Vilhelmsborg
Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup, men Vilhelm Marselis opkaldte i 1673 gården efter sig selv.
I midten af 1800-tallet blev Vilhelmsborgs slidte bindingsværksbygning erstattet af en ny hovedbygning opført i klassicistisk stil.
Ejerhistorie
Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup og tilhørte i 1486 en væbner ved navn Orm. I løbet af 15- og 1600-tallet blev Skumstrup lagt sammen med gårdene Østergaard og Moesgaard, og ejendommenes jordbesiddelser blev stærkt udvidede. De tre gårde var i 1660 kommet til den store godsejer Mogens Friis, som fik store dele af Kronens besiddelser nord for Aarhus overdraget og skabte grevskabet Frijsenborg.
Han solgte derfor sine herregårde syd for Aarhus til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som ligeledes havde fået overdraget meget af Kronens gods som betaling for lån, han havde ydet. Gabriel Marselis var blevet meget velhavende som købmand og pengeudlåner, men efter erhvervelsen af sine ejendomme ved Aarhus bosatte han sig her.
Da Gabriel Marselis døde i 1673, blev hans ejendomme delt mellem fire arvinger, og sønnen Vilhelm Marselis overtog Skumstrup og Moesgaard. Umiddelbart efter overtagelsen fik Vilhelm Marselis omdannet sine besiddelser til et baroni. For at oprette et baroni krævedes 1000 tønder hartkorn fæstegårde underlagt baroniet. Baroniet var en måde at sikre arvingerne til godset: baroniet skulle gå udelt i arv til nærmeste arving og kunne hverken pantsættes eller sælges.
Vilhelm Marselis omdøbte Skumstrup til Vilhelmsborg, og hans nye adelsnavn blev Vilhelm Gyldenkrone. Om Vilhelm Gyldenkrone og hans kone boede på Moesgaard eller Vilhelmsborg vides ikke, men inden sin død i 1692 grundlagde hans kone et hospital i Mårslet.
De efterfølgende hundrede år havde baronerne Gyldenkrone mere travlt med at gøre embedskarriere end med at drive landbrug, og Vilhelmsborg blev ikke vedligeholdt. Først i 1788, da Frederik Julius Christian Gyldenkrone overtog baroniet og besiddelserne, begyndte det igen at gå fremad. Han satte bygninger i stand, både på gården men også kirke- og skolebygningerne, og han forsøgte at forbedre landbrugsdriften. Landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet kastede ham dog i svære økonomiske vanskeligheder.
I 1824 overtog Ove Christian Ludvig Gyldenkrone baroniet og flyttede ind i den gamle hovedbygning på Vilhelmsborg. Bygningen var dog i dårlig stand, og da konjunkturerne atter gik fremad, fik han råd til at opføre en ny hovedbygning i 1842-1844.
I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Baroniet Vilhelmsborg blev opløst, og den nye ejer måtte sælge Vilhelmsborg til Lars Niels Christian Hviid i 1923.
Aarhus Kommune købte Vilhelmsborg i 1973, og gården fungerer i dag som Danmarks Nationale Hestesportscenter. Vilhelmsborg er derudover kendt for Vilhelmsborg Festspil, som hvert år opfører en musicalforestilling for et publikum på op mod 20.000 personer.
Hovedbygning
Før den nuværende hovedbygning blev bygget, var hovedbygningen et langt bindingsværkshus i to stokværk. Ifølge en beretning fra 1673 havde bygningen en kort fremspringende tværfløj, et trappetårn og to fløje mod nord og syd. Omkring år 1780 blev bindingsværkshuset revet ned. Øst for den nuværende hovedbygningen ses fundamenterne fra den gamle hovedbygning, der blev udgravet i 1977-1978.
I 1842-44 blev den nuværende hovedbygning opført af Ove Christian Ludvig Gyldenkrone vest for den oprindelige bindingsværksbygning. Den nye hovedbygning blev tegnet af arkitekten Ferdinand Thielemann og blev opført i klassicistisk stil. Hovedbygningen er i en fløj i to etager og med valmtag. Bygningen er grundmuret og kalket hvid. Ydermurene har mange fine detaljer, som er typiske for stilen. Den gennemgående frontispice blev opført nogle årtier senere under Carl Vilhelm Gyldenkrones ejerskab. På den østlige side af bygningen blev der omkring år 1900 tilføjet en pavillon med et såkaldt mansardtag med plads til vindueskviste mellem tagpladerne.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Sydvest for hovedgården ligger en samling avlsbygninger. Bygningerne indgår i dag som en del af driften af Danmarks Nationale Hestesportscenter. To af bygningerne er fra henholdsvis 1855 og 1857. De er opført af kløvede kampesten og udsmykket med sorte flintesten. I gavlene har de enkelte kamtakker.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne fra 1800-tallet er fredede.
Kulturmiljø
Adgangen til Vilhelmsborgs hovedbygning sker gennem alléen. Rundt om hovedbygningen breder sig en stor have, som er anlagt af haveinspektør Schaumburg fra Hannover.
Fundamenterne fra Vilhelmsborgs tidligere hovedbygning øst for den nuværende hovedbygning, der blev udgravet i 1977-1978. Foto: Anders Sinding.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Offentlig adgang til omgivende park, skov og ridecenter samt restaurant i Det gamle Mejeri
Ejer
Aarhus Kommune
Herregårdens størrelse
288 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 288 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Constantinsborg, Favrskov, Marselisborg, Moesgaard, Urup, Østergaard (Aarhus)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
Ove Theodor Carl Gyldenkrone
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
791000 (kr)
Ejendomsskyld skov
225000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 230 køer, 10 tyre, 34 heste, 2 trækstude.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 14 elev(er), 6 pige(r), 12 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten, 12 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Wilhelmsborg hørte samlet: 6.8 tdr. htk. bøndergods, 564 tdr.l. skov (4.5 tdr. htk.), 691300 kr. i fideikommiskapital, 10200 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1031208 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
Baroniet Vilhelmsborg, lensbaron O.C. Ludv. Emerents Güldencrone
Herregårdens størrelse
65.48 htk
Skovskyld
4.50 htk
Mølleskyld
3.18 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
559.39 htk
Arvefæstegårde
10.63 htk
Leje- og tyendehuse
40.07 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Ning - Mårslet
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
81.71 htk
Skovskyld
1.33 htk
Mølleskyld
155.13 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
650.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Skumstup
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 119