Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Trøjborg

Trøjborg var i over 200 år ejet af Ribe bispestol og kom således ligesom alt andet bispegods ved Reformationen i 1536 under Kronen.  

I 1500- og 1600-tallet var Trøjborg gennem flere generationer blandt den store adelsslægt Rantzaus besiddelser.

Det gamle Trøjborg fra 1585 kendes i 2013 som Trøjborg slotsruin.

Den nuværende hovedbygning er opført i to fløje i en etage med hvidkalkede mure og tegltag med kviste.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Trøjborg har eksisteret siden middelalderen, hvor gården var ejet af Johan Limbek, som døde i 1355. I den følgende periode var Trøjborg ejet af mænd fra slægten Limbek. Slægtens sidste mand på Trøjborg var Claus Limbek, der i 1407 solgte gården til dronning Margrethe I (1353-1412). Dronningen måtte dog først indløse Trøjborg fra Johan Skarpenberg, der havde gården i pant, hvorefter hun selv pantsatte Trøjborg til Ribe Bispestol. Samtidig blev Trøjborg og de tilhørende fæstegårde lagt under kongeriget. Tidligere lå godset i hertugdømmet Slesvig, men fortsatte indtil 1864 med at være underlagt de kongerigske enklaver.

I tiden under Ribe bispestol havde biskopperne deres egne lensmænd på Trøjborg, som hovedsagligt kom fra den danske adel. Ved Reformationen i 1536 blev Trøjborg ligesom alt andet bispegods inddraget under Kronen. Wulff Pogwisch, der tidligere havde været biskoppelig lensmand, blev derfor kongelig lensmand i stedet. Den sidste kongelige lensmand på Trøjborg var Peter Rantzau, der havde arvet lenet efter sin broder, Daniel Rantzau. Kort efter sin overtagelse ønskede Peter Rantzau at få Trøjborg som sin ejendom, hvilket lykkedes i 1579, hvor kongen byttede Trøjborg mod Peter Rantzaus Vamdrupgård. Peter Rantzau købte også de mange fæstegårde, der hørte til Trøjborg.

Slægten Rantzau var tidens mægtigste og rigeste adelsslægt i Hertugdømmerne, og straks efter sin overtagelse af Trøjborg igangsatte Peter Rantzau et stort byggearbejde. Det store byggeri medførte en stor arbejdsbyrde for godsets bønder, der ikke så med venlige øjne på godsejeren. I 1602 døde Peter Rantzau, hvorefter Trøjborg efter en strid mellem arvingerne blev overtaget af Godske Rantzau. Han var ligesom Peter Rantzau en hård godsejer og havde således flere stridigheder med godsets fæstebønder. Ved hans død i 1616 blev Trøjborg overtaget af enken Anna Blome og senere sønnen Daniel Rantzau, under hvis ejerskab gården blev belejret under Torstenssonkrigen (1643-1645). Hans enke, Mette Sehested, overtog i 1658 gården, som også i hendes ejertid led meget på grund af tidens stridigheder med svenskerne.

Fra Mette Sehesteds døtre kom Trøjborg til Otto Friedrich von Buchwald, der blev efterfulgt af sin søn, Frederik von Buchwald. Da han døde i 1761, overgik Trøjborg til hans datter, Ida Hedevig von Buchwald, der bragte gården til sin mand, Chr. Frederik Moltke. Han døde i 1771, hvorefter hun igen overtog den. I sin tid som ejer begyndte hun at sælge nogle af de ejendomme og fæstegårde, som hørte til Trøjborg. I 1776 overdrog hun endvidere det resterende Trøjborg til Nicolai Bentzen og Gerhard Holst, som året efter afstod gården til Gerhard Holsts søn, Bendix Holst.

Bendix Holst var en typisk borgerlig godsejer, der var hård mod bønderne i ønsket om at tjene penge. Det endte også i en stor krise med bønderne, der var hårdt pressede på grund af de vanskelige tider for landbruget. I 1829 døde Bendix Holst, hvorefter arvingerne året efter valgte at sælge Trøjborg på auktion. Køberen blev Johan Ferdinand de Neergaard, hvis enke i 1851 skødede gården til Knud Lausten Knudsen.

