Ulriksholm
Ulriksholm hed Skinnerup frem til midten af 1600-tallet
Ulriksholms historie er tæt knyttet sammen med de to nærliggende herregårde Trællerupgaard og Østergaard, der i længere perioder har haft samme ejer.
Ulriksholms hovedbygning fra 1600-tallet består af to fløje, der er sammenbygget i en vinkel.
Hovedbygningen er opført af Christian IV (1577-1648) og sønnen Ulrik Christian Gyldenløve. Gården er opkaldt efter ham.
Ejerhistorie
Ulriksholm, der oprindeligt hed Skinnerup, tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Akeleye, der havde taget navn efter deres våbenskjold med den blå klokkeformede blomst akeleje. Den første kendte ejer af gården var Mikkel Akeleye, der var borgmester i Odense. Han havde antagelig arvet gården efter sin far Peder Knudsen, men det vides ikke med sikkerhed.
Mikkel Akeleyes efterkommere ejede gården frem til 1589, hvor barnebarnet Christen Akeleye solgte gården til Christian IV (1577-1648) mod at få indtægterne fra Sankt Hans Kloster i Odense.
Oprindeligt var tanken, at gården skulle indgå i et større sammenhængende len. I en periode blev gården da også administreret af lensmanden på Odensegaard, og samtidigt udvidede kongen jordtilliggendet betragteligt. I 1640 lagde han således den nærliggende herregård Trællerupgaard under godset, og i 1643 blev også Østergaard føjet til.
Kongen opgav imidlertid planerne om at oprette et len, og i stedet overdrog han i 1645 godset til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve.
Det var med Ulrik Christian Gyldensløves overtagelse, at gården fik navnet Ulriksholm. Gyldenløve var kun 15 år gammel, da han fik overdraget gården, men allerede få år efter forlod han Danmark for at deltage i udenlandsk krigstjeneste. I 1654 blev Ulrik Christian Gyldenløve kaldt tilbage til Danmark af Frederik III (1609-1670), hvor han blev tildelt titlen generalmajor og sat til at styrke landets krigsberedskab.
I forbindelse med indsatsen for at udruste hæren op til Karl Gustav-krigene (1657-1660) gældsatte Gyldenløve sig stort. Han finansierede således sine udgifter gennem pantsætning af sine fynske gårde. Under krigen blev Gyldenløve syg og døde kun 29 år gammel. Ulriksholm blev delt mellem hans mange kreditorer og først samlet igen, da Abel Cathrine von der Wisch købte Ulriksholm i 1672. Hun ejede i forvejen Trællerup og Østergaard, og de tre gårde fik således igen samme ejer.
Abel Cathrine von der Wisch døde i 1676, men nåede i sin korte tid som ejer at oprette et hospital i Kølstrup. Efter hendes død arvede plejedatteren Hedvig Spend, der var gift med den holstenske Nicolaus von Brügmann, de tre gårde.
Von Brügmann udvidede jordtilliggendet gennem opkøb og nedlæggelse af bøndergårde og fik i 1683 birkeret til Ulriksholm. Godset blev dermed en selvstændig retskreds, hvor godsejeren selv kunne udnævne og aflønne dommerne. Efter Brügmanns død i 1684 giftede Hedvig Spend sig med Jacob von Kempen. Ægteparret overdrog i 1702 Ulriksholm til Hedvig Spends søn fra første ægteskab Godske Hans von Brügmann.
Godske Hans von Brügmann interesserede sig meget for havedyrkning og havekunst. Han anlagde blandt andet en frugthave, en dyrehave samt fiskedamme på Ulriksholm. Kort før sin død i 1736 oprettede han desuden hospitaler i Seden og Munkebo.
Allerede i 1730 havde von Brügmann trukket sig ud af den daglige drift og overdraget Ulriksholm til svigersønnen Ulrik Frederik von Heinen. I sin tid udvidede von Heinen gårdens jordtilliggende, men det var en dyr fornøjelse i en tid, hvor priserne på landbrugsprodukter var lave. Ved sin død i 1761 var han derfor stærkt forgældet. Enken Cathrine von Brügmann beholdt imidlertid gården, som hun trods den store gæld atter fik på ret køl.
