Ulriksholm

Ejerhistorie

Ulriksholm, der oprindeligt hed Skinnerup, tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Akeleye, der havde taget navn efter deres våbenskjold med den blå klokkeformede blomst akeleje. Den første kendte ejer af gården var Mikkel Akeleye, der var borgmester i Odense. Han havde antagelig arvet gården efter sin far Peder Knudsen, men det vides ikke med sikkerhed. 

Mikkel Akeleyes efterkommere ejede gården frem til 1589, hvor barnebarnet Christen Akeleye solgte gården til Christian IV (1577-1648) mod at få indtægterne fra Sankt Hans Kloster i Odense.

Oprindeligt var tanken, at gården skulle indgå i et større sammenhængende len. I en periode blev gården da også administreret af lensmanden på Odensegaard, og samtidigt udvidede kongen jordtilliggendet betragteligt. I 1640 lagde han således den nærliggende herregård Trællerupgård under godset, og i 1643 blev også Østergård føjet til.

Kongen opgav imidlertid planerne om at oprette et len, og i stedet overdrog han i 1645 godset til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve.

Det var med Ulrik Christian Gyldensløves overtagelse, at gården fik navnet Ulriksholm. Gyldenløve var kun 15 år gammel, da han fik overdraget gården, men allerede få år efter forlod han Danmark for at deltage i udenlandsk krigstjeneste. I 1654 blev Ulrik Christian Gyldenløve kaldt tilbage til Danmark af Frederik III (1609-1670), hvor han blev tildelt titlen generalmajor og sat til at styrke landets krigsberedskab.

I forbindelse med indsatsen for at udruste hæren op til Karl Gustav-krigene (1657-1660) gældsatte Gyldenløve sig stort. Han finansierede således sine udgifter gennem pantsætning af sine fynske gårde. Under krigen blev Gyldenløve syg og døde kun 29 år gammel. Ulriksholm blev delt mellem hans mange kreditorer og først samlet igen, da Abel Cathrine von der Wisch købte Ulriksholm i 1672. Hun ejede i forvejen Trællerup og Østergård, og de tre gårde fik således igen samme ejer.

Abel Cathrine von der Wisch døde i 1676, men nåede i sin korte tid som ejer at oprette et hospital i Kølstrup. Efter hendes død arvede plejedatteren Hedvig Spend, der var gift med den holstenske Nicolaus von Brügmann, de tre gårde.

Von Brügmann udvidede jordtilliggendet gennem opkøb og nedlæggelse af bøndergårde og fik i 1683 birkeret til Ulriksholm. Godset blev dermed en selvstændig retskreds, hvor godsejeren selv kunne udnævne og aflønne dommerne. Efter Brügmanns død i 1684 giftede Hedvig Spend sig med Jacob von Kempen. Ægteparret overdrog i 1702 Ulriksholm til Hedvig Spends søn fra første ægteskab Godske Hans von Brügmann.

Godske Hans von Brügmann interesserede sig meget for havedyrkning og havekunst. Han anlagde blandt andet en frugthave, en dyrehave samt fiskedamme på Ulriksholm. Kort før sin død i 1736 oprettede han desuden hospitaler i Seden og Munkebo.

Allerede i 1730 havde von Brügmann trukket sig ud af den daglige drift og overdraget Ulriksholm til svigersønnen Ulrik Frederik von Heinen. I sin tid udvidede von Heinen gårdens jordtilliggende, men det var en dyr fornøjelse i en tid, hvor priserne på landbrugsprodukter var lave. Ved sin død i 1761 var han derfor stærkt forgældet. Enken Cathrine von Brügmann beholdt imidlertid gården, som hun trods den store gæld atter fik på ret køl.

Ægteparrets eneste søn døde i 1767, og ved sin død i 1791 efterlod Cathrine von Brügmann derfor Ulriksholm til barnebarnet Poul Rosenørn

Poul Rosenørn, der i 1782 var blevet enkemand efter få års ægteskab, slog sig ned på Ulriksholm, hvor han påbegyndte en omfattende modernisering af gården. Han gennemførte frasalget af gårdens omfattende fæstegods, ligesom han lod hovedgårdsjorden udstykke og udparcellere.

I 1826 solgte Rosenørn Ulriksholm til Rasmus Petersen, der bl.a. finansierede købet ved at forhugge godsets skove. Petersen ejede gården i 30 år, inden han i 1856 solgte Ulriksholm til Adam Christopher von Holsten-Charisius fra Langesø.

Holsten-Charisius overdrog i 1860 gården til svigersønnen Gustav Alexander Berner, som dog solgte gården allerede tre år efter.

Den nye ejer var Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, der var meget politisk interesseret og blev senere medlem af landstinget. Han søgte at udvide jordtilliggendet og købte bl.a. gården Ørnfeldt, der var en af de mange gårde, som Rosenørn havde udstykket af hovedgårdsjorden.

I 1925 købte Hans Ahlefeldt-Laurvig Ulriksholm og Ørnfeldt. Han solgte dog få år senere begge gårde til Helge du Plessis de Richelieu, der under Anden Verdenskrig stillede gården til rådighed for Statens civile Luftværn og Krigsministeriet.

I 1947 solgte han begge gårde  til Niels Johannes Haustrup, der i 1952 fik oprettet aktieselskabet A/S Ulriksholm og Ørnfeldt, som overtog gårdene. Siden 2011 har Ulrikholm været ejet af aktieselskabet Ulriksholm A/S, der i dag blandt andet  driver gården som café og galleri.