstod flere skænderier mellem de to ejere. Særligt de to svigerinder Ellen Gøye og Anne Rosenkrantz havde svært ved at leve side om side og generede hinanden gennem deres byggeprojekter. Blandt andet opførte Ellen Gøye et stenhus så tæt ved Anne Rosenkrantz' hus, at hendes vinduer ikke kunne lukkes op.
Clausholm nedarvedes i 1500-tallet i begge slægtslinjer, men samledes atter under én ejer af Peter Brahe, der kom i besiddelse af gården gennem sit ægteskab med Margrethe Gøye. Efter Peter Brahes død i 1610, bragte datteren Mette Brahe Clausholm til sin mand Otte Marsvin.
Otte Marsvin døde i 1647 og svigersønnen oberst Hans Friis blev den nye ejer af Clausholm. Det lykkedes Hans Friis at forøge gårdens bøndergods betydeligt, og han forsvarede efter eget udsagn med held Clausholm mod svenske tropper under den anden Karl Gustav-krig (1658 - 1660).
Hans Friis måtte afstå Clausholm efter en kompliceret arvesag. Da hans hustru, Helvig Marsvin, døde i 1678 gik Clausholm i arv til datteren Christiane Barbara Friis, som ved sin død året efter havde testamenteret morens arv til sin mand, Johan Rantzau. Hans Friis måtte pantsætte Clausholm til sin svigersøn Johan Rantzau, som dog straks overdrog rettighederne til Conrad Reventlow. Han opsagde pantsætningen og fik i 1686 tildømt rettighederne til Clausholm ved højesteret.
Conrad Reventlow blev senere storkansler og fik med stillingen stor indflydelse på landets styre. Også for Clausholm kom Conrad Reventlow til at spille en betydelig rolle. Efter overtagelsen af gården rev han de gamle bygninger ned og opførte i stedet den nuværende hovedbygning i pompøs barokstil, der stod færdigt i 1699. Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Mathias Vilhelm Huitfeldt indførte i sin tid som ejer en række reformer for at lette byrden for godsets bønder. Han opnåede senere titlen gehejmeråd og stiftsbefalingsmand i Viborg og ligger sammen med sin hustru Charlotte Emerentze Raben begravet i kapellet i Voldum kirke i to store marmorsarkofager.
I 1800 solgte Mathias Vilhelm Huitfeldt Clausholm til svigersønnen Hans Heinrich Friccius von Schilden, der i 1805 antog navnet Scilden-Huitfeldt. Hans Heinrich Schilden-Huitfeldt døde barnløs 1816, men oprettede inden sin død et fideikommis, der udover Clausholm bestod af Schildenseje og Sophie-Amaliegård. Et fideikommis bestod i en båndlagt kapital eller gods, som ikke kunne sælges eller pantsættes.
Rosalie von Oppen-Schilden arvede Clausholm fideikommisgods i 1819 med sin mand Carl August Rudolf von Oppen, der i 40 år drev Clausholm. I 1859 overlod Rosalie von Oppen-Schilden Clausholm til sin yngre søster, Sophie Magdalene Berner Schilden, som ved overtagelsen foretog en gennemgribende renovering af slottet.
Sophie Magdalene Berner Schilden døde i 1906 og fideikommisgodset blev arvet af sønnen Adam Christopher Berner Schilden Holsten. I 1925 overgik Clausholm til fri ejendom ved at afstå store jordarealer og pengebeløb til staten, og samme år overdrog Adam Christopher Berner Schilden Holsten hele ejendommen til sine tre sønner. Den ældste søn, Hans Berner Schilden Holsten, blev i 1928 eneejer.
I 1955 overdrog Hans Berner Schilden Holsten Clausholm til sønnen Henrik Berner, som i midten af 1960'erne gennemførte en modernisering af slottet.
Clausholm har siden 1977 været ejet af Kim Alexander Berner og er således fortsat i privat eje. Clausholm har lang tradition for at være åbent for publikum og benyttes desuden til udlejning af selskabslokaler og som fotolocation af reklame- og modefotografer.
Clausholm i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Ejerrække
- (Omkr. 1300- ) Slægten Panter. Lage Ovesen Panter (1368), Ide Langesdatter Panter, gift Brok (1393).
