Holbæk Ladegaard
Holbæk Ladegaard var gennem århundreder avlsgård for Holbæk Slot.
Holbæk Ladegaard kom i privat eje efter at Holbæk Slot var blevet ødelagt af svenske hære under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660).
Hovedbygningen på Holbæk Ladegaard er opført 1798.
Ejerhistorie
Holbæk Ladegaard var i århundreder avlsgård under Holbæk Slot, som var bygget til forsvar for købstaden Holbæk og drevet som len af kongelige lensmænd.
Første gang der nævnes en gård i Holbæk er i 1199, da ærkebiskop Absalon i et gavebrev skænkede hovedgården Holbæk med tilliggende byer til Sorø kloster.
Senere i middelalderen udviklede Holbæk sig til en lille købstad, og Holbæk Slot blev anlagt til byens forsvar. Holbæk Slot var en mindre borg, som aldrig kom til at spille en betydningsfuld militær rolle. Holbæk Slot var et kongeligt len og foruden slottet blev anlagt en ladegård, Holbæk Slots Ladegaard, som var centrum for driften af lenets jorder.
Holbæk Slot fortsatte som et kongeligt len, som dog gennem middelalderen flere gang var pantsat og kaldtes på et tidspunkt endog 'Hertugdømmet Holbæk'. Fra 1400-tallet var Holbæk et mindre kongeligt len.
I 1563 fik Christoffer Festenberg Pax overdraget lenet. Holbæk Slot var i hans besiddelse frem til hans død i 1608. I Christoffer Festenberg Paxs tid blev en ny bygning opført ved slottet. På trods af Christoffer Festenberg Paxs udbygninger led godset under hans sidste år, og da efterfølgeren den tidligere landsdommer Anders Dresselbjerg overtog godset, måtte han foretage mange forbedringer. Under hans eje blev der foretaget adskillige reparationer, og der blev ligeledes opført en ny bygning.
På trods af disse udbedringer forfaldt slottet yderligere i den kommende tid. Da adelsmanden Alexander Rabe von Papenheim overtager lenet ønsker han ikke at bo der førend alle bygninger er nedrevet og genopført. En bygningssyn 1627, da efterfølgeren Mogens Pax havde overtaget lenet, beskriver ladegården som faldefærdig - efterfølgende bygges nye avlsbygninger.
Midten af 1600-tallet var præget af mange krige med Sverige, som gik hårdt ud over mange herregårde. Under Første og Anden Karl Gustav-krig plyndrede svenske hære mange steder på Sjælland. I 1659 blev Holbæk Slot ødelagt. De mange krige havde ruineret Kronen, og den eneste udvej var at sælge ud af krongodset. Holbæk Slot blev ikke genopbygget, men ladegården og dens marker og fæstegårde blev købt af Henrik Thott, som i forvejen ejede herregården Boltinggaard.
Henrik Thott blev hurtigt ruineret og måtte i 1667 sælge Holbæk Ladegaard til professor Bertel Bartholin, som kort efter solgte gården igen.
Gennem den følgende periode blev gården videresolgt adskillige gange. I 1700-tallet indtrådte en form for stabilitet, da gården de første 50 år var i familien Juels eje og derefter i ca. 50 år ejet af familien Brinck-Seidelin.
Hans Diderik Brinck-Seidelin besad foruden Holbæk Ladegaard også Hagestedgaard og Eriksholm. Han samlede sine godsbesiddelser i oprettelsen af et stamhus. Dette var typisk for denne tid og betød, at godset ikke længere kunne deles mellem arvinger eller ved salg. Stamhuset blev dog ophævet allerede i 1809.
Under Hans de Brinck-Seidelins eje ændredes driften, så gården blev drevet uden hoveri. Hoveriet var den afgift i arbejde, som fæstebønderne skulle yde for at fæste (leje) deres gårde, men som fra slutningen af 1700-tallet mange steder afløstes af en pengeafgift. Endvidere ophævedes på Holbæk Ladegaard bondegårdenes fælles marker, der blev afløst af selvstændige jordlodder til hver bondegård. Hans de Brinck-Seidelin nedrev de tidligere avlsbygninger og flyttede hele gården til en ny placering, som var mere hensigtsmæssig i forhold til driften. Samtidig opførtes en ny herskabelig hovedbygning i 1798.
Holbæk Ladegaard blev herefter solgt til H.P. Koefod. Hans enke, Marie Koefod, drev fra 1812 og de følgende 25 år godset med stor dygtighed. Hun førte gården uskadt igennem landbrugskrisen i 1820'erne. Endvidere var Marie Koefod kendt som stifter af flere store legater. Efter hendes død i 1839 købte F. V. Rottbøll Holbæk Ladegaard. Under hans eje blev store dele af fæstegårdene frasolgt, men efter hans død blev gården købt af baron Herman Frederik Løvenskiold på auktion.
