Høegholm

Ejerhistorie

I 1300-tallet var slægten Hvide i besiddelse af Høegholm, der på daværende tidspunkt hed Bjørnholm. Stig Andersen Hvide nævnes således i 1331 som ejer af gården. Han opførte i de efterfølgende år borgen Bjørnholm, hvorfra han ledede den jyske adels oprør mod kongemagten. Oprøret kostede grev Gert livet og banede vejen for, at Valdemar Atterdag (1329-1375) blev dansk konge i 1340. Efter at have støttet kong Valdemar blev Stig Andersen Hvide statholder i Estland. I 1350'erne fratog kongen Stig Andersen Hvide en stor del af de godser, der var kommet i hans besiddelse under grev Gert.

I 1358 blev Stig Andersen Hvides søn og broder dræbt sammen med Niels Bugge i Middelfart. Sammen havde de tre adelsmænd formet en koalition mod Valdemar Atterdag, for hvem drabene kom vældigt belejligt. Valdemar Atterdag fralagde sig dog ethvert ansvar for drabene og et par lokale fiskere blev dømt for forbrydelsen. Stig Andersen Hvide overdrog Bjørnholm til hans dræbte søn Ove Stigsens to sønner, Jens og Anders Ovesen Hvide. Gården blev således delt mellem de to brødre efter Stig Andersen Hvides død i 1369. I den efterfølgende tid var Bjørnholms ejerforhold kendetegnet ved, at gården var delt på flere hænder.

Otte Nielsen Rosenkrantz, der i begyndelsen af 1400-tallet var kommet i besiddelse af Bjørnholm, udkøbte i 1440'erne flere af sine mange medejere til gården. I 1459 tildelte Christian I (1426-1481) Bjørnholm birkeret, hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Otte Nielsen Rosenkrantz kunne udnævne og aflønne dommerne. Endvidere spillede Otte Nielsen Rosenkrantz en stor rolle i det politiske liv, hvilket især tog fart efter Christian I's tronbestigelse i 1448. Som rigshofmester deltog han i Christian I's norske håndfæstning samt forliget om Gotland og Ribeprivilegiet i 1460. 

Otte Nielsen Rosenkrantz døde i 1475, hvorefter gården blev arvet af sønnen Erik Ottesen Rosenkrantz, der trådte i sin faders fodspor og blev rigshofmester. Efter hans død i 1503 overgik gården til sønnen Niels Eriksen Rosenkrantz, der dog allerede gik bort i 1516. Bjørnholm blev arvet af sønnerne Henrik og Christoffer Nielsen Rosenkrantz, der begge døde barnløse.

Gården blev igen delt på flere hænder, og i den følgende tid fik flere forskellige adelsfamilier således del i den. Først i begyndelsen af 1600-tallet med Just Høeg Banners overtagelse af gården blev Bjørnholm igen samlet på en hånd. Just Høeg Banner døde i 1649 og overlod gården til sønnen Erik Høeg Banner. I 1673 døde Erik Høeg Banner og Bjørnholm blev arvet af sønnen Iver Juul Høeg, der i 1681 fik tilladelse til at oprette baroniet Høegholm. Dette betød samtidig, at Bjørnholm skiftede navn til netop Høegholm. Iver Juul Høeg døde dog allerede i 1683, hvorefter enken Helle Trolle i 1689 giftede sig med Palle Krag. Sønnen Niels Trolle Høeg, der havde arvet baroniet efter faderen, døde barnløs i 1700, hvorefter baroniet tilfaldt Helle Trolle. Efter hendes død i 1722 overgik det til Christian Danneskiold-Samsøe.

Sønnen Frederik Danneskiold-Samsøe blev baroniet Høegholms ejer efter faderen, der døde stærkt forgældet i 1728. Frederik Danneskiold-Samsøe havde også selv svært ved at holde styr på økonomien og var derfor nødsaget til at sælge ud af sine godser. I 1748 fik han kongelig tilladelse til at ophæve baroniet Høegholm og solgte det i 1753 til Adam Gottlob Moltke, der dog allerede i 1754 videresolgte Høegholm.

Op gennem 1700-tallet oplevede gården en stor udskiftning af ejere, og fra begyndelsen af 1800-tallet blev godset splittet ad. I 1801 blev Lykkesholm og Fævejle solgt fra, og i 1806 blev påbegyndte man på Høegholm udstykningen af hovedgårdsjorden til selvstændige landbrug.

Poul Marcussen, som havde overtaget Høegholm i 1805, ejede gården frem til 1822. Han var en berømt godsslagter, og Høegholms hovedgårdsjord var da også i høj grad formindsket, da Johannes Emil Adeler i 1822 overtog gården.

Johannes Emil Adeler ejede gården frem til 1836, hvor den blev erhvervet af Laurids S. Ingerslev. Han solgte den imidlertid allerede samme år videre til Morten Kirketerp. Høegholm gik herefter i arv i familien indtil 1912, hvor Axel V. Schmidt blev gårdens nye ejer.

Høegholm er i 2021 ejet af Christian og Linda Schmidt.