- (1388-1404) Jens Jensen Brok
- (1404-1435) Lage Jensen Brok
- (1435-1498) Axel Lagesen Brock
- (1498-1500) Laurids Albrechtsen Bydelsbak
- (1500-1544) Mogens Gøye
- (1544-1558) Albrecht Gøye
- (1544-1550) Mourids Olsen Krognos
- (1550-1563) Ellen Gøye, gift Krognos
- (1563-1573) Oluf Mouritsen Krognos
- (1573-1584) Christoffer Mogensen Gøye
- (1558- ) Anne Rosenkrantz, gift Gøye
- ( -1610) Peder Brahe
- (1610-1647) Otto Marsvin
- (1647-1679) Hans Friis
- (1679-1683) Johan Rantzau
- (1683-1708) Conrad Reventlow
- (1708-1718) Sophie Amalie von Hahn, gift Reventlow
- (1718-1730) Frederik IV
- (1730-1743) Anna Sophie Reventlow
- (1744-1753) Christian von der Maase
- (1753-1758) Magdalena Susanne Numsen, gift von der Maase
- (1758-1800) Matthias Wilhelm Huitfeldt
- (1800-1816) Hans Heinrich Friccius von Schilden-Huitfeldt
- (1816-1819) Frederikke Juliane Mathiasdatter Huitfeldt, gift von Schilden-Huitfeldt
- (1819-1859) Rosalie von Schilden
- (1859-1906) Sophie Magdalene Berner-Schilden-Holsten
- (1906-1925) Adam Christopher Berner-Schilden-Holsten
- (1925-1928) Alexander Adam Berner
- (1925-1928) Ebbe Helmuth Adam Berner
- (1925-1955) Hans Heinrich Adam Berner-Schilden-Holsten
- (1955-1977) Henrik Berner
- (1977-1985) Henrik Berner
- (1977 - ) Kim Alexander Berner
Hovedbygning
Efter Conrad Reventlow i 1686 var blevet ejer af Clausholm, valgte han at rive den gamle hovedbygning ned og opføre det storstilede barokanlæg, som i dag udgør Clausholms hovedbygning. Anlægget blev opført under ledelse af baron Frederik Krag, der var ejer af Stensballegård, og bygmesteren Ernst Brandenburg. Bygningen blev efter opførelsen udsmykket af arkitekten Nicodemus Tessin d.y., der udførte bygningens hovedportal.
Conrad Reventlows anlæg erstattede Clausholms tidligere hovedbygning, der var opført dels af Axel Lagesen i slutningen af 1400-tallet og Mogens Gøye i begyndelsen af 1500-tallet. Denne hovedbygning var et firefløjet anlæg og var placeret omtrent samme sted, som den nuværende hovedbygning.
Den nye hovedbygning blev opført som et trefløjet to-etagers anlæg, der stod med røde pudsede mure på en sokkel af granitkvadre. Efter Frederik IV's overtagelse af Clausholm foretag man i 1722 - 1723 en ombygning af hovedbygningen ved J.D. Planitz. Ved ombygningen opførte man i syd to smalle fløje, der blev indrettet til de kongelige herskabers kabinetter og antechambres. Ved ombygningen blev bygningens facade hvidkalket, mens sokkel og vinduer blev malet blå.
Hovedportalen blev fornyet omkring 1860, men blev forsøgt rekonstrueret i 1918 - 1919 af arkitekt Aage Langeland-Mathiesen. Her fjernede man desuden Conrad Reventlows indskrifttavle, dog beholdt man hans portrætbuste, der er ophængt i en guirlandekranset niche over porten.
I Henrik Berner Schilden Holstens tid som ejer foretog man endnu en restaurering og modernisering af bygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen med omgivende voldgrave er fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen, ligger staldgården, som er opført i røde sten. Bygningen har tegltag og en portgennemgang. Staldgården blev fornyet af Conrad Reventlow i 1685. Staldgården rummer i 2013 bl.a. beboelseslejligheder
På en bakke syd for hovedbygningen ligger avlsgården. Bygningerne blev opført af Conrad Reventlow og ombygget af Frederik IV fra bindingsværk til grundmur. Østfløjens nordgavl bærer Conrad Reventlows initialer og årstallet 1686. Sydgavlen bærer det kongelige herskabs initialer og 1737. Den store lade bærer som sydgavlen det kongelige herskabs initialer, men årstallet 1731. Efter en brand i 1919 blev bygningen genopført i 1921 med anvendelse af de gamle gavle.
Fredningsstatus 2013: Staldgården og avlsgården er fredede.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af vandfyldte grave på fire sider. Til Clausholm hører en stor park, der blev anlagt i slutningen af 1600-tallet. Parken blev oprindeligt udformet med kaskader, springvand og bassiner, som på grund af problemer med vandforsyningen aldrig kom til at fungere.
Under dronning Anna Sophies tid som ejer blev kaskaderne erstattet med trapper og bemalede statuer. Anne Sophie fik desuden parken udvidet mod vest og forbandt dyrehaven med parken ved at anlægge en lang allé.
Med hjælp fra Nicodemus Tessin d.y. anlagde Conrad Reventlowen fransk have syd for slottet. Haven er anlagt som et terrasseanlæg med perspektivisk betoning.
Mathias Vilhelm Huitfeldt anlagde i slutningen af 1700-tallet en romantisk have nordvest for hovedbygningen. Haven blev udstyret med alleer og rotunder. Senere blev et sandstensmonument rejst i haven. Sandstensmonumentet forestiller Huitfeldts datter Birthe Molkte, der blev dræbt som 20-årig under et styrt med sin hest.
Læs mere i temaet om Clausholm
Retsvæsenet på 1700-tallets godser
Offentlig anklager og forligendes herre
Litteratur
Berner Schilden Holsten, H: Dronning Anna Sophie på Clausholm. 1911.
Berner Schilden Holsten, H.: Clausholm-minder. 1910.
Carøe, K. Den hemmelige Barnefødsel på Klausholm. 1917.
Clemmensen, Tove: Møbler på Clausholm, Langesø og Holstenshuus. København 1946.
Josephson, Ragnar: Tessin i Danmark. 1924.
Langberg, Harald: Clausholms bygningshistorie. 1958.
Lorenzen, Vilhelm: Dansk Herregårdsarkitektur fra Baroktiden. 1928-1935.
Lorenzen, Vilhelm & Berner Schilden Holsten, H.: Danske Herregårdshaver. 1934.
Lyngholm, Dorte Kook: Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret. Dansk Center for Herregårdsforskning og Landbohistorisk Selskab, 2013
Helleberg, Maria: Engelshjerte (roman), Gyldendal 2010
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Clausholm
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park og slot fra maj-september
Ejer
Kim A Berner
Hovedgård
255.00 ha
Godsets størrelse
870.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Under Clausholm hører også gårdene Schildenseje og Sophie-Amaliegård m.fl. 424 ha er bortforpagtet
Kilder
SGS 2011, Stilling, s. 103
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Voldum
Ejer
Adam Christoffer Barner-Schilden-Holsten, Baron
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
380000 (kr)
Drift
Ingen oplysninger.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger
Under Fideikommisgodset Clausholm hørte samlet: 19.2 tdr. htk. bøndergods, 281.9 tdr. htk. arvefæstegods, 1240 tdr.l. skov (26.7 tdr. htk.), 325000 kr. i fideikommiskapital, 7000 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1547600 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Voldum
Ejer
Fideikomisbesidder Majorinde Rosalia Oppen-Schilden
Hovedgård
75.04 htk
Skovskyld
13.50 htk
Mølleskyld
5.50 htk
Avlsgårde
53.58 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
308.27 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
47.77 htk
Bemærkninger
Under ejendommen er også den af ejeren drevne avlsgård Schildenseje på 36-6-0-1 og gården sophie Amaliegård (Todbjerg S) på 16-6-2-1,25. Anden anv.=bortljede ubebyggede jordlodder.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Voldum
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
133.70 htk
Skovskyld
13.28 htk
Mølleskyld
3.72 htk
Tiende
87.94 htk
Fæstegods
941.33 htk
Bemærkninger
Under hovedgårdstaksten er konge- og kirketiende på 46 tønder htk.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 438