Ægteparrets eneste søn døde i 1767, og ved sin død i 1791 efterlod Cathrine von Brügmann derfor Ulriksholm til barnebarnet Poul Rosenørn
Poul Rosenørn, der i 1782 var blevet enkemand efter få års ægteskab, slog sig ned på Ulriksholm, hvor han påbegyndte en omfattende modernisering af gården. Han gennemførte frasalget af gårdens omfattende fæstegods, ligesom han lod hovedgårdsjorden udstykke og udparcellere.
I 1826 solgte Rosenørn Ulriksholm til Rasmus Petersen, der bl.a. finansierede købet ved at forhugge godsets skove. Petersen ejede gården i 30 år, inden han i 1856 solgte Ulriksholm til Adam Christopher von Holsten-Charisius fra Langesø.
Holsten-Charisius overdrog i 1860 gården til svigersønnen Gustav Alexander Berner, som dog solgte gården allerede tre år efter.
Den nye ejer var Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, der var meget politisk interesseret og blev senere medlem af Landstinget. Han søgte at udvide jordtilliggendet og købte bl.a. gården Ørnfeldt, der var en af de mange gårde, som Rosenørn havde udstykket af hovedgårdsjorden.
I 1925 købte Hans Ahlefeldt-Laurvig Ulriksholm og Ørnfeldt. Han solgte dog få år senere begge gårde til Helge du Plessis de Richelieu, der under Anden Verdenskrig stillede gården til rådighed for Statens Civile Luftværn og Krigsministeriet.
I 1947 solgte han begge gårde til Niels Johannes Haustrup, der i 1952 fik oprettet aktieselskabet A/S Ulriksholm og Ørnfeldt, som overtog gårdene. Siden 2011 har Ulrikholm været ejet af aktieselskabet Ulriksholm A/S ved Helle & Mikael Lundgaard, der i dag blandt andet driver gården som café og galleri.
Hovedbygning
Ulriksholms hovedbygning består af to fløje, der er sammenbygget i en vinkel. Den ældste fløj er den nuværende sidefløj, der blev opført af Christian IV (1577-1648) i 1636. Oprindeligt havde fløjen, der er opført i røde mursten, to etager, men den øverste etage er blevet fjernet.
Hovedfløjen er opført af Ulrik Christian Gyldenløve i 1646. Fløjen er i to etager over en kælder. Som sidefløjen er den opført i røde mursten og har svungne gavle. Mod gården karakteriseres fløjen af et højt ottekantet tårn, der afsluttes af et kobberbelagt spir. På den vestlige mur ses i murankrene bogstaverne VCGL for Ulrik Christian Gyldenløve og årstallet 1646.
Hovedbygningens indre blev ændret i slutningen af 1700-tallet, hvor også hovedfløjens trappetårn blev forhøjet, mens sydfløjens tårn blev nedbrudt. I 1828 blev sydfløjens øverste etage med svungne renæssancegavle fjernet, og ved en restaurering i 1865 under ledelse af N.S. Nebelon, ønskede man igen, at gården fik et udpræget renæssancepræg ved bl.a. at tilføje svungne gavle til sydfløjen igen. Man rev den gamle nordfløj opført i bindingsværk ned, og man opdelte murværket med vandrette bånd og smykkede vinduerne med renæssanceforsiringer, der dog blev fjernet igen i starten af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården blev revet ned i 1911, og driften flyttedes derefter til Ørnfeldt.
Litteratur
Crone, A. En Odense Borgmester i begyndelse af det 16de Aarhundrede. Samlinger til Fyens Historie og Topographie. 1865.
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Reitzel, Poul: Familierne von Heinen og Rosenørn paa Ulriksholm. Årbøger for historisk samfund for Odense og Assens amter. 1918.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ulriksholm Slot
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang til slot eller have
Ejer
Ulriksholm A/S v/Helle & Mikael Lundgaard
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, visitkerteminde.dk
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Kjølstrup
Ejer
Eugenie F.C.C. Grevinde Danneskjold-Samsøe
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
270000 (kr)
Ejendomsskyld skov
58000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 20 kalve, 4 tyre, 2 heste. Der sælges ca. 110 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 2 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Kjølstrup
Ejer
Jægermester R. Petersen
Herregårdens størrelse
30.14 htk
Skovskyld
1.04 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
9.35 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Kjølstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
69.97 htk
Skovskyld
1.35 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
548.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 480. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm