Clausholm

Ejerhistorie

Clausholm tilhørte i 1300-tallet slægten Panter. Lage Ovesen Panter var i 1368 i besiddelse af gården, da han anførte de jyske adelsmænds opgør mod Valdemar Atterdag (1320 - 1375). I dette opgør blev Clausholm belejret og ødelagt i 1359.

I 1393 var Clausholm overtaget af datteren Ide Lagesdatter Panter, som var gift med Jens Jensen Brok. Jens Jensen Brok blev i 1404 dræbt af landsdommer Jens Nielsen, og Clausholm gik i arv til sønnen Lage Jensen Brok, under hvis ejerskab gården brændte to gange.

Under sønnen Axel Lagesen Brok steg gårdens betydning - Clausholms bøndergods forøgedes betydeligt, og der blev opført en ny hovedbygning. Axel Lage Brok fik desuden tildelt birkeret af Christian I (1426 - 1481) i 1472. Birkeret betød, at godset var en selvstændig retskreds, hvor Axel Lagesen Brok måtte udnævne og aflønne dommerne.

Axel Lagesen Brok døde i 1498 og gården blev overtaget af svigersønnen Laurids Albrechtsen Bydelsbak, der dog allerede døde i 1500. Clausholm blev arvet af datteren Mette Bydelsbak, som bragte gården med i ægteskabet til Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest betydningsfulde adelsmænd.

Under kong Hans (1455 - 1513) havde Mogens Gøye opnået stillingen som rigsråd og blev senere rigsmarsk under Christian II (1481 - 1559) samt rigshofmester under Frederik I (1471 - 1533). Selvom Mogens Gøye tilbragte en stor del af sit liv væk fra Clausholm, bibeholdt han dog en stor tilknytning til gården. Mod slutningen af sit liv tog han ophold på Clausholm, hvor han døde i 1544 og blev begravet i Voldum sognekirke, hvor hans ligsten er bevaret.

Efter Mogens Gøyes død blev gården delt mellem børnene Albrecht og Ellen Gøye, gift med Mourids Olsen Krognos. Delingen af Clausholm blev foretaget ned til sidste detalje, men alligevel opstod flere skænderier mellem de to ejere. Særligt de to svigerinder Ellen Gøye og Anne Rosenkrantz havde svært ved at leve side om side og generede hinanden gennem deres byggeprojekter. Blandt andet opførte Ellen Gøye et stenhus så tæt ved Anne Rosenkrantz' hus, at hendes vinduer ikke kunne lukkes op.

Clausholm nedarvedes i 1500-tallet i begge slægtslinjer, men samledes atter under én ejer af Peter Brahe, der kom i besiddelse af gården gennem sit ægteskab med Margrethe Gøye. Efter Peter Brahes død i 1610 bragte datteren Mette Brahe Clausholm til sin mand Otte Marsvin.

Otte Marsvin døde i 1647 og svigersønnen oberst Hans Friis blev den nye ejer af Clausholm. Det lykkedes Hans Friis at forøge gårdens bøndergods betydeligt, og han forsvarede efter eget udsagn med held Clausholm mod svenske tropper under den anden Karl Gustav-krig (1658 - 1660).  

Hans Friis måtte afstå Clausholm efter en kompliceret arvesag. Da hans hustru, Helvig Marsvin, døde i 1678 gik Clausholm i arv til datteren Christiane Barbara Friis, som ved sin død året efter havde testamenteret morens arv til sin mand, Johan Rantzau. Hans Friis måtte pantsætte Clausholm til sin svigersøn Johan Rantzau, som dog straks overdrog rettighederne til Conrad Reventlow. Han opsagde pantsætningen og fik i 1686 tildømt rettighederne til Clausholm ved højesteret.

Conrad Reventlow blev senere storkansler og fik med stillingen stor indflydelse på landets styre. Også for Clausholm kom Conrad Reventlow til at spille en betydelig rolle. Efter overtagelsen af gården rev han de gamle bygninger ned og opførte i stedet den nuværende hovedbygning i pompøs barokstil, der stod færdigt i 1699. Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anna Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anna Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anna Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.     

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anna Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Mathias Vilhelm Huitfeldt indførte i sin tid som ejer en række reformer for at lette byrden for godsets bønder. Han opnåede senere titlen gehejmeråd og stiftsbefalingsmand i Viborg og ligger sammen med sin hustru Charlotte Emerentze Raben begravet i kapellet i Voldum kirke i to store marmorsarkofager.

I 1800 solgte Mathias Vilhelm Huitfeldt Clausholm til svigersønnen Hans Heinrich Friccius von Schilden, der i 1805 antog navnet Schilden-Huitfeldt. Hans Heinrich Schilden-Huitfeldt døde barnløs 1816, men oprettede inden sin død et fideikommis, der udover Clausholm bestod af Schildenseje og Sophie-Amaliegård. Et fideikommis bestod i en båndlagt kapital eller gods, som ikke kunne sælges eller pantsættes.

Rosalie von Oppen-Schilden arvede Clausholm fideikommisgods i 1819 med sin mand Carl August Rudolf von Oppen, der i 40 år drev Clausholm.  I 1859 overlod Rosalie von Oppen-Schilden Clausholm til sin yngre søster, Sophie Magdalene Berner Schilden, som ved  overtagelsen foretog en gennemgribende renovering af slottet.

Sophie Magdalene Berner Schilden døde i 1906 og fideikommisgodset blev arvet af sønnen Adam Christopher Berner Schilden Holsten. I 1925 overgik Clausholm til fri ejendom ved at afstå store jordarealer og pengebeløb til staten, og samme år overdrog Adam Christopher Berner Schilden Holsten hele ejendommen til sine tre sønner. Den ældste søn, Hans Berner Schilden Holsten, blev i 1928 eneejer.

I 1955 overdrog Hans Berner Schilden Holsten Clausholm til sønnen Henrik Berner, som i midten af 1960'erne gennemførte en modernisering af slottet.     

I 1977 overtog Kim Alexander Berner Clausholm og ejede den indtil 2021, hvor Christian Alexander Berner blev ejer.

Clausholm har lang tradition for at være åbent for publikum og benyttes desuden til udlejning af selskabslokaler og som fotolocation af reklame- og modefotografer.

Clausholm i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.