Dallund
Dallund tilhørte allerede i 1300-tallet slægten Bryske.
Frederik VII havde i en årrække en tæt tilknytning til Dallund.
Ejerhistorie
De første ejere, der med sikkerhed har trådt deres sko på Dallund, var Gert Hartvigsen Bryske og Peder Hogenskild, som levede under Erik af Pommern (ca. 1382-1459). Gert Bryske og Peder Hogenskild var begge medlemmer af det danske rigsråd, mens Bryske også var lensmand på Næsbyhoved Slot.
Gert Bryskes søn, Iven Bryske, giftede sig med Peder Hogenskilds datter, Cecilie Bryske, og ægteparret fik fuldt ejerskab over gården, som de overdrog til deres søn Eiler Bryske i 1500. Han var som sin far medlem af rigsrådet, lensmand på Næsbyhoved Slot og landsdommer på Fyn. Derudover fik han flere betroede poster af kong Hans (1455-1513), ligesom han var værdsat hos efterfølgeren Christian II (1481-1559), som gjorde ham til høvedsmand på Fyn. I 1523 sluttede han sig dog til Frederik I (1471-1533), som samme år væltede Christian II af tronen.
Inden sin død i 1529 lagde Eiler Bryske Tverskov Mølle og landsbyen Ulkendrup under Dallund.
I 1614 arvede Eiler Bryskes tipoldebarn, Eiler Høg, Dallund efter sin mor. Han ejede gården i et halvt århundrede, men måtte efter Karl Gustav-krigenes ødelæggelser, som gik hårdt ud over Dallund, flytte ind til Odense, hvor han døde i 1660. Herefter gik Dallund i flere årtier frem og tilbage mellem forskellige kreditorer.
I 1722 købte oberst Günther Didrik von Finecke Dallund. Han tilhørte en gammel mecklenborgsk adelsslægt og var en af de mange nordtyske officerer, som kom til Danmark i forbindelse med den Store Nordiske Krig (1700-1721). Finecke døde dog allerede i 1729, og indtil sønnen, Theodosius Ernst Frederik von Finecke, havde afsluttet sin uddannelse, stod enken, Clara Levetzau, for gårdens drift.
Theodosius von Finecke overtog i 1767 Dallund efter sin mor. Han blev, da han vendte hjem fra sin dannelsesrejse, udnævnt til dommer i hofretten, men slog sig alligevel ned på Dallund, hvor han tilbragte resten af sine dage ugift. Han var en hård godsejer, men formåede måske netop derfor at indføre betydelige forbedringer på Dallund gennem sin levetid. Ved hans død i 1801 var Dallund gods af en ganske anseelig størrelse med mange tønder land spredt over forskellige sogne i området.
Da von Finecke ikke havde direkte arvinger, bestemte han inden sin død, at Dallund skulle overgå til baron og generalløjtnant Carl Phillip von Blixen, hvis moder stammede fra Finecke-slægten. Ved sin overtagelse af Dallund tog Carl Phillip von Blixen efternavnet Blixen-Finecke. I 1829 døde Carl Phillip Blixen-Finecke, og et halvt år efter fulgte hans søn ham i graven. Dermed overgik Dallund til den kun 7-årige dreng, baron Carl Frederik Axel Bror Blixen-Finecke.
Carl Frederik Axel Bror Blixen-Finecke blev gift med den svenske adelsdame, Sophie Ankarcrona og deltog som chef for en eskadron herregårdsskytter i Treårskrigen (1848-50). Mest kendt er han dog for sit politiske virke, hvor han i en årrække var frontfigur blandt de konservative kræfter, der søgte at bevare godsejerstandens særrettigheder.
Blixen-Finecke blev valgt ind i folketinget, hvor han tilsluttede sig Frederik d. VII's (1808-1863) indsats for at bevare hertugdømmernes tilknytning til Danmark. I 1854 giftede han sig for anden gang med prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, søster til den senere dronning Louise. De førte et meget fornemt liv på Dallund, hvor Frederik VII gennem mange år havde tilbragt muntre somre i selskab med baronen.
Det kom i 1850'erne til et brud mellem Blixen-Finecke og kongen, hvorefter baronen nedlagde sine hofembeder, blev svensk adelsmand i Riddarhuset i Stockholm og søgte at skille sig af med Dallund. Det endte dog med, at baronen blev forsonet med kongen, hvorefter han fik en fremtrædende plads i regeringen ledet af Carl Eduard Rotwitt. Efter ministeriets fald og krigen i 1864 trak han sig helt tilbage fra offentligheden, flyttede fra Dallund - som herefter stod tom i en årrække - og døde i Tyskland i 1873.
Baron Carl Blixen-Fineckes søn, Frederik Blixen-Finecke, solgte i 1915 Dallund til Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Sjællands og Fyns Stifter. Foreningen udstykkede jorden og solgte hovedbygningen og avlsgården videre. I 1970 overtog Fyns Amt hovedbygningen.
I 2021 er gården ejet af Fonden Dallund Slot.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Dallund er et markant tofløjet anlæg opført i grundmur, hvis gårdsrum mod vest afgrænses af en spærremur.
Nord- og østfløjens hvidkalkede mure hviler alle på kampesten. Tagene er dækket af blå tegl og gavlene er kamtakkede.
Den ældste kerne af den nuværende hovedbygning stammer formentlig fra Eiler Bryskes tid og blev bygget i ca. 1520. Eilers Bryskes hovedbygning bestod af et smalt, højt stenhus i to etager opført i røde munkesten over en kampestenssokkel. Kort efter færdiggørelsen af Eiler Bryskes bygning opførte Gert Bryske en østfløj.
Bryskernes anlæg har formodentlig været lukket mod syd og vest af to markante spærremure. Af Bryskernes anlæg er bevaret Eiler Bryskes fløj, der i dag indgår i den nuværende nordfløj.
I 1634 opførte Ejler Høeg det store ottekantede trappetårn med pyramideformet tegltag på nordfløjens sydside.
Østfløjen blev delvis fornyet i 1722-39 af oberst von Finecke. I 1800-tallet lod Carl Frederik Axel Bror von Blixen-Finecke opføre to udløberfløje på østfløjens østside, ligesom han påbegyndte en istandsættelse af hovedbygningen.
Hele anlægget fik i forbindelse med restaureringen i 1849 et markant, gotisk udtryk, som fortsat er bevaret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1874 nedbrændte den gamle avlsgård. Et trelænget anlæg blev genopført ca. 200 meter vest for hovedbygningen, mens tomten blev inddraget i parken.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dallund Slot
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park og have
Ejer
Dallund Slot ApS
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Social- og sundhedsinstitution
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Avlsgården blev frasolgt i 1915. Denne ejes i dag af Kirsten Pedersen og omfatter 108 ha
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Søndersø
Ejer
F.T.H.A.C.W. Baron Blixen-Finecke
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
300000 (kr)
Ejendomsskyld skov
138000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 50 køer, 40 kalve, 2 tyre, 9 heste, 4 føl, 40 får. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 2 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger
Under Stamhuset Dallund hørte samlet: 300 tdr.l. skov (6 tdr. htk.), 1077500 kr. i fideikommiskapital, 14000 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 808000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Søndersø
Ejer
Stamhusbesidder, baron C.A.B. Blixen-Finecke
Herregårdens størrelse
103.69 htk
Skovskyld
5.60 htk
Mølleskyld
6.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
709.47 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
26.64 htk
Bemærkninger
Ejendommen er med avlsgården Zastraw - ikke sat i htk..
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Søndersø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
53.54 htk
Skovskyld
2.07 htk
Mølleskyld
1.25 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
887.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 468. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