I den følgende periode skiftede gården igen hænder adskillige gange, indtil den i 1913 blev købt af Paul Dahl. Under Paul Dahls eje blev en ny hestelade opført, og der blev foretaget udvidelser på det eksisterende svinehus. Samtidig blev der ved hjælp af arkitekt Thorvald Jørgensen foretaget omfattende restaureringer af hovedbygningen. Holbæk Ladegaard var fortsat en anseelige herregård, der lå sydvest for Holbæk by.
I 1962 købte Holbæk kommune gården af Paul Dahls søn. Markerne blev udstykket for at sikre nye byggegrunde for byens udvidelse, mens hovedbygning, avlsbygninger og park blev overdraget til den nyoprettede Kunsthøjskolen på Holbæk Slots Ladegaard.
Hovedbygning
Holbæk Slots Ladegaard har haft flere hovedbygninger, men kendskabet til flere af disse bygninger er begrænset. I 1600-tallet var avlsgården under Holbæk Slot meget forfalden. Efter 1661 blev Holbæk Ladegaard en herregård, men der kendes ikke meget til bygningerne.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1798 under Hans de Brinck-Seidelins eje. Han nedrev de tidligere bygninger og genopførte Holbæk Ladegaard på en ny placering. I forhold til den tidligere gård blev den opført længere mod vest.
Denne hovedbygning bestod oprindelig af en hovedfløj i to stokværk af hvidpudset grundmur. I 1892 blev hovedfløjen restaureret. Hovedfløjen blev forsynet med små tårne, og to lavere sidefløje blev i sammen omgang opført. Alle tre fløje har røde tegl. I 1934 blev der fortaget omfattende restaureringer på hovedbygningen. Arkitekten Thorvald Jørgensen stod for renoveringerne. De små tårne samt gavlene blev revet ned, og en ny etage blev tilført bygningen.
I 1963 blev hovedbygning og avlsbygninger ombygget i forbindelse med indretning til højskole.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Kendskabet til flere af de ældre avlsbygninger er begrænset, men det vides at der i 1600-tallet blev opført flere avlsbygninger, heriblandt en stor kornlade, et fæhus og en hestestald.
Endvidere blev der i 1798 opført nye avlsbygninger. Disse blev opført i bindingsværk og med stråtag. I samme omgang blev der i bygningerne indrettet et mejeri.
Flere avlsbygninger kom til i ca. 1850.
I 1929 blev en ny hejselade opført, og det gamle svinehus blev udvidet.
I 1947 blev staldene grundigt restaureret, og den tidligere hestestald blev omdannet til traktorgarage.
Avlsgården blev i 1963 ombygget til undervisningsbrug i forbindelse med indretning som højskole.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Holbæk Slot lå i den vestlige udkant af byen. Efter ødelæggelsen i 1659 blev slottet ikke genopført. Der er kun få rester af voldstedet, bl.a. anes de nu tørlagte voldgrave. På borgbanken findes i dag en bygning fra 1803, kaldet Holbæk Slot, som huser Odd Fellow-ordenen i Holbæk.
Holbæk Ladegaard ligger sydvest for byen delvist skjult af beplantning i et morænelandskab. Under Holbæk Ladegaard hørte avlsgårdene Rørvang og Grandløsegaard.
Der findes flere fredet oldtidsminder i området. På markerne som tilhører ladegården ligger Kirkehøj, ved ladegårdshusene en mindre høj, ved Hellestrup en dysse og 14 høje og i Holbæk by en køkkenmødding. Endvidere er der fundet et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder, bestående af sværd, celter, halsringe, hængekar, bæltesmykker m. m.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Krarup, K.: Levende Stene. 1945.
Thomsen, A.: Holbæk Købstads Historie. 1936-1942.
Thomsen, A.: Jul i Holbæk. 1935-1938.
Thomsen, A.: Op og ned af Algade. 1943.
Thomsen, A.: Omkring Bysøen. 1944.
Thomsen, A.: En Gade fylder Hundrede. 1946.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kunsthøjskolen i Holbæk - Holbæk Slots Ladegård
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Kunsthøjskolen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
kunsthojskolen.dk
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Merløse
Ejer
G.H. Rée
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
14.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
350000 (kr)
Ejendomsskyld skov
14500 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 157 køer, 5 tyre, 26 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 1 karl(e), 1 pige(r), 11 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Holbæk Ladegård hørte samlet: 10.9 tdr. htk. bøndergods, 39.5 tdr. htk. arvefæstegods. Den samlede ejendomsskyld var 475700 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Merløse
Ejer
Pro. F.V. Rotbøll
Herregårdens størrelse
59.05 htk
Skovskyld
0.41 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
180.41 htk
Arvefæstegårde
20.28 htk
Leje- og tyendehuse
63.94 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Merløse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
110.44 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
595.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 385. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm