Marselisborg
Marselisborg hed oprindeligt Havreballegaard og tilhørte i middelalderen biskoppen i Aarhus.
Dets nuværende navn fik godset i anden halvdel af 1600-tallet, da Constantin Marselis oprettede baroniet Marselisborg.
Marselisborg blev i 1896 overtaget af Aarhus Kommune, som nedlagde herregården og udstykkede jorderne til byens vækst.
Det nuværende Marselisborg Slot er opført i 1899-1902 på en anden placering end den tidligere herregård Marselisborg.
Ejerhistorie
Marselisborg hed oprindeligt Havreballegaard og stammer antageligt fra 1100-tallet, hvor godsnavne der endte på balle var meget almindelige. I middelalderen tilhørte gården bispestolen i Aarhus, men den blev efter reformationen i 1536 overtaget af kronen. Kort efter blev Havreballegaard lagt ind under Aarhusgaard, der tidligere havde været en katolsk bispegård. Aarhusgaard blev dog opgivet, og i stedet blev der opført et nyt stort stenhus ved Havreballegaard, der blev sæde for lensmanden i Aarhus Amt.
Senere tog Christian IV (1577-1648) lejlighedsvis ophold på Havreballegaard, og allerede inden han gik ind i Trediveårskrigen i 1625, var det blevet besluttet, at der skulle oprettes en salpeterlade ved Havreballeskov. Laden skulle producere salpeter, som skulle bruges til krudt. Christian IV havde ikke succes i krigen, og hele Jylland blev efter 1626 besat. Som mange andre herregårde i perioden led Havreballegaard stor overlast.
I 1661 blev Havreballegaard overdraget til den hollandske købmand Gabriel Marselis, som siden 1628 havde været leverandør af jern, våben og ammunition til den danske stat. Efter Karl Gustav-krigene i 1657-1660 var Marselis blevet en af Kronens største kreditorer, og hans tilgodehavender blev bl.a. tilbagebetalt med jord.
I 1673 arvede sønnen Constantin Marselis Havreballegaard, og i 1680 blev gården ophøjet til et baroni ved navn Marselisborg. Baronier måtte ikke sælges eller deles op, og hvis slægten uddøde gik jorden til kongen. Til gengæld var der skattefrihed for hovedgårdsjorden samt en del af bøndergodset, ligesom baronen også fik birkeret, patronatsret og amtmandsmyndighed. Birkeret betød, at baronen selv kunne ansætte dommerne i den retskreds, som godset udgjorde. Marselis nøjedes imidlertid ikke med at dømme bønderne inden for sin egen retskreds, og i 1687 klagede flere landsdommere over, at han ved birketinget også dømte egne og kongens bønder, som ellers boede uden for baroniet.
Marselis døde i 1699 uden børn, og godset tilfaldt Christian V (1646-1699), som skænkede det til sin uægte søn, Ulrik Christian Gyldenløve. Ved Gyldenløves død i 1719 gik Marselisborg til hans nevø, Frederik Danneskiold-Samsøe, der - ligesom Ulrik Christian Gyldenløve - havde gjort stor karriere i flåden.
Danneskiold-Samsøe gik straks i gang med at forbedre godsets drift, men fik til trods herfor ikke lov til at lade Marselisborg gå i arv inden for familien. Christian VI (1699-1746) havde i 1733 lovet sin yngling, Niels Gersdorff, Marselisborg, hvis Danneskiold-Samsøe ingen sønner fik. Danneskiold-Samsøe havde været stærk modstander af dette løfte, men kunne intet gøre, og da han døde uden at efterlade sig sønner, overtog Christian Rudolph Philip Gersdorff Marlisborg i 1772, to år efter Danneskiold-Samsøes død.