Knud Lausten Knudsen fik en ledende stilling i det religiøse og nationale vækkelsesarbejde i de kongelige enklaver, og han var ligeledes medstifter af Rødding Højskole. Han tilbød at forære Trøjborg til staten, som overvejede at indrette et seminarium i bygningerne. Da dette ikke blev realiseret, nedrev han i 1854 den gamle borg, hvor kun den sydlige ydermur samt dele af kælderstokværket fik lov at blive stående. Derudover blev resten af fæstegårdene under Trøjborg under hans ejerskab solgt fra.

I 1863 blev Trøjborg overtaget af Knud Lausten Knudsens søn, Hans Ågesen Knudsen, der fortsatte i sin faders sociale og økonomiske arbejde og var bl.a. medlem af bestyrelsen for sprogforeningen og vælgerforeningen. Efter sin hustrus død i 1906 solgte Hans Ågesen Knudsen Trøjborg til Boy Højer, der i 1927 byttede gården til Statens Jordlovsudsalg, som udstykkede dele af jorden til tolv husmandsbrug. Hovedparcellen blev i 1951 solgt til H. Hinrichsen.

Trøjborg er i 2014 ejet af Søren Degn Clausen, som driver landbrug på gården. Endvidere udlejes dele af hovedbygningen til ferielejligheder og selskaber. 

Trøjborg i 1950. Fra Danmark på Film, Det Danske Filminstitut.

Bygninger

Hovedbygning

Det ældste Trøjborg var placeret på en kunstig holm, som var adskilt fra land ved mindst én grav med vindebro. Bygningen havde et højt tårn af tykke teglstensmure, som var placeret i det nordøstlige hjørne. Syd for dette tårn lå en lavere bygning. Det var dette Trøjborg fra første halvdel af 1300-tallet, som Peter Rantzau ombyggede, og som stod færdigt i 1580'erne.

Peter Rantzaus Trøjborg var opført som et firefløjet anlæg, hvor nord- og sydfløjen udgjorde bygningens hovedfløje. Dele af de nye bygninger blev opført på de middelalderlige fundamenter. De to hovedfløje og de to smallere sidefløje var opført i mursten i renæssanceforbandt oven på en sokkel af granit. Alle fløje var opført i to etager over en kælder, og i hvert af borggårdens hjørner var der placeret et trappetårn med kobberspir. Taget på de fire fløje var af skifer. Peter Rantzaus Trøjborg var godt beskyttet, idet bygningerne var omgivet af en grav med vindebro, ligesom graven var omgivet af palisader. Under jorden fandtes tilmed et fængsel for borgens fjender. Arkitekten bag Trøjborg slot var muligvis nederlænderen Hercules von Oberberg, der stod bag de hertugelige slotte i Haderslev og Tønning. Ligesom disse var Trøjborg opført i nederlandsk renæssancestil. 

I midten af 1700-tallet gennemgik Trøjborg en ombygning, som blev ledet af murermester Rieman. Bygningen blev tilpasset tidens barokstil, hvor murene blev kalket røde med hvide hjørner, og der blev lavet et vandret bånd mellem de to etager. Derudover blev den oprindelige vindebro over den indre grav erstattet af en muret bro. Efter Knud Lausten Knudsens overtagelse af Trøjborg blev borgen revet ned i 1854. Kun den sydligere ydermur samt dele af kælderetagen fik lov til at blive stående og kendes i dag som Trøjborg slotsruin.

Den nuværende hovedbygning er opført i to fløje i én etage. Ved sin opførsel i 1780'erne var bygningen dog kun i én fløj, men i 1870'erne blev der tilføjet en rummelig fløj mod syd. Bygningen fremstår hvidkalket og med tegltag med kviste. Den placerer sig sydøst for den gamle slotsruin. Vest for hovedbygningen findes en stor gårdsplads, som også avlsbygningerne placerer sig ved.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Øst for Trøjborg slot var ladegården placeret. Den var omgivet af renæssancegrave, som delvist er bevarede. De ældste af de nuværende avlsbygninger er fra 1800-tallet og er opført i grundmur med pladetag. Avlsbygningerne placerer sig nord og vest for hovedbygningen ved den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Haven på Trøjborg placerer sig hovedsagligt syd og øst for den nuværende hovedbygning. Kulturmiljøet nær Trøjborg er præget af Trøjborg slotsruin, der placerer sig nordvest for den nuværende hovedbygning. Ruinen er omgivet af vandfyldte grave på fire sider.

