Skaarupgaard
Skaarupgaard kendes tilbage til middelalderen, men var da en bondegård.
Skaarupgaard var oprindeligt krongods.
Ejerhistorie
I 1522 gav Christian II (1481-1559) Severin Poulsen livsbrev på gården, men næste gang gården omtales i kilderne, hørte den under Kalø. I 1659 mageskiftede kongen den bort til Gunde Rosenkrantz til Skaføgaard, der dengang var lensmand på Kalø.
Skaarupgaard lå sikkert, som mange andre bondegårde på dette tidspunkt, øde hen i 1659, og hensigten med mageskiftet var formodentligt, at Rosenkrantz skulle genopdyrke jorden og lægge den under et af sine østjyske godser. Men i stedet genopbyggede Rosenkrantz gården, der i 1661 fik hovedgårdsprivilegier.
Foruden Skaarupgaard havde Gunde Rosenkrantz købt en række andre herregårde, men tiden omkring 1660 var svær for landbruget, og investeringerne kunne ikke forrente sig. I 1662 måtte han derfor pantsætte Skaarupgaard til Henrik Thott, og samme år gik han fallit og flygtede til Sverige.
Thott solgte omkring 1664 gården til den engelskfødte Anne Laurence de la Ford, der var enke efter biskop Hans Brochmand. Deres søn Hans Brochmand fra Kollerup solgte i 1677 gården til rådmand Jens Lassen fra Aarhus og Dines Pedersen Winds til Søholt, som samme år solgte den videre til Hans Arenfeldt til Kølskegaard.
Alle disse mange handler er formodentligt gået tilbage, for i 1678 solgte biskoppens anden søn Enevold Brochmand Skaarupgaard til Jesper Nielsen Hutfeldt.
Hutfeldt solgte i 1686 gården til sin svoger Thyge Jespersen fra Mattrup, der øgede jordtilliggendet. Hans enke solgte i 1709 gården til Ole Krabbe til Bjerre, hvis enke i 1733 solgte den til kommerceråd Ole Olesen. Ole Olesen var en hovedrig handelsmand og en af de største pengeudlånere i samtiden. Han efterlod sig ingen børn, men hans stedbørn Secher arvede hans formue og hans herregårde.
Steddatteren Edel Nielsdatter Secher arvede Skaarupgaard. Hun var ikke gift, og da hun døde tilfaldt gården i 1769 nevøen Peder Nicolai Secher. Gården forblev i familien Sechers eje frem til 1823, hvor staten overtog den ved en tvangsauktion. I 1838 blev den solgt til N. Nyholm, der frasolgte fæstegodset.
Hovedparcellen blev i 1847 overtaget af Chr. Fr. Risom fra Skærvad, hvis enke - Andrea Stillmann - ejede gården frem til 1887. Under hendes andet ægteskab med distriktslæge F. E. Glæsel forpagtede hun gården til J.B. Krarup, der etablerede landbrugsskole på Skaarupgaard.
I 1887 købte kaptajn Jessen gården, og den forblev i familiens eje frem til 1919. I 1919 blev Skaarupgaard solgt til Mathias Sørensen, der i 1946 solgte den til J. C. Priergaard Petersen.
Skaarupgaard ejes i 2021 af Søren Wümpelmann Juhl, som driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført 1770 i egebindingsværk af Peder Nicolai Secher.
Det er et trefløjet anlæg i en etage, der åbner sig mod ladegården. Den ene fløj er - som hovedbygningens ene ende - opført i grundmur. Hele anlægget har tegltag.
Midt på hovedfløjen er der en gennemgående gavlkvist. Mod gårdspladsen er der i anlæggets højre hjørne opført et tårn med spir.
Fredningsstatus 2021: Bygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den trefløjede avlsgård åbner sig mod hovedbygningen. Avlsbygningerne er tilskrevet Jesper Nielsen Hutfeldt og dateret 1678. Anlægget er opført i bindingsværk .
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skårupgård
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Søren Wümpelmann Juhl
Herregårdens størrelse
269 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 220 ha, skov 46 ha, andet 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Todbjerg
Ejer
H.E.E. Jessen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
43.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
290000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 100 køer, 50 kalve, 5 tyre, 19 heste, 11 føl, 30 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 9 karl(e), 4 pige(r), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Todbjerg
Ejer
Enkemadam A. Risom
Herregårdens størrelse
37.32 htk
Skovskyld
0.53 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
13.26 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
8.01 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Todbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.49 htk
Skovskyld
4.03 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
125.75 htk
Fæstegods
364.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 347