I 1800 arvede Nicolaus Maximilian Gersdorff Marselisborg. Han var general og havde i 1740'erne været i tjeneste hos den tyske kejser. Han døde allerede i 1802, hvorefter sønnen, Christian C.N. Gersdorff, arvede gården. I 1805 fik han stamhuset ophævet og solgte derefter Marselisborg til Frederik Julius Christian Gyldenkrone, som også ejede Moesgaard og Vilhelmsborg. Gyldenkrone indførte betydelige forbedringer i godset drift, og han sørgede for nødvendige nyplantninger i skovene omkring godset.
I 1825 kom Marselisborg tilbage til Gersdorff-slægten, da gården blev købt af Christian A. Gersdorff. Blot syv år senere solgte han imidlertid gården til H. Rothe og Caspar Ingerslev. Ingerslev købte i 1835 Rothes andel af gården. Han gennemførte derefter frasalget af fæstegodset og gjorde Marselisborg til et yderst veldrevet storlandbrug - en indsats, som hans søn, Hans Peter Ingerslev, fortsatte. Ingerslev blev i 1885 indenrigsminister i Estrups regering, og han varetog her særligt landbrugets interesser. Hans personlige liv var præget af ensomhed, hvilket ifølge rygterne skyldtes en ungdommelig forelskelse i en danserinde, Juliette Price.
I 1895 forhandlede Aarhus byråd sig frem til en forkøbsret til Marselisborg, hvilken man benyttede sig af året efter, da H. P. Ingerslev døde. Aarhus Kommune nedlagde herregården som landbrug. Godsets bynære jorder blev herefter anvendt til udvidelse af byen, som disse år oplevede en hastig vækst, mens skovene blev udlagt som rekreative arealer. Herregårdens bygninger blev udlejet til oprettelse af en kostskole.
På godsets jorder syd for Aarhus blev et areal udlagt til opførelse af en residens til kongefamilien. Marselisborg Slot blev i 1898 givet som gave fra folket til den senere kronprins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine. Efter slottes færdiggørelse i 1902 benyttede parret det som sommerresidens.
Marselisborg Slot ejes af den til enhver tid regerende monark. I 2021 er Marselisborg ejet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som har været ejer siden Frederik IXs død i 1972.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Christian Rudolph Phillip Gersdorff
Kongl. Mayestæts geheime Raad, Kammerherre Ridder, samt Frieherre til Frieherreskabet Marsellisborg
Michel Kierulf
??
Christiane Mariane Almer
Kammer Jomfrue
Karen Mortensdatter
Huusholderske
Else Catrine Sørensdatter Hvalsøe
Stuepige
Marie Chatrine Jensdatter
Kokkepige
Ane Jensdatter
Brøgger Pige
Henrick Anthon Flentje
Gartner
Hans Chr: Lorentsen
Domestique
Jacob Johansen Bregtigam
Domestique
Jens Nielsen
Kudsk
Rasmus Sørensen
Forrider
Johan Rudolph Gæhler
Jæger
Claus Henrichsen Snoer
Fisker
Peder Poulsen
Skriverdræng
Niels Jensen
Vægter
Ole Christiansen
Gartnerdræng
Jens Sørensen
Gartnerdræng
Carl Rochmann
Gartnerdræng
Mads Jensen Vad
Forpagter
Karen Jensdatter
Madmoder
Jens Madsen Wad
Søn af 1. ægteskab
Niels Madsen Vad
Søn af 1. ægteskab
Ditlev Madsen Vad
Søn af 2. ægteskab
Kirsten Johansdatter
Huusjomfrue
Mette Sørensdatter
Meierske
Else Jensdatter
Kocke Pige
Birgite Laursdatter
Malkepige
Christiane Nielsdatter
Malkepige
Maren Sørensdatter
Malkepige
Else Sørensdatter
Malkepige
Mette Hansdatter
Malkepige
Rasmus Bang
Børnenes Informator
Niels Nielsen
Ladefoged
Erich Sørensen
Kudsk
Niels Christensen
Bødker
Jens Christensen
Melk Kudsk
Jens Nielsen
Faarehyrde
Rasmus Rasmussen
Svinehyrde
Jens Molboe
Koehyrde
Niels Johansen
Koehyrde
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Niels Saaeby
Forvalter
Søren Engberg
Skriverkarl
Jens Rørbye
Gartner
Magrethe Mikkelsdatter
Stuepige
Ane Andersdatter
Kokkepige
Inger Marie Andersdatter
Bryggerpige
Birte Ovesdatter
Hønsepige
Jens Nielsen
Kusk
Rasmus Rasmussen
?
Jens Rasmussen
Gartnerdreng
Rasmus Jensen
Røgter
Søren Hansen
Tjenestekarl
Mads Wad
Forpagter
Karen Jørgensen
Hans kone
Jens Tyrresen Wad
Hans søn
Divlev Wad
Hans søn
Dorhea Øllegaard Wad
Hans datter
Ingeborg Wad
Deres barn
Woldborg Wad
Deres barn
Stine Wad
Deres barn
Ole Wad
Deres barn
Kirsten Jensdatter
Opholdende
Sidse Pedersdatter
Sypige
Mette Andersdatter
Stuepige
Inger Chatrine Sørensdatter
Kokkepige
Ane Gotfredsdatter
Bryggerpige
Mads Sørensen
Ladefoged
Rasmus Mols
Kusk
Hans Fynboe
Rygter
Søren Gammelgaard
Rygter
Jens Olesen
Rygter
August Techau
Skovridder
Sophia Elisabeth Christensen
Hans kone
Ane Nielsdatter
Tjenestepige
Henrich Anthon Hentje
Gartner og haver jord
Else Marie Rudolf ?
Hans barn
Dorthe Øllegaard ??
Hans barn
Ellen Pedersdatter
Husholderske
Ane Kirstine Jørgensdatter
Rullepige
Peder Pedersen
Avlskarl
Jens Christensen
Murermester
Maren Jensdatter
Hans kone
Dorthe Øllegaard Jensdatter
Deres barn
Christian Rudolf Pillip Jensen
Deres barn
Christen Jensen
Deres barn
Niels Nielsen
Fisker
Ane Marie Christensdatter
Hans kone
Sidsel Marie Nielsdatter
Deres datter
Anders Christensen Loft
Opsynsmand ved skoven og har lidt jord
Ane Mikkelsdatter
Hans kone
Jens Andersen
Tømmersvend
Povel Madsen
Lever af at stampe ?
Sidsel Pedersdatter
Hans kone
Birret Powelsdatter
Deres barn
Ane Marie Povelsdatter
Deres barn
Inger Povelsdatter
Deres barn
Johanne Povelsdatter
Deres barn
Jens Povelsen
Deres barn
Peder Povelsen
Deres barn
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Caspar Ingerslev
Kancelliråd, ejer af Marselisborg
Maria Ingerslev
Hans kone
Maria Ingerslev
Deres barn
Elisa Ingerslev
Deres barn
Wilhelmine Ingerslev
Deres barn
Jensine Meulengracht
Konens søster
Betty Haan
Lærerinde
Mette Catarine Smidt
Husholderske
Maren Pedersdatter
Stuepige
Hanne Møller
Sypige
Bodil Morthensdatter
Kokkepige
Ane Marie Jensdatter
Kokkepige
Maria Rasmusdatter
Bryggerpige
Jensine Steensdatter
Bryggerpige
Rasmine Rasmusdatter
Sypige
Mikkel Rasmussen
Tjener
Andreas Weteke
Forvalter
Niels Swensen
Tjenestekarl
Knud Pedersen
Tjenestekarl
Laurs Andersen
Tjenestekarl
Niels Sørensen
Tjenestekarl
Carl Riseastein
Tjenestekarl
Rasmus Haasen
Tjenestekarl
Anders Christiansen
Tjenestekarl
Christen Christensen
Tjenestedreng
Mikkel Rasmussen
Tjenestedreng
Morten Pedersen
Tjenestekarl
Laurs Paulsen
Tjenestekarl
Christen Christensen
Tjenestekarl
Rasmus Poulsen
Tjenestekarl
Anders Rasmussen
Tjenestekarl
Rasmus Christensen
Tjenestekarl
Søren Nielsen
Tjenestedreng
Ane Nissen
Mejerske
Ingeborg Nielsen
Undermejerske
Ane Pedersen
Mejeripige
Ane Jensdatter
Mejeripige
Mariane Mandersdatter
Mejeripige
Margarethe Pedersdatter
Mejeripige
Karen Knudsen
Mejeripige
Dorothea Christiansen
