Fævejle
Fævejle blev i 1681 en del af baroniet Høgholm, der udover Fævejle bestod af gårdene Lykkesholm og Bjørnholm.
Gården er i 2021 i familien Mønsteds eje, hvilket den har været siden 1833.
Fævejles nuværende hovedbygning blev opført af N. J. A. Mønsted i 1875.
Hovedbygningen består af en fløj i røde mursten med gennemgående kviste ved gavlene samt midterkvist.
Ejerhistorie
I 1429 overdrog Jens Laursen og Henrik Bille et øde byggested i Fævejle til Otte Nielsen Rosenkrantz. Efter gården blev bygget, kom Fævejle i Aarhus domkapitels besiddelse. I 1580 mageskiftede Aarhus domkapitel Fævejle til Kronen, der allerede året efter mageskiftede den bort til Iver Juul.
I begyndelsen af 1600-tallet fik gården flere forskellige ejere, der ofte kun havde gården i besiddelse for en kort periode.
I 1648 blev Fævejle solgt Frederik Reedtz, der var medlem af rigsrådet. Efter hans død i 1659 blev gården arvet af sønnen Jørgen Reedtz og svigersønnen Erik Hardenberg Gyldenstierne. Jørgen Reedtz, der var amtmand over Tryggevælde amt og ambassadør i Spanien, solgte i 1664 gården til Matheus Rudolphus Reinfranck.
Matheus Reinfranck var gift med Karen Helkand, der fra et tidligere ægteskab havde døtrene Karen og Sophie Nansen, der begge havde indgået fordelagtige ægteskaber. Karen Nansen var i 1670 blevet gift med statsmanden, Peder Griffenfeld, mens Sophie Nansen i 1672 havde indgået et ægteskab med etatsråd Christian Gersdorff. Matheus Reinfranck og Karen Helkand fik sammen datteren Lisbeth Margrethe Reinfranck, der allerede som tolvårig blev forlovet med Christian Lente, som var søn af Frederik III 's (1609-1670) kansler, Theodor Lente. I 1676 blev Peder Griffenfeld imidlertid idømt dødsstraf for forræderi mod kongen. Han blev dog benådet på skafottet og blev i stedet sendt i livsvarigt fængsel. Christian Lente, der udelukkende havde indgået forlovelsen med Lisbeth Margrethe for at opnå Peder Griffenfelds beskyttelse, afbrød kort efter forbindelsen.
I 1681 blev Fævejle købt af Iver Juul Høg, der samme år oprettede baroniet Høgholm. Udover Fævejle talte baroniet gårdene Lykkesholm og Bjørnholm. Iver Juul Høg døde dog allerede i 1683 og enken Helle Trolle giftede sig i 1689 med Palle Krag. Sønnen Niels Trolle Høg, der havde arvet baroniet efter faren, døde barnløs i 1700, hvorefter baroniet tilfaldt Helle Trolle. Efter hendes død i 1722 overgik baroniet til Christian Danneskiold-Samsøe.
Sønnen Frederik Danneskiold-Samsøe blev baroniet Høgholms ejer efter faderen, der døde stærkt forgældet i 1728. Frederik Danneskiold-Samsøe havde også selv svært ved at holde styr på økonomien og var derfor nødsaget til at sælge ud af sine godser. I 1748 fik han kongelig tilladelse til at ophæve baroniet Høgholm og solgte dernæst godset i 1753 til Adam Gottlob Moltke, der dog allerede videresolgte det året efter.
I 1802 solgte Pauline Fabritius-Tengnagel Fævejle på auktion. Gården blev købt af Knud Høyer, der frasolgte de fleste af godsets fæstegårde. Efter Knud Høyers død i 1821 blev Fævejle sat på auktion og solgt til P.J. Møller. I 1833 solgte han gården til Peter Mørk Mønsted. Han døde i 1864, hvorefter hans enke, Bolette Christiane Dahl, overdrog gården til sønnen N. J. A. Mønsted i 1868.
N. J. A. Mønsted opførte i sin tid som ejer en ny hovedbygning på gården. I 1919 blev Fævejle arvet af sønnen Peter Mørk Mønsted, der i 1945 overdrog gården til sønnen Iver Brorsen Mønsted.
Fævejle er i 2021 ejet af Jens Hjort Jensen og Karen Brorson Mønsted Jensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Fævejles hovedbygning blev opført i 1875 af daværende ejer N. J. A. Mønsted og består af en fløj, der er opført i en etage. Bygningen har gennemgående kviste ved gavlene samt midterkvist. Den er opført i røde mursten på en høj kampestensbeklædt kældersokkel og har skiftertag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Til gården hører en avlsbygning. Dele af avlsbygningen er opført i bindingsværk, mens andre dele er opført i grundmur. Især den gamle lade fra 1795 er værd at bemærke. Den er opført i bindingsværk på en kampestenssokkel og har saddeltag.
Fredningsstatus 2021: Laden er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fævejle
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens Hjort Jensen og Karen Mønsted Jensen
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
412 ha
Detaljeret størrelse
Ager 350 ha, skov 40 ha, andet 22 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Høegholm, Lykkesholm (Djursland)
Bemærkninger om godset
Under Fævejle hører også Rørholm
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Nicolai Jean Arnold Mønsted
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
79.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
143880 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 80 køer, 32 kalve, 4 tyre, 12 heste, 4 føl, 8 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 røgter(e), 4 karl(e), 2 pige(r), 7 daglejer(e), 2 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Pro. Ped. Mörch Mønsted
Herregårdens størrelse
27.87 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
11.86 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.39 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
39.82 htk
Skovskyld
0.44 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er under baroniet Høgholm.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 322
