Frederiksdal (Sjælland)
Frederiksdal fungerede som et kongeligt lystdomæne i en lang periode.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1744-1747.
Til Frederiksdal hører en have på ca. fire ha.
Ejerhistorie
Herregården Frederiksdal har rødder tilbage i den gamle borg Hjortholm, som sammen med andet gods blev skænket til biskop Absalon, hvorved godset kom til at tilhøre Roskilde bispestol. På Hjortholm boede en såkaldt høvedsmand, der skulle sørge for at opkræve skatter samt passe på skovene og fiskeriet. Ved Reformationen i 1536 kom Hjortholm som al andet bispegods ind under Kronen.
Senere forsvandt Hjortholm, men jorderne fortsatte under et kongeligt len indtil 1668, hvor kong Frederik III (1609-1670) fik opført et lille slot på stedet. I de følgende ca. 80 år fungerede Frederiksdal som sommerbolig og lystejendom for medlemmer af kongefamilien.
I 1739 overlod den danske kong Christian VI (1699-1746) Frederiksdal til Johan Sigismund Schulin, men gården var da temmelig forsømt og forfalden. Johan Sigismund Schulin var indvandret fra Tyskland og havde gjort karriere ved hoffet, hvor han blev Christian VI's (1699-1746) minister og fortrolige rådgiver.
I 1743-44 fik Schulin yderligere overdraget hovedgården og avlsbygningerne, men først fra 1747 endeligt skøde på Frederiksdal. Allerede de foregående år havde han dog fået opført den nuværende hovedbygning som sin bolig og refugium uden for København. I 1750 blev Schulin udnævnt til lensgreve som en arvelig ærestitel, dog uden at oprette et grevskab.
Siden Johan Sigismund Schulins overtagelse af Frederiