Margaard
De første kendte ejere af Margaard blev nævnt i kilder fra Erik Menveds (1274-1319) tid.
Margaard var i slægten Schöllers eje fra 1763 til 1982.
Margaards hovedbygning blev opført i 1745 under Carl Gustav Grüners ejerskab ved arkitekt Johann Gottfried Rosenberg.
Ejerhistorie
De første navngivne ejere af Margaard var Timme Lauridsen Abildgaard og hans halvbror, Niels Jensen, der ejede gården i første halvdel af 1300-tallet. Timme Abildgaards datter, Cæcilie Abildgaard, der arvede gården, var gift med Peder Andersen Hvide, der tilhørte den magtfulde Hvide-slægt.
Først i 1448 blev Margaard igen nævnt i kilderne. Ejeren var adelsmanden Peder Hogenskild, hvis datter, Cecilie Hogenskild, giftede sig med Iven Bryske, der var landsdommer i Fyn, og som overtog gården i 1467.
Slægten Bryske prægede Margaards historie i næsten 150 år. Gården var ved Ejler Bryskes død i 1551 så forgældet, at den blev solgt til den senere rigskansler Axel Urne. I 1580 købte Carl Bryske dog Margaard tilbage til slægten, som ejede den frem til 1651.
I 1651 døde ejeren Gert Bryske som en fattig og forfulgt mand. Et aktivt og overdådigt liv ved hoffet havde undergravet hans økonomi, og gården måtte sælges for at tilgodese kreditorerne.
I 1694 købte borgmesteren i Odense, Jens Christensen Schouboe, Margaard. Schouboe udvidede jordtilliggendet betragteligt, inden han i 1708 solgte gården videre til Jørgen Tyge Seefeld, som giftede sig med Margrethe Jørgensdatter Due. Efter et barnløst ægteskab arvede hun godset i 1723 og giftede sig med officeren Carl Gustav Grüner.
Carl Gustav Grüners militærtjeneste holdt ham i lange perioder væk fra Fyn og Margaard. I 1748 blev han således kommandant på Kronborg, og fra 1758 var han øverstkommanderende i den norske armé. I 1761 forsøgte han derfor at sælge Margaard. Det lykkedes dog ikke, og ved Carl Gustav Grüners død i 1763 arvede hans datter, Ebba Ovidia Grüner, og hendes mand, oberst Christian Schöller, godset.
Efter Christian Schöllers død i 1778 arvede sønnen, Gustav Grüner Schöller, gården. Det var gode år for landbruget med stærkt stigende ejendomspriser. Hovedgårdens areal bestod på dette tidspunkt af 600 tønder land, hvoraf 121 var skovbrug. Til gården var der knyttet 36 hoveriydende bønder, og Schöller indgik med dem en aftale om fastsættelse af hoveriets størrelse. I 1810 døde Gustav Grüner Schöller, efter han i 1801 havde fuldendt udskiftningen af fæstegodset.
Familien Schöller ejede gården frem til 1982, hvor Hans Flemming Hansen overtog godset.
I 2021 er gården ejet af Per Bo Hansen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1694 opførte borgmesteren Jens Christensen Schouboe en ny hovedbygning i bindingsværk. Schouboes bygning blev flyttet væk fra det tidligere voldsted og placeret tættere på den gamle avlsgård.
Da Carl Gustav Grüner overtog godset i 1725, var hovedbygningen meget forfalden. Han overvejede en restaurering af den eksisterende bygning, men valgte i stedet at opføre den nuværende hovedbygning i 1745. Den nye hovedbygning blev tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, som satte sit præg på mange københavnske bygninger, specielt i Bredgade.
Hovedbygningen er i en etage over en høj kælder. Hovedfløjen afsluttes af to korte sidefløje og har mansardtag af glaseret tegl. En svungen stentrappe fører op til en muret terrasse, som leder til hoveddøren. Over den barokinspirerede hovedportal ses Carl Gustav Grüners og Margrethe Dues våben.
Efter en voldsom brand i 1953 gennemgik hovedbygningen en restaurering under ledelse af den kgl. bygningsinspektør arkitekt K. Lehn Petersen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Udover at opføre en ny hovedbygning restaurerede Carl Gustav Grüner bindingsværksavlsgården, efter han kom til godset i 1725.
I 1847 nedbrændte forpagterboligen og den gamle avlsgård, hvorefter Christian Schöller lod disse genopføre længere sydøst for hovedbygningen. Den trefløjede forpagterbolig i senklassicistisk stil ligger nord for den trelængede avlsgård, der blev genopført i 1900 efter endnu en brand.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Margård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Selskaber vises rundt efter forudgående aftale
Ejer
Per Bo Hansen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
427 ha
Detaljeret størrelse
Ager 347 ha, eng 6 ha, skov 74 ha, forpagtet 90 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Margård hører også Vigerslevgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
E. Schøller, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
23.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
455000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 80 køer, 70 kalve, 6 tyre, 22 heste, 10 føl, 12 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 2 elev(er), 5 karl(e), 4 pige(r), 4 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 5.2 tdr. htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
Oberstløjtnant Chr. Schöller
Herregårdens størrelse
60.04 htk
Skovskyld
1.62 htk
Mølleskyld
12.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
160.23 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
6.49 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Skovby - Vigerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
44.30 htk
Skovskyld
0.91 htk
Mølleskyld
8.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
308.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 474. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
