Trøjborg

Ejerhistorie

Trøjborg har eksisteret siden middelalderen, hvor gården var ejet af Johan Limbek, som døde i 1355. I den følgende periode var Trøjborg ejet af mænd fra slægten Limbek. Slægtens sidste mand på Trøjborg var Claus Limbek, der i 1407 solgte gården til dronning Margrethe I (1353-1412). Dronningen måtte dog først indløse Trøjborg fra Johan Skarpenberg, der havde gården i pant, hvorefter hun selv pantsatte Trøjborg til Ribe Bispestol. Samtidig blev Trøjborg og de tilhørende fæstegårde lagt under kongeriget. Tidligere lå godset i hertugdømmet Slesvig, men fortsatte indtil 1864 med at være underlagt de kongerigske enklaver.

I tiden under Ribe bispestol havde biskopperne deres egne lensmænd på Trøjborg, som hovedsagligt kom fra den danske adel. Ved Reformationen i 1536 blev Trøjborg ligesom alt andet bispegods inddraget under Kronen. Wulff Pogwisch, der tidligere havde været biskoppelig lensmand, blev derfor kongelig lensmand i stedet. Den sidste kongelige lensmand på Trøjborg var Peter Rantzau, der havde arvet lenet efter sin broder, Daniel Rantzau. Kort efter sin overtagelse ønskede Peter Rantzau at få Trøjborg som sin ejendom, hvilket lykkedes i 1579, hvor kongen byttede Trøjborg mod Peter Rantzaus Vamdrupgård. Peter Rantzau købte også de mange fæstegårde, der hørte til Trøjborg.

Slægten Rantzau var tidens mægtigste og rigeste adelsslægt i Hertugdømmerne, og straks efter sin overtagelse af Trøjborg igangsatte Peter Rantzau et stort byggearbejde. Det store byggeri medførte en stor arbejdsbyrde for godsets bønder, der ikke så med venlige øjne på godsejeren. I 1602 døde Peter Rantzau, hvorefter Trøjborg efter en strid mellem arvingerne blev overtaget af Godske Rantzau. Han var ligesom Peter Rantzau en hård godsejer og havde således flere stridigheder med godsets fæstebønder. Ved hans død i 1616 blev Trøjborg overtaget af enken Anna Blome og senere sønnen Daniel Rantzau, under hvis ejerskab gården blev belejret under Torstenssonkrigen (1643-1645). Hans enke, Mette Sehested, overtog i 1658 gården, som også i hendes ejertid led meget på grund af tidens stridigheder med svenskerne.

Fra Mette Sehesteds døtre kom Trøjborg til Otto Friedrich von Buchwald, der blev efterfulgt af sin søn, Frederik von Buchwald. Da han døde i 1761, overgik Trøjborg til hans datter, Ida Hedevig von Buchwald, der bragte gården til sin mand, Chr. Frederik Moltke. Han døde i 1771, hvorefter hun igen overtog den. I sin tid som ejer begyndte hun at sælge nogle af de ejendomme og fæstegårde, som hørte til Trøjborg. I 1776 overdrog hun endvidere det resterende Trøjborg til Nicolai Bentzen og Gerhard Holst, som året efter afstod gården til Gerhard Holsts søn, Bendix Holst.

Bendix Holst var en typisk borgerlig godsejer, der var hård mod bønderne i ønsket om at tjene penge. Det endte også i en stor krise med bønderne, der var hårdt pressede på grund af de vanskelige tider for landbruget. I 1829 døde Bendix Holst, hvorefter arvingerne året efter valgte at sælge Trøjborg på auktion. Køberen blev Johan Ferdinand de Neergaard, hvis enke i 1851 skødede gården til Knud Lausten Knudsen.

Knud Lausten Knudsen fik en ledende stilling i det religiøse og nationale vækkelsesarbejde i de kongelige enklaver, og han var ligeledes medstifter af Rødding Højskole. Han tilbød at forære Trøjborg til staten, som overvejede at indrette et seminarium i bygningerne. Da dette ikke blev realiseret, nedrev han i 1854 den gamle borg, hvor kun den sydlige ydermur samt dele af kælderstokværket fik lov at blive stående. Derudover blev resten af fæstegårdene under Trøjborg under hans ejerskab solgt fra.

I 1863 blev Trøjborg overtaget af Knud Lausten Knudsens søn, Hans Ågesen Knudsen, der fortsatte i sin faders sociale og økonomiske arbejde og var bl.a. medlem af bestyrelsen for sprogforeningen og vælgerforeningen. Efter sin hustrus død i 1906 solgte Hans Ågesen Knudsen Trøjborg til Boy Højer, der i 1927 byttede gården til Statens Jordlovsudsalg, som udstykkede dele af jorden til tolv husmandsbrug. Hovedparcellen blev i 1951 solgt til H. Hinrichsen.

Trøjborg er i 2014 ejet af Søren Degn Clausen, som driver landbrug på gården. Endvidere udlejes dele af hovedbygningen til ferielejligheder og selskaber.