Moesgaard
Moesgaard var oprindeligt blot en stor avlsgård, men blev i 1700-tallet omdannet til en enestående herregårdsbygning.
Allerede i 1700-tallet blev Moesgaard et sted for historieinteresserede, og gården havde i en periode Jyllands største bogsamling.
Ejerhistorie
Navnet antyder, at det oprindelige Moesgaard formentlig lå ved en mose. I midten af 1800-tallet fandt man spor af en gårdsplads omtrent en kilometer sydvest for gårdens nuværende placering, og det menes at være resterne af det oprindelige Moesgaard.
Det oprindelige Moesgaard brændte ned under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Herregården indgik i 1660 sammen med Østergaard og Skumstrup i Mogens Friis' vældige godsbesiddelser syd for Aarhus. Mogens Friis fik store dele af Kronens besiddelser nord for Aarhus overdraget og skabte her grevskabet Frijsenborg.
Han solgte derfor sine herregårde syd for Aarhus til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som ligeledes havde fået overdraget store mængder krongods som betaling for lån, han havde ydet. Gabriel Marselis var blevet meget velhavende som købmand og pengeudlåner og blev til sin død boende i Amsterdam.
Gabriel Marselis overtog Moesgaard i 1662 og genopførte gården, hvor den ligger i dag. Da han døde i 1673, blev hans ejendomme delt mellem fire arvinger, og sønnen Vilhelm Marselis overtog Skumstrup og Moesgaard. Han havde ambitioner på sin slægts vegne og fik oprettet et baroni, efter hvilket han selv antog navnet baron Gyldenkrone.
Baroniet fik navnet Vilhelmsborg og bestod alene af herregården Vilhelmsborg (Skumstrup). Baroniet skulle gå i arv til den førstefødte dreng og kunne ikke deles mellem flere søskende. Moesgaard indgik ikke i baroniet, men var såkaldt allodialgods, der kunne handles og arves uafhængigt af baroniets ejendomme.
Moesgaard blev længe i familien Gyldenkrones eje. Christian Frederik Gyldenkrone opførte den eksisterende hovedbygning i 1780-84, selvom hans økonomi ikke var særlig god. Hans søn, Frederik Christian Gyldenkrone, havde også svært ved at få pengene til at slå til, men han var til gengæld rig på bøger og viden. Hans bibliotek på Moesgaard bestod af mere end 5.000 bøger, men til sidst gik det galt, og staten måtte overtage Moesgaard i 1822.
Herregården var efterhånden meget forsømt, men fra 1838 begyndte det igen at blive et driftigt landbrug, da Torkild Dahl overtog gården, først med en kompagnon og siden som eneejer. Torkild Dahl bragte godset på fode, og var desuden en fremtrædende politiker, der sad som folketingsmand i mange år i den nationalliberale gruppe. Han var desuden stærkt optaget af historie og oldtidskundskab.
Det fortælles, at han som skoledreng var gået fra Aarhus til Moesgaard for at købe bøger ved Gyldenkrones auktion i 1822. Det lykkedes ham at overgå sin forgænger ved at opbygge en bogsamling, der fyldte 18.000 bind og var den største i Jylland. Han var medstifter af Det jydske historisk-topografiske Selskab og aktiv i bestræbelserne på at oprette et historisk museum i Aarhus. Moesgaard blev siden arvet af datteren Botilde Dahl, hvorefter hendes børn solgte Moesgaard til Aarhus Amt. Herregårdens arealer blev udlagt som rekreative områder med skov, kyst og strand, mens der i avlsbygningerne blev indrettet museum ved tegnestuen C.F. Møller.
I dag har den antropologiske og arkæologiske afdeling ved Aarhus Universitet overtaget bygningerne, mens Moesgaard Museums nye udstillingslokaler nordvest for herregården åbnede i 2014.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det oprindelige Moesgaard lå længere mod sydvest. Gården nedbrændte under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet, og i 1673 opførte Vilhelm Marselis en ny bygning der, hvor Moesgaard ligger i dag. Vilhelm Marselis' bygning er beskrevet i kilderne som et stort bindingsværkshus, og gården blev nok primært brugt som avlsgård uden nævneværdig herskabsbolig.
Det blev ændret, da Christian Frederik Gyldenkrone i 1784 opførte den nuværende hovedbygning. Hovedbygningen er opført i to etager på en høj kælder og har tegltag. Facaden ud mod gårdpladsen har et såkaldt fremtrukket risalit. Ud mod haven er der en halvrund udbygning. På hver side af hovedbygningen er der opført en buet sidefløj i en etage på høj kælder. Bygningen var i en lang periode hvidkalket, men er i dag ført tilbage til sin oprindelige farve.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
På hver side af den store gårdsplads står avlsbygningerne fra 1800-tallet. Bygningerne er i dag indrettet til undervisningslokaler og kontorer for Aarhus Universitet. Bygningerne danner sammen med hovedbygningen en smuk, symmetrisk helhed omkring den store gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
Øst for hovedbygningen ligger den store have, som er anlagt i romantisk stil. I haven er der vandløb med broer over og omkransende stendiger. Går man rundt på Moesgaards arealer i dag, støder man også på Moesgaard Museums rekonstruktioner af bl.a. et hus fra vikingetiden og et thaihus, som står på stolper.
Adgangen til Moesgaard sker via den meget lange lindeallé, som blev etableret i forbindelse med at man anlagde hovedvejen fra Aarhus til Odder i midten af 1800-tallet.
Moesgaard Museum åbnede i 2014 nye udstillingslokaler nordvest for Moesgaard.
Sydøst for Moesgaards hovedbygning ligger Skovmøllen, der er en vandmølle. Den kendes fra 1577, hvor den omtales som en af tre møller under Moesgaard.
Vandmøllen sydøst for Moesgaard. Foto: Dansk Center for Herregårdsforskning.
Litteratur
Laursen, Jesper: Herregårdsbilleder. Livet på Moesgård 1900-1950. Højbjerg 2010.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Skriver, Jens B.: Moesgård. Historien om en herregård, Moesgård 2001.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
www.moesgaardmuseum.dk
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Moesgård Museum
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Offentlig adgang til museum og park
Ejer
Moesgård Museum
Herregårdens størrelse
104 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Eng 31 ha, skov 47 ha, park/have 10 ha, andet 16 ha, forpagtet 22 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Constantinsborg, Frijsenborg, Marselisborg, Vilhelmsborg, Østergaard (Aarhus)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
Emilie Dahl, Kammherrerinde
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
242.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
380000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 120 køer, 100 kalve, 8 tyre, 24 heste, 4 føl, 65 får. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 3 elev(er), 6 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
overretsprocurator Terk.C. Dahl
Herregårdens størrelse
36.32 htk
Skovskyld
6.64 htk
Mølleskyld
5.62 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
202.52 htk
Arvefæstegårde
5.28 htk
Leje- og tyendehuse
5.94 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.45 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
7.00 htk
Fæstegods
300.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 118