Trøjborg
Trøjborgvej 21
6261 Bredebro

Ejerrække

  • ( -1355) Johan Limbek
  • (1355-1404) Henneke Limbek
  • (1404-1407) Claus Limbek
  • (1407) Kronen
  • (1407-1536) Ribe bispestol
  • (1536-1579) Kronen
  • (1579-1602) Peter Rantzau
  • (1602-1604) Boet efter Peter Rantzau
  • (1604-1616) Godske Rantzau
  • (1616-1650) Anna Blome, gift Rantzau
  • (1630-1658) Daniel Rantzau
  • (1658-1673) Mette Sehested, gift Rantzau
  • (1673- ) Hans Adolf von Buchwald
  • (1673-1687) Margrethe Hedevig Sehested, gift von Ahlefeldt
  • ( -1695) Anna Dorothea Sehested, gift von Buchwald
  • (1695-1697) Arvinger efter Daniel Dietrich
  • (1695-1739) Otto Friedrich von Buchwald
  • (1739-1761) Frederik von Buchwald
  • (1761-1771) Chr. Frederik Moltke
  • (1771-1776) Ida Hedevig von Buchwald, gift 1) Moltke 2) von Plessen
  • (1776-1777) Nicolai Benzen
  • (1776-1777) Gerhard Holst
  • (1777-1829) Bendix Holst
  • (1829-1830) Margrethe Elisabeth Langheim, gift Holst
  • (1830-1849) Johan Ferdinand de Neergaard
  • (1849-1851) Charlotte Louise de Neergaard
  • (1851-1863) Knud Lausten Knudsen
  • (1863-1906) Hans Ågesen Knudsen
  • (1906-1927) Boy Høyer
  • (1927-1951) Statens Jordlovsudsalg
  • (1951-1962) H. Hinrichsen
  • (1962- ) A/S Chr. Olsen, Frøavl og Frøhandel
  • (1992- ) Søren Degn Clausen

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

www.trojborg.net

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Trøjborg Hovedgård

Region og kommune

Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Tønder

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Søren Degn Clausen

Herregårdens størrelse

231 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 135 ha, eng 11 ha, skov 2 ha, andet 83 ha, forpagtet 100 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi

Forbindelser

Ingen oplysninger

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

Trøjborg
Trøjborgvej 21
6261 Bredebro

Ejerrække

  • ( -1355) Johan Limbek
  • (1355-1404) Henneke Limbek
  • (1404-1407) Claus Limbek
  • (1407) Kronen
  • (1407-1536) Ribe bispestol
  • (1536-1579) Kronen
  • (1579-1602) Peter Rantzau
  • (1602-1604) Boet efter Peter Rantzau
  • (1604-1616) Godske Rantzau
  • (1616-1650) Anna Blome, gift Rantzau
  • (1630-1658) Daniel Rantzau
  • (1658-1673) Mette Sehested, gift Rantzau
  • (1673- ) Hans Adolf von Buchwald
  • (1673-1687) Margrethe Hedevig Sehested, gift von Ahlefeldt
  • ( -1695) Anna Dorothea Sehested, gift von Buchwald
  • (1695-1697) Arvinger efter Daniel Dietrich
  • (1695-1739) Otto Friedrich von Buchwald
  • (1739-1761) Frederik von Buchwald
  • (1761-1771) Chr. Frederik Moltke
  • (1771-1776) Ida Hedevig von Buchwald, gift 1) Moltke 2) von Plessen
  • (1776-1777) Nicolai Benzen
  • (1776-1777) Gerhard Holst
  • (1777-1829) Bendix Holst
  • (1829-1830) Margrethe Elisabeth Langheim, gift Holst
  • (1830-1849) Johan Ferdinand de Neergaard
  • (1849-1851) Charlotte Louise de Neergaard
  • (1851-1863) Knud Lausten Knudsen
  • (1863-1906) Hans Ågesen Knudsen
  • (1906-1927) Boy Høyer
  • (1927-1951) Statens Jordlovsudsalg
  • (1951-1962) H. Hinrichsen
  • (1962- ) A/S Chr. Olsen, Frøavl og Frøhandel
  • (1992- ) Søren Degn Clausen

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Kogsbøl

Vis på kort

Kærgaard

Vis på kort

Schackenborg

Vis på kort

Solvig

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk