Dronninggaard
Dronninggaard blev oprindeligt opført som lystslot til dronning Sophie Amalie. Her kunne hun holde store fester og kaninjagter for landets fornemste folk.
I 1685 brændte den oprindelige hovedbygning, og først hundrede år senere blev den erstattet af en ny pragtfuld hovedbygning og omdøbt til Næsseslottet.
Ejerhistorie
Dronninggaard adskiller sig fra andre danske herregårde, fordi den ikke er opstået som en landbrugsejendom mellem bondegårde og landsbyer. I midten af 1600-tallet gav kong Frederik III (1609-1670) et stykke land ved Furesøen til sin dronning Sophie Amalie. Her kunne hun opføre sin helt egen lystejendom. Dronningen opførte sit lystslot i 1661 og brugte stedet til storslåede fester og kaninjagter på en lille ø i Furesøen, der kaldtes Kaninholmen. Kort efter dronning Sophie Amalies død i 1685 brændte hovedbygningen ned. Dronninggaard fortsatte dog med at være et tilflugtssted for kvindelige medlemmer af kongehuset, og frem til 1762 brugte både dronning Charlotte Amalie og prinsesse Sophie Hedevig stedet.
Fra midten af 1700-tallet blev Dronninggaard drevet som en forpagtergård under Søllerød Slot, men i 1772 blev den overdraget til Ditlev Werner von Staffeldt som erstatning, efter han blev afskediget som gehejmeråd. I 1781 købte den rige købmand Frederik de Coninck stedet og satte i løbet af de kommende tredive år sit solide præg på Dronninggaard. Frederik de Coninck stammede oprindeligt fra Flandern, men kom til Danmark i 1765 og kom hurtigt til at spille en rolle for dansk handel.
Frederik de Coninck nød godt af Danmarks neutrale stilling under den amerikanske revolution, og han tjente store formuer på handel med Fjernøsten. Pengene brugte han bl.a. på at opføre en stor ny hovedbygning på Dronninggaard, som fik navnet Næsseslottet. Han anlagde også den enorme park, der omkranser bygningen. Hos Frederik de Coninck og hans familie talte man fransk, og Dronninggaard var et samlingssted for fornemme familier.
I 1822 var konjunkturerne skiftet, og handelsselskabet De Coninck & Co. bukkede under. Dronninggaard blev derfor solgt. I første omgang gik Dronninggaard til J. M. Jenisch fra Hamborg, og Dronninggaard led stort under, at ejeren befandt sig langt væk og ikke interesserede sig særligt for stedets vedligehold.
For Dronninggaard var det øvrige 1800-tal præget af mange ejerskift. Først blev gården i 1845 købt af Th. R. Fønns, derefter af Hans Hansen i 1851 og senere af Johannes Christopher Nyholm i 1860. I 1866 blev Dronninggaard købt af Anders Peder Westenholz, hvis enke Helen Scott Young besad gården efter hans død i 1886. Hun solgte i 1895 Dronninggaard til et aktieselskab, hvorefter jordene blev udstykket og frasolgt. Hovedbygningen blev i 1898 blev restaureret, og herefter blev den i kort tid brugt som hotel. Københavns Kommune købte hovedbygningen i 1934 og indrettede den til rekonvalescenthjem. Senere anvendte Dansk Røde Kors Dronninggaard som asylcenter.
Fra 1985 var Dronninggaard atter i privat eje, og ejes i 2021 af Stig Hølledig. Hovedbygningen er indrettet som eksklusivt kontorhotel for mindre virksomheder, mens parken er blevet restaureret af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Søllerød Kommune.
Hovedbygning
Den første hovedbygning på Dronninggaard blev opført i 1661 af dronning Sophie Amalie. Bygningen var et bindingsværkshus med stråtag efter holstensk model. Denne bygning nedbrændte i 1685.