Mejeripige
Chirsten Jensdatter
Mejeripige
Anders Nielsen
Mejeribødker
Peder Rasmussen
Røgter
Hans Jensen
Tærsker
Peder Pedersen
Tærsker
Jens Vagnsen
Tærsker
Jens Hansen
Tærsker
Søren Jensen
Gartner
Karen Rattenborg
Hans kone
Jens Jensen
Deres barn
Nicolai Jensen
Deres barn
Trine Rasmussen
Tjenestepige
Peter Henrich Wilhelms
Kudsk på Marselisborg
Maren Wilhelms
Hans kone
Lucia Emmarenze Wilhelms
Deres barn
Hans Peter Wilhelms
Deres barn
Marius Wilhelms
Deres barn
Maren Jensen
Tjenestepige
Folketælling 1860
C.P.R. Ingerslev
Eier
H.P. Ingerslev
Eierens Søn
Wilhelmine Ingerslev
Eierens Datter
Philipa Luplau
Huusjomfrue
Marie Schmidt
Huusholderske
Dorothea Brant
Lærling
Kirsten Mortensdatter
Kokkepige
Marie Thorgensdatter
Kokkepige
Mariane Jensdatter
Bryggerpige
Caroline Petersen
Stuepige
Caroline Jensen
Syepige
Karen Mikkelsdatter
Hønsekone
Ingeborg Nielsen
Meierske
Ane Christensen
Meieripige
Marie Hansen
Meieripige
Ane Lise Johansen
Meieripige
Ane Hansen
Meieripige
Ane Jensen
Meieripige
Marie Rasmussen
Meieripige
Jens Meyer
Forvalter
Chr. Mortensen
Meieribestyrer
Mikkel Eriksen
Avlskarl
Søren Christensen
Arbeidskarl
Christen Mikkelsen
Arbeidskarl
Søren Sørensen
Arbeidskarl
Peder Pedersen
Arbeidskarl
Mads Moesgaard
Arbeidskarl
Frants Pedersen
[tjenestekarl]
Thomas Pedersen
[tjenestekarl]
Niels Knudsen
[tjenestekarl]
Niels Christensen
[tjenestekarl]
Niels Laursen
[tjenestekarl]
Knud Christensen
[tjenestekarl]
Johannes Rasmussen
[tjenestekarl]
Rasmus Pedersen
[tjenestekarl]
Mikkel Rasmussen
[tjenestekarl]
Christen Christensen
[tjenestekarl]
Søren Sørensen
[tjenestekarl]
Jens Pedersen
[tjenestekarl]
Søren Dalsgaard
[tjenestekarl]
Rasmus Ørbye
[tjenestekarl]
Rasmus Pedersen
Røgter
Christen Pedersen
Røgter
Carl Christensen
Røgter
Carl Pedersen
Røgter
Jens Hasselriis
Røgter
Christen Pedersen
Røgter
H.H. Henriksen
Tjener
Peder Sørensen
Smededreng
Rasmus Munk
Fattiglem
Søren Jensen
Gartner
Karen Jensen
Hans Kone
Wilhelm Larsen
Lærling
Kirstine Rasmussen
Tjenestepige
Peter Henrik Wilhelmsen
Kudsk
Maren Rasmussen
Hans Kone
Emma Wilhelmsen
[deres datter]
Marius Wilhelmsen
[deres søn]
Stephen Pedersen
Tjenestekarl
Maren Jensdatter
Hans Kone
Jens Carl Petersen
[deres søn]
Marie Pedersen
[deres datter]
Niels Sørensen
Tjenestekarl
Ane Pedersdatter
Hans Kone
Søren Nielsen
[deres søn]
Peder Nielsen
[deres søn]
Seier Nielsen
[deres søn]
Eiler Nielsen
[deres søn]
Christine Nielsen
[deres datter]
Jens Hansen
Tjenestekarl
Christine Jensdatter
Hans Kone
Jens Hansen
Deres Barn
Jens Petersen
Tømmermand
Ane Marie Kjeldsen
Hans Kone
Peter Petersen
[deres søn]
Mathilde Pedersen
[deres datter]
Jens Hansen
Tjenestekarl
Birgitte Christensen
Hans Kone
Niels Nielsen
Stedsøn
Rasmus Jensen
Tjenestekarl
