Fjællebro

Ejerhistorie

Fjællebros ejerforhold kan spores tilbage til 1462, hvor gården ved et mageskifte blev erhvervet af Oluf Bonde. Enken Kirsten Skinkel indgik efter hans død nyt ægteskab med Jep Bild. Gårdens ejerhistorie fra denne tid er dog temmelig usikker, og meget tyder på, at flere ejere har haft part i gården.

Efter Kirsten Skinkels død overgik gården til hendes søn fra første ægteskab, Claus Olufsen Bonde, der ejede gården frem til 1530. Han havde dog ligesom sin moder kun ejet en part i gården, da også Ebbe Munk ejede en part i gården i denne periode.

Først da Claus Olufsen Bondes datter, Maren Clausdatter Bonde, ægtede Ebbe Munks søn, Ebbe Ebbesen Munk, blev Fjællebro samlet på en hånd. Ebbe Ebbesen Munk var en fremtrædende mand. Under Grevens Fejde sluttede han sig til Christian III (1503-1559) og deltog ved rigsdagen i København i 1536, hvor Reformationen blev vedtaget. Det følgende år var han ligeledes til stede ved kongens kroning som en af den fynske adels repræsentanter. Efter Maren Clausdatter Bondes død giftede han sig med Kirsten Viffert, som overtog Fjællebro ved hans død i 1560.

Ved Kirsten Vifferts død i 1563 overtog Ebbe Ebbesen Munks søn af første ægteskab, der også hed Ebbe Ebbesen Munk, Fjællebro. Han var født i 1551 og således kun 12 år, da han fulgte med sin onkel Corfitz Viffert i Den Nordiske Syvårskrig. Han rejste senere til udlandet, hvor han tjente ved August I af Sachsens (1526-1586) hof. Efter hjemkomsten fungerede han som lensmand under Christian IV (1577-1648), hvor han bl.a. administrerede det anseelige len Antvorskov.

Selvom Ebbe Ebbesen Munk var en travl mand, forsømte han ikke Fjællebro, hvis gods han forøgede betydeligt. Han lagde bl.a. landsbyen Bjerts gårde ind under godset, hvilket gjorde Fjællebro til et af de største landbrug på Fyn. Efter hans død styrede hans enke Sidsel Høeg godset med stor dygtighed frem til sin død i 1648, hvor Fjællebro overgik til den rige godsejer Jørgen Brahe.

Brahe havde allerede i 1631 købt en part i gården, som han overtog i 1648. Nogen stor tilknytning til Fjællebro fik han imidlertid aldrig, da han som rigsråd og storgodsejer havde meget andet at tage sig til. Gården blev da også solgt videre kort efter hans død i 1661 af sønnen Preben Brahe.

Den nye ejer var den københavnske købmand Cort Mecker, hvis hustru, Magdalene Rohde, efter hans død bragte gården til sin nye mand, den berømte videnskabsmand, Thomas Bartholin. Han var dog meget gammel, da han indgik ægteskabet og døde således få år efter. Magdalene Rohde solgte derefter gården til Peder Luxdorph, hvis enke, Ane Margrethe Helverskov, i 1710 solgte den til Philip Ditlev Trampe.

Trampe blev med tiden både ophøjet til rigsgreve af den tyske kejser og optaget i den danske grevestand. Fjællebro solgte han i 1739 til Frederik Christian Ludvig von Pentz, der i sin tid som ejer forøgede gårdens tilliggende. Han var en ivrig frimurer og lod derfor en såkaldt loge indrette på gården.

Efter hans og hans hustrus død blev gården i 1770 solgt på auktion til sønnen Ditlev von Pentz. Han afhændede den imidlertid allerede året efter til Frederik Siegfried Rantzau, der under Englandskrigene opnåede stor anseelse for sin indsats som leder af det fynske dragonregiment.

I 1798 solgte Rantzau Fjællebro til Christian Henrich August Hardenberg-Reventlow, der ved et mageskifte i 1801 overdrog gården til Frederik Christian Holck-Winterfeldt. Han stod bl.a. for godsets udskiftning og omdannede i 1818 Fjællebro til et stamhus.

Holck-Winterfeldt døde i 1825 uden børn, hvorfor stamhuset overgik til hans bror Flemming Frederik Kai Holck-Winterfeldt. Han døde imidlertid allerede året efter og blev efterfulgt af sin søn, Gustav Carl Christian Holck-Winterfeldt.

Gustav Carl Christian Holck-Winterfeldt ejede Fjællebro frem til sin død i 1885, hvorefter hans søn, Gustav Christian Flemming Holck-Winterfeldt, overtog gården. Han fik i 1900 tilladelse til at ophæve stamhuset, hvorefter han solgte Fjællebro til Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille ejede foruden Fjællebro også Egeskov, hvor han havde sit hjem. Han døde i 1913, hvorefter hans ejendomme overgik til enken Jessie Bille Brahe. Sønnen Frederik Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille, slog sig sammen med sin familie ned på Fjællebro, som han arvede ved morens død i 1927. Han arvede også Egeskov, hvor han nu bosatte sig, mens sønnen Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille i 1930 flyttede ind på Fjællebro.

Preben Julius Gregers overdrog i 1962 gården til datteren Suzanne Jessie Dorthe Ahlefeldt-Laurvig-Bille. 

I 2021 ejes Fjællebro af Fjellebro Gods A/S.