I 1782-83 opførte Frederik de Coninck en ny hovedbygning med arkitekten Andreas Kirkerup ved roret. Hovedbygningen står endnu i dag og består af en enkelt fløj i tre etager oven på en høj kælder. Bygningen er opført i engelsk, ny-klassicistisk stil. Den er grundmuret og har vinkeltag med mange små kviste.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Da Frederik de Coninck opførte den nye hovedbygning i 1782-83, lod han den ældre Dronninggaard istandsætte som avlsgård. Et maleri af Erik Paulsen viser gården som et trelænget anlæg i bindingsværk med stråtag, samt en beskeden forvalterbolig.
Bygningerne er siden blevet nedrevet.
I forbindelse med indretningen som hotel sidst i 1800-tallet opførtes desuden en stråtækt skovrestaurant, Jægergården, øst for Dronninggaard ved bredden af Furesøen. Stedet drives fortsat som restaurant.
Fredningsstatus 2021: Jægergården er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Dronninggaard er placeret på en halvø ud til Furesøen, beliggende på den østlige side af søen, nord for Virum og vest for Holte. Rundt om Dronninggaard er skov og mod syd ligger Malmmosen.
Haven i dag
Dronninggaards park, der ligger ud til Furesøen, blev i 1996 restaureret og er i dag åben for offentligheden. En enkelt obelisk og en marmorsøjle står opført i haven, men ellers er mange af den romantiske haves oprindelige lysthuse, vaser,skulpturer m.v. er i dag forsvundet. Det er derfor særligt de brede linjer, beplantningen og stierne, som danner rammen om Dronninggaards have.
Haven historisk
Dronninggaards have blev anlagt som en romantisk anlæg i 1780'erne af Frederik de Coninck. Den blev anlagt rundt om hovedbygningen og tog udgangspunkt i otte sigtelinjer. Haven blev beplantet med adskillige sjældne træer og planter og pyntet med flere pavilloner, skulpturer, grotter, vaser, obelisker m.v., hvor imellem de romantiske stier snoede sig igennem landskabet. I haven kan man bl.a. se en høj søjle af norsk marmor, der blev opstillet, i 1784. Søjlen blev prydet med relieffer af kvinder, der skulle symbolisere handel. Man kan også se en obelisk af norsk marmor, som Frederik de Coninck opstillede til ære for Henry Drevon, som var med til at udarbejde planer for havens anlæggelse. På obeliskens fodstykke er der en latinsk indskrift, hvor der står: "Ved hvis snilde og råd denne skønne lund blev genfødt skønnere endnu".
Fakta
Der er offentlig adgang til parkanlægget og Næsseskoven. Hovedbygning kan ses fra stisystemet.
Matrikelkort over Dronninggaard, 1811. Billede: Geostyrelsen.
Dronninggaard (Næsseslottet), 1800-1900. Billede: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
Dronninggaard, 1905. Billede: Adolph Larsen, Statens museum for kunst.
Prospekt fra Dronninggaard over Furesøen. I forgrunden øen Chevallier med det kinesiske lysthus, 1786. Billede: Erik Pauelsen, Statens museum for kunst.
Litteratur
Nystrøm, E.: Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Næsseslottet
Region og kommune
Hovedstaden - Rudersdal
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parkanlæg og Næsseskoven. Hovedbygning kan ses fra stisystem
Ejer
Næsseslottet ApS
Herregårdens størrelse
20 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Park/have 20 ha
Funktion
Oplevelsesøkonomi og erhverv
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
naesseslottet.dk
Amt, herred og sogn
København - Sokkelund - Søllerød
Ejer
G.E. Grüner, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 10 kalve, 1 tyre, 16 heste, 4 føl, 6 får.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 2 pige(r), 6 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Sokkelund - Søllerød
Ejer
Kammerherre R. Fønss
Herregårdens størrelse
35.53 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Sokkelund - Søllerød
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
35.79 htk
Skovskyld
2.77 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Har ifølge Danske Atlas intet bøndergods.
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 232, bd 6 s 22