Sæbyholm
Tidligere hed Sæbyholm Sæbygaard.
Siden 1801 har Sæbyholm haft samme ejer som Krenkerup.
Sæbeholms tidligere bygninger var placeret på et uregelmæssigt voldsted med grave mod nord og vest.
Den trefløjede hovedbygning fra 1856 blev revet ned i 2013-2014.
Ejerhistorie
I 1355 tilhørte Sæbyholm, der på dette tidspunkt hed Sæbygaard, Ludvig Albertsen Eberstein. Samme år skænkede han gården til Halsted Kloster, der ejede den, indtil gården omkring 1400 blev overdraget til Kronen.
Den danske konge overdrog i 1565 gården til Burchard von Papenheim, der inden da havde været lensmand på gården. Papenheim døde i 1590, hvorefter hans svigersøn Eiler Rud blev gårdens nye ejer. Rud blev efterfulgt af sin søn Borkvard Rud, der i 1647 døde som slægtens sidste mand. Inden sin død opførte Borkvard Rud nye bygninger på Sæbygaard, ligesom han sørgede for at dræne markerne og beskytte dem med diger. Hans enke Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz sad indtil 1660 i uskiftet bo, hvorefter Sæbygaard tilfaldt Borkvard Ruds kusine Lene Rud.
I 1671 døde Lene Rud, og arvingerne solgte gården til Helmuth Otto von Winterfeldt, der også erhvervede sig Utterslevgaard. Af sine nyerhvervelser oprettede Wintersfeldt i 1673 baroniet Vintersborg, som bestod frem til 1801. Det var Wintersfeldt, der gav gården sit nuværende navn - Sæbyholm - og han udvidede han gårdens jordbesiddelser betragteligt.
Ejeren af Sæbyholm Frederik Christian Holck-Winterfeldt valgte i 1801 at opløse baroniet, og han lod derefter Sæbyholm overgå til greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow til gengæld for bl.a. Fjellebro og Skovgaard. Gårdens nye ejer Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow lod Sæbyholm fungere som avlsgård for godset Krenkerup, der var hovedsæde i det grevskab han oprettede i 1815.
Sæbyholm indgik i grevskabet Hardenberg-Reventlow frem til dets opløsning i 1925. I forbindelse med lensopløsningen afstod ejeren Henrik Ludwig Erdmann Georg Haugwitz-Hardenberg-Reventlow 230 ha af Sæbyholms jorde til udstykning.
I 2021 er Sæbyholm ejet af P. Reventlow-Grinling, der også ejer herregårdene Krenkerup, Rosenlund, Kristiansdal, Nielstrup og Nørregaard.
Hovedbygning
Borkvard Rud opførte i første halvdel af 1600-tallet en ny hovedbygning på Sæbyholm. Ruds hovedbygning blev erstattet af en ny hovedbygning opført i 1856 af Ida Augusta Hardenberg-Reventlow. Bygningen blev opført som et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj var domineret af en bred midtrisalit i to etager, der dannede omdrejningspunkt for den symmetriske bygning. Sidefløjene åbnede sig mod nord, hvor avlsgården tidligere havde ligget.
I 2012 blev fredningerne på Sæbygaards bygninger ophævet, og i 2013-2014 blev hovedbygningen fra 1856 revet ned.
Andre bygninger
Avlsanlægget er i dag næsten forsvundet. Blot en enkeltstående avlslænge, der flugter med hovedbygningens østfløj er bevaret. Tidligere har der ligeledes været en avlslænge mod vest, men denne er nu nedrevet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955
"Forsvundne herregårde - Fra Grubbesholm i 1761 til Sæbyholm i 2014" på danmarkshistorien.dk: danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forsvundne-herregaarde-fra-grubbesholm-i-1761-til-saebyholm-i-2014/
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sæbyholm
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Krenkerup, Rosenlund, Vintersborg
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Halsted
Ejer
Heinrich B.C.P.G.C. Haugwitz Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
550600 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 225 køer, 87 kalve, 8 tyre, 40 heste, 1 føl, 8 får. Der sælges ca. 450 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 elev(er), 6 karl(e), 7 pige(r), 14 daglejer(e), 42 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Hardenberg-Reventlow.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Halsted
Ejer
Grevskabet Hardenberg, enkegrevinde Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
107.15 htk
Skovskyld
0.52 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
344.80 htk
Arvefæstegårde
29.32 htk
Leje- og tyendehuse
19.98 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet Hardenberg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Halsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
115.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
411.00 htk
Bemærkninger om godset
Hovedgårdstaksten er med Vintersborgs.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 329. Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm