Taarnholm
Taarnholm herregård blev først oprettet i 1774. Før dette havde dets jorder tilhørt Antvorskov rytterdistrikt, hvor jorden bl.a. blev brugt til græsning af heste.
Taarnholm var fra 1845 til 1923 ejet af slægten Oxholm.
Den nuværende hovedbygning stammer fra 1798, hvor et trefløjet anlæg blev opført som den første hovedbygning på Taarnholm. Der er kun midterfløjen tilbage fra dette anlæg.
Hovedbygningen består i 2013 af en enkelt fløj i to etager i nyklassicistisk stil.
Ejerhistorie
I 1774 blev Antvorskov rytterdistrikt nær Korsør opløst, hvilket førte til auktion over den jord, der hidtil havde ligget under det. På auktionen blev der udbudt ni hovedgårdsparceller, hvoraf den ene havde navnet Taarnborg gods. Dette område var som ryttergods bl.a. blevet benyttet til græsning af heste. Ryttergods var krongods, der havde til opgave at forsørge det nationale rytteri.
Hovedgårdsparcellen Taarnborg gods blev købt af Christian Eggers, som straks omdøbte det til herregården Taarnholm. Eggers ejede i forvejen Dyrehovedgaard, som ligeledes lå nær Korsør, og som i dag kendes under navnet Tårnborg. Det tilkøbte gods bestod af 81 tønder hartkorn hovedgårdsjord, hvoraf de 55 tønder var under fri hovedgårdstakst, hvilket vil sige, at den del af jorden var fritaget for skat. Derudover var der 367 tønder hartkorn fæstegårde knyttet til gården, hvilket gjorde det til en relativt stor gård.
På denne tid var fæstegårdene og hoveridriften stadig en stor bestanddel af en herregårds indtjeningsgrundlag. Hoveri var fæstebondens pligtarbejde for herremanden som betaling for fæstegården. Derudover var Hemmeshøj og Taarnborg kirker også lagt under godset, hvilket gjorde, at Christian Aggers kunne råde over kirketienden for disse to. Christian Eggers købte Taarnholm for blot 26.000 rigsdaler, hvilket var en lav pris for en gård af den størrelse. Til gengæld havde hovedgårdsjorden ikke været dyrket i tiden under Antvorskov Rytterdistrikt, ligesom der heller ingen bygninger var på jorden.
Efter Christian Eggers død i 1793 overtog sønnen Niels Christian Eggers Taarnholm, som han i 1796 solgte til Peter Jensen Giersing. Denne ejede i forvejen herregården Nordruplund. Han købte Taarnholm for 62.500 rigsdaler, men denne prisstigning siden Christian Eggers køb af Taarnholm har skyldtes konjunkturmæssige gode tider for landbruget, da hverken Christian eller Niels Christian Eggers havde forbedret jorden eller bygget nogle bygninger til gården. Jorden til Taarnholm havde på dette tidspunkt en god ydeevne, men størstedelen af jorden havde ikke været pløjet i over 27 år, mens andre dele af den aldrig havde været pløjet. Desuden lå der kampesten på markerne.
Peter Jensen Giersing forbedrede dog gården markant, og i 1805 kunne han sælge den for 245.000 rigsdaler. Taarnholm blev af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt.
I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården. På dette tidspunkt havde Taarnholm 72 tønder hartkorn fri og fire tønder ufri hovedgårdsjord samt 370 tønder hartkorn fæstegårde. Herregården havde altså stadig en betragtelig størrelse.
I 1835 blev Taarnholm solgt på auktion til Nationalbanken, som dog hurtigt solgte gården videre igen. Den blev købt af Jørgen Conrad de Falsen i 1836. Han havde været søofficer under Napoleonskrigene, hvorefter han var taget til Schweiz og Frankrig. Her havde han via heldige spekulationer tjent så mange penge, at han kunne købe Taarnholm samt Søbysøgaard. I 1845 solgte han Taarnholm til Harald Peter Oxholm, som var en yngre bror til V.T. Oxholm, der på dette tidspunkt ejede Taarnborg herregård.
Harald Peter Oxholm begyndte i 1850'erne at frasælge fæstegårdene til selveje, hvilket fortsatte under sønnen Alexander Georg Tully Oxholms ejerskab. Ved hans død i 1908 overtog hans søn, Harald Peter Jørgen Valdemar Oxholm, Taarnholm. Han solgte gården i 1923 til en købmand fra København, Carl Drost, som allerede få måneder efter solgte den til godsejeren Carl August Bang. Han afhændede i 1934 Taarnholm til selskabet A/S Taarnholm.
Taarnholm er i 2014 ejet af Knud Hjorth Rasmussen, som driver moderne landbrug på gården.
Hovedbygning
Da Taarnholm blev skabt i 1774, hvor Christian Eggers købte gården på auktion, stod der ingen bygninger. Den første hovedbygning kom i 1798, hvor Peter Jensen Giersing i sine bestræbelser på at forbedre godset, opførte et trefløjet anlæg, hvor midterfløjen var grundmuret og i to etager. Denne midterfløj udgør den nuværende hovedbygning.
Hovedbygningen på Taarnholm består således i 2014 af en enkelt fløj i to etager. Bygningen er i nyklassicistisk stil. Den er i hvidpudset grundmur med halvvalmet tag i sorte tegl. På begge facader er der midt for fire pilastre, altså fire murpiller, der springer delvist frem for facaden. Over disse pilastre er der, ligeledes på begge sider, en frontspids. På begge facader er der elleve vinduer på begge etager, mens de hvide mure i hver ende på begge facader er afbrudt af et mønster med grå sten, der går fra jorden og op til taget. Ved taget langs begge facader løber en række takker, der bærer gavlen.
Mellem 1949 og 1950 blev hovedbygningen istandsat under ledelse af arkitekten Poul Mørck.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Taarnholm ligger lige nord for hovedbygningen og strækker sig mod nordvest. Nogle af disse stammer fra 1798, hvor hovedbygningen også blev opført. Disse står i bindingsværk og ligger lige nord for hovedbygningen. Derudover hører en række bygninger fra 1863 til 1899 samt en række moderne bygninger til Taarnholm.
Avlsbygningerne nedbrændte delvist i 1899.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tårnholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Knud Hjorth Rasmussen
Herregårdens størrelse
620 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 580 ha, skov 10 ha, park/have 15 ha, sø 15 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Tårnborg
Ejer
Alexander G.T. Oxholms dødsbo
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
25.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
330000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 50 kalve, 6 tyre, 25 heste, 3 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 elev(er), 2 karl(e), 10 pige(r), 6 daglejer(e), 7 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Godset Tårnholm hørte samlet: 12.2 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 409300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Tårnborg
Ejer
Kaptajnløjtnant H. Oxholm
Herregårdens størrelse
54.77 htk
Skovskyld
11.32 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
285.95 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
29.57 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Tårnborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
238.00 htk
Bemærkninger
Tidligere/senere navn: Dyrehovedgård
Kilder
HvgdHtk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
