Langesø
Langesø blev første gang omtalt i 1415, hvor gården blev ejet af Berneke Skinkel.
Langesø var tidligere en bondegård, men gården fik hovedgårdsstatus i midten af 1500-tallet.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod sydøst.
Den nuværende hovedbygning blev opført i sidste halvdel af 1700-tallet.
Ejerhistorie
Gårdens første navngivne ejer var den holstenske adelsmand Berneke Skinkel, hvis efterkommere ejede gården frem til 1622. Gården var i lang tid delt mellem flere ejere, indtil lensmanden og storgodsejeren Ejler Bryske omkring 1504 samlede alle arvelodderne på sine hænder.
Frem til midten af 1500-tallet var gården en bondegård, men omkring 1550'erne sikrede Antonius Bryske, der var rigskansler under Christian III (1503-1559) og Frederik II (1534-1588), Langesø hovedgårdsstatus, da han udvidede jordtilliggendet og bosatte sig på gården.
Antonius Bryske døde i 1566 uden at efterlade sig børn, og det var derfor søsteren, Sidsel Bryske, og nevøerne, Tønne og Carl Bryske, der arvede gården. Mens Antonius Bryske havde evnet at samle og konsolidere slægtens velstand, satte Carl Bryskes søn, Truid Bryske, i løbet af ganske få år formuen overstyr. I 1619 måtte han pantsætte Langesø til Frederik Markdanner, og dermed gled gården ud af Bryske-slægtens ejerskab.
Herefter fulgte derefter en kort, men urolig periode, hvor Langesø hyppigt skiftede ejere, inden Adolf Hans von Holsten i 1684 købte gården.
I 1723 oprette Adolf Hans von Holstens søn, Ditlev von Holsten, stamhuset Holstenshus, som også omfattede Langesø. Ditlev von Holstens søn, Adam Christopher Holsten, der i 1745 arvede stamhuset, lod i 1779 stamhuset ophøje til et baroni. Adam Christopher Holsten var en meget anset mand og gik i spidsen for gennemførelsen af reformer på sine godser, som han udvidede betragteligt, ligesom han oprettede seks såkaldte hospitaler.
Godset gik frem til 1977 i arv blandt Holstens efterkommere, og gennem giftemål blev gården knyttet til adelsslægterne Berner og Schilden. I 1977 oprettede Langesøs ejer Godske Berner Schilden Holsten Langesø-Fondet, som siden 2012 har bestyret hovedbygningen og skovene.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I 1554 opførte Antonius Bryske en hovedbygning ved søen. Ved udgravninger i 1943 fandt man flere fundamenter til Bryskes anlæg, bl.a. fundamentet til et ottekantet hjørnetårn. Bryskes hovedbygning fik en meget kort levetid, formodentligt fordi fundamentet på søbredden ikke kunne bære så stort et anlæg. En ny hovedbygning i bindingsværk menes at være blevet opført allerede i slutningen af 1600-tallet.
Adam Christopher Holsten lod i 1775 opføre den nuværende hovedbygning, der bærer årstallet 1775 og mottoet "For Efterkommerne og ikke for mig". Adskillige tegninger er bevaret fra planlægningen af den nye hovedbygning, hvor tegninger i rokokostil blev kasseret til fordel for en mere klassicistisk stil. Der hersker tvivl om arkitekterne bag bygningen, som tilskrives såvel Georg Erdmann Rosenberg, Georg Didrik Tschierscke og Hans Næss.
Holstens hovedbygning var strengt symmetrisk og blev opført i røde mursten med en to etager hovedfløj og to vinkelrette sidefløje i én etage. Anlægget åbner sig mod avlsgården i sydøst.
Gårdspladsen var oprindeligt afsluttet af en halvrund mur, der i 1850 blev erstattet af et støbejernsgitter.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og takstræerne ved støbejernsgitteret er fredede.
Andre bygninger
I slutningen af 1600-tallet blev der opført en avlsgård sydøst for hovedbygningen. Det store sammenhængende avlsanlæg eksisterer ikke længere, men to sammenbyggede længer er bevaret.
I 1775 blev der opført en smedje. Smedjen er bevaret i dag. Iskælder, urtekælder og et ombygget malthus er ligeledes bevaret.
Omkring 1830 blev der opført adskillige funktionærboliger. Mange af disse boliger er bevaret i dag og anvendes til udlejning.
I 1870 blev Langesø skovkapel bygget ved søens sydvestlige ende, og blev anvendt som annekskirke til sognekirken i Vigerslev.
Fredningsstatus 2021: Ingen af de ovenstående bygninger er fredede.
Kulturmiljø
I anden halvdel af 1700-tallet anlagde Adam Christopher Holsten en arkitekttegnet have, i 1700-tallet fungerede den ene side som køkkenhave, mens den anden var anlagt med terrasser.
I dag er haven stadig delt i to afsnit, som er anlagt med plæner og fritstående træer. I den omgivende park og skov findes blandede skovstrækninger med sjældne og fremmede nåletræer.
I 1835 opnåedes tilladelse til at frasælge Svanninge kirke mod til gengæld at opkøbe en del af Morudskov. Godsets skovareal udgjorde i 1825 ca. 385 ha land, men er siden vokset, og godsets størrelse i dag er fastsat til 818 ha land, hvoraf 55 ha anvendes som agerbrug.
Litteratur
Berner Schilden Holsten, H: “Langesøs Bygningshistorie”, i: Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter. Bind 3, 1922-25.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Langesø
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Langesø-Fondet
Herregårdens størrelse
873 ha (2020)
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 55 ha, andet 818 ha (2020)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Den øvrige jord er ikke opdelt på typer, men består primært af skov
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2020
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
Adam Christoffer Barner-Schilden-Holsten, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
1.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
131100 (kr)
Ejendomsskyld skov
470516 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 20 køer, 24 kalve, 2 tyre, 14 heste, 2 føl, 30 får. Der sælges ca. 40 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 1 pige(r), 2 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Holstenhus (nordlige del) hørte samlet: 24.2 tdr. htk. bøndergods, 1200 tdr.l. skov (79.9 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 951500 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
Baroniet holstenhuus, lensbaron A.C. Holsten
Herregårdens størrelse
57.44 htk
Skovskyld
23.77 htk
Mølleskyld
3.64 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
198.32 htk
Arvefæstegårde
19.75 htk
Leje- og tyendehuse
20.99 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov. Del af baroniet Holstenhuus.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.84 htk
Skovskyld
3.14 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
360.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 473, bd 6 s 631