Mette Marie Nielsen
Hans Kone
Karen Marie Jensen
[deres datter]
Jensine Jensen
[deres datter]
Jens Rasmussen
[deres søn]
Israel Andersen
Smedsvend
Hovedbygning
I 1570'erne ønskede Frederik II (1534-1588) at opføre et større kornmagasin til Aarhusgaard. Planerne blev opgivet i 1576, og i stedet blev byggematerialerne overført til Havreballegaard, som Marselisborg hed på dette tidspunkt. Lensmanden på Havreballegaard fik ordrer om at bruge disse til en ny hovedbygning, hvor der kunne indrettes passende gemakker for kongen. Dette resulterede i et stort stenhus omgivet af volde og grave.
Under besættelsen af Jylland i forbindelse med den danske deltagelse i Trediveårskrigen blev Havreballegaards bygninger stærkt beskadiget, og der blev truffet en beslutning om at de skulle istandsættes, dog for så få penge som muligt, da riget ikke havde mange penge.
I 1661 overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis Havreballegaard, men hverken han eller hans søn, som gav den navnet Marselisborg, boede fast på gården, der var blevet ødelagt af svenskerne under Karl Gustav-krigene i 1657-1660.
I 1756, da Frederik Danneskiold-Samsøe ejede Marselisborg, bestod den beskedne hovedbygning af én enetages bindingsværksbygning med kvist. Danneskiold-Samsøe købte derfor en gård i Aarhus for at kunne bo mere standsmæssigt, end hovedbygningen på Marselisborg gjorde muligt.
Under Christian Rudolph Philip Gersdorffs ejerskab af Marselisborg blev der opført en ny hovedbygning, da den eksisterende ikke kunne repareres. Denne nye hovedbygning var en trefløjet, pudset gård i en etage og i nyklassicistisk stil.
Efter at Aarhus Kommune overtog Marselisborg i 1896, blev Gersdorffs hovedbygning udlejet og brugt til kostskole, som i dag er videreført som Marselisborg Gymnasium. Gersdorffs bygning blev revet ned i 1916.
Marselisborgs gamle hovedbygning opført af Christian Rudolph Philip Gersdorff, der ejede Marselisborg 1772-1800. Foto: Viby Lokalhistoriske Arkiv.
På en ny placering længere mod syd blev opført Marselisborg Slot under ledelse af arkitekten, Hack Kampmann. Det blev opført i årene 1899-1902.
Marselisborg Slot er opført i palæstil inspireret af nordisk barok. Bygningen består af en hovedfløj samt to små sidefløje, der åbner sig mod vest. Alle tre fløje er i to etager og er opført i grundmur.
Mod øst karakteriseres facaden af et fremspringende parti, en såkaldt midtrisalit. Risalitten krones af en trekantsfronton og en svungen trappe giver adgang til haven. Mod vest står der i begge hjørner ved sidefløjene et lille kantet trappetårn, som flankerer hovedtrappen. Tårnene er som midtrisallitten mod øst dækket af kobber. Resten af taget er af glaserede sorte teglsten.
Marselisborgs nye hovedbygning opført 1899-1902. Foto: Bent Olsen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet
Nordvest for Marselisborg Slot ligger to økonomibygninger.
Til gården har der i tidens løb også hørt adskillelige møller, bl.a. en krudtmølle. Møllen blev anlagt i 1637 i forlængelse af den salpeterproduktion, der var startet af Christian IV inden dennes indtræden i Tredveårskrigen. Der har dog været mange flere møller, hørende til godset, og heraf er bl.a. tre endt som skovrestauranter.
Avlsbygningerne til Marselisborg blev ødelagt ved en brand i 1909.
Fredningsstatus 2021: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede.
Kulturmiljø
Marselisborg Slot er omkranset af flere skove, Thorsskoven mod sydøst og Havreballeskoven mod nordvest, ligesom Marselisborg også ligger i forbindelse med Mindeparken. Denne blev anlagt i 1925 til minde om de danskere, der havde deltaget i Første Verdenskrig.
Til Marselisborg Slot hører også en park, som oprindeligt på anlagt af L. Christian Diedrichsen, og som i 1915 og 1917 blev udvidet. Særligt Dronning Alexandrine interesserede sig for forskønnelsen af denne park.
På grunden for den oprindelige herregård Marselisborg ligger i dag Marselisborg Gymnasium.
Kongevejen 100
8000 Århus C
Ejerrække
- ( -1536) Aarhus Bispestol
- (1536-1661) Kronen
- (1661-1673) Gabriel Marselis
- (1673-1699) Constantin Marselis
- (1699-1719) Ulrik Christian Gyldenløve
- (1719-1770) Frederik Danneskiold-Samsøe
- (1772-1800) Christian Rudolph Philip Gersdorff
- (1800-1802) Nicolaus Maximilian Gersdorff
- (1802-1805) Christian C.N. Gersdorff
- (1805-1825) Frederik Julius Christian Gyldenkrone
- (1825-1832) Christian A. Gersdorff
- (1832-1835) H. Rothe
- (1832-1864) C. Ingerslev
- (1864-1896) H. Ingerslev
- (1896-1902) Aarhus Kommune
- (1902- ) Kongefamilien
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Marselisborg Slot
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Offentlig adgang til haven, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe ikke bor på slottet
Ejer
Hendes Majestæt Dronningen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Residens for regentparret
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Sankt Pauls
Ejer
Århus Kommune
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
449640 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 10 køer, 5 kalve, 1 tyre, 4 fedekreaturer, 12 heste, 19 føl, 20 får. Der sælges ca. 30 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 3 pige(r), 12 daglejer(e), 20 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Viby
Ejer
kancelliråd Casp.P. Rothe Ingerslev
Herregårdens størrelse
55.65 htk
Skovskyld
10.08 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
14.11 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
14.48 htk
Bemærkninger om godset
Blandt lejehusene er 4 kradsemøjjer, 1 oliemølle, et tractersted og 2 mindre lyststeder.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Viby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
100.36 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
30.25 htk
Fæstegods
812.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Havreballegård
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 117
Kongevejen 100
8000 Århus C
Ejerrække
- ( -1536) Aarhus Bispestol
- (1536-1661) Kronen
- (1661-1673) Gabriel Marselis
- (1673-1699) Constantin Marselis
- (1699-1719) Ulrik Christian Gyldenløve
- (1719-1770) Frederik Danneskiold-Samsøe
- (1772-1800) Christian Rudolph Philip Gersdorff
- (1800-1802) Nicolaus Maximilian Gersdorff
- (1802-1805) Christian C.N. Gersdorff
- (1805-1825) Frederik Julius Christian Gyldenkrone
- (1825-1832) Christian A. Gersdorff
- (1832-1835) H. Rothe
- (1832-1864) C. Ingerslev
- (1864-1896) H. Ingerslev
- (1896-1902) Aarhus Kommune
- (1902- ) Kongefamilien