Havgaard
Havgaard - der tidligere også blev stavet Haugaard eller Hovgaard - har trods en middelalderlig herregårdsstatus formentlig aldrig været sæde for en adelsmand. Gården fungerede frem til 1919 som forpagter- og avlsgård under klostre, kronen og senere et baroni.
I 1721 blev Havgaard indlemmet i baroniet Juellinge, hvorfra den frasolgtes i 1919.
ADRESSE
Havgaard
Nakskovvej 130
4913 Horslunde
Ejerhistorie
Havgaards middelalderlige historie lader sig ikke præcis spore. Fra et forleningsbrev fra 1583 fremgår det, at gården tidligere var underlagt det fynske Dalum Kloster, hvorfra den kom i kongeligt eje efter Reformationens gennemførsel i 1536. Efter Reformationen blev Havgaard et såkaldt embedslen for landsdommerne fra Lolland-Falster, der som betaling for deres arbejde modtog indtægterne fra Havgaard.
Omkring 1686 ændrede Havgaard status og ophørte med at være landsdommergård for i stedet at blive en ladegård under Kronen. Dette betød, at Havgaard var en driftsenhed, der skulle skaffe Kronen midler i form af landbrugsvarer. I perioden som ladegård under kronen havde Havgaard en forpagter, der styrede den daglige drift på gården.
I 1719 mageskiftede, dvs. byttede, baron Jens Juel-Vind sig til Havgaard sammen med Halsted Kloster for det østsjællandske baroni Juellinge. Da de juridiske formaliteter i forbindelse med mageskiftet faldt på plads, blev Havgaard i 1721 indlemmet i baroniet Juellinge, der med mageskiftet blev overflyttet til Lolland og efter hvilket baroniets hovedsæde, Halsted Kloster, skiftede navn til Juellinge. Derefter fungerede Havgaard som forpagtergård under baroniet frem til 1919.
Dette år indførtes lensafløsningsloven, hvilket betød, at alle stamhuse, len og fideikommisgodser i en årrække efterfølgende skulle afvikles. Majoraterne skulle overgå til fri ejendom mod at besidderen skulle betale staten en afgift på 20-25% af baroniets værdi, samt overdrage 33% af godsets jord til udstykning mod kompensation. På denne baggrund "ofrede" greve Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs i 1919 Havgaard, som blev solgt til Maribo Amts Udstykningsforening. Foreningen udstykkede mange mindre parceller af jorden, mens resten af jorden samt bygningerne blev solgt til gårdens tidligere forpagter Carl Laurentius Schebye.
I 1926 blev Havgaard overtaget af hypotekforeningen, der året efter solgte gården til N. P. Boysen, som ved sin død i 1949 blev efterfulgt af sin kone S. J. Boysen.
I 2011 var Havgaard ejet af Knud L. Boysen.
Ejerrække
- (1450-1536) Dalum Kloster
- (1536-1719) Kronen
- (1719-1726) Jens Juel-Vind
- (1726-1776) Jens Krag-Juel-Vind
- (1776-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-(Frijs)
- (1815-1838) Carl Ludvig Krag-Juel-Vind-Frijs
- (1838-1885) Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Frijs
- (1885-1907) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs
- (1907-1919) Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs
- (1919) Maribo Amts Udstykningsforening
- (1919-1926) Carl Laurentius Schebye
- (1926-1927) Østifternes Landhypotekforening
- (1927-1949) N. P. Boysen
- (1949-1960) S. J. Boysen
- (1960- ) Knud L. Boysen
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1977.
Hovedbygning:
Den nuværende hovedbygning afløste en tidligere beskeden enetages bygning opført i 1857.
Hovedbygningen er opført i 1977 i mursten og med tegltag. Bygningen er placeret vest for en stor og åben gårdsplads der mod vejen er afgrænset af en bindingsværkslænge mens bygningen mod syd og vest grænser op til både skov og have.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord og øst for den store, åbne gårdsplads ligger Havgaards ældste avlsbygninger . Ud til landevejen ligger en større bindingsværksladebygning hvorigennem porten til gårdspladsen løber. Gårdspladsen er lukket mod øst,nord og vest, mens den mod syd er åben mod have og skov. Nord for gårdspladsen ligger endvidere en række avlsbygninger parallelt med gårdspladsens nordlige længe.
Nogle af Havgaards avlsbygninger opført i bindingsværk. De ældste af avlsbygningerne er opført i 1830, mens den nyeste er opført i 2009.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Terrænet omkring Havgaard er hovedsageligt fladt.
En smuk allé med gamle træer fører op til Havgaard fra vejen. Syd og vest for hovedbygningen findes et stort område med skov, hvis bevoksning er forskellige løvtræer, overvejende bøgetræer.
En parklignende have omgiver Havgaard.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Haugaard
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Knud L. Boysen
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
282.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, FBB
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Halsted/Utterslev
Ejer
Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 80 køer, 26 kalve, 5 tyre, 21 heste, 1 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 3 karl(e), 5 pige(r), 5 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Gården var en del af Baroniet Juellinge.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Halsted/Utterslev
Ejer
Baroniet Juellinge, grev Juel-Wind-Friis
Hovedgård
38.65 htk
Skovskyld
0.30 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
232.80 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.20 htk
Bemærkninger
Anden anv.=skov
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Halsted/Utterslev
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
30.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
266.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 318, bd 6 s 501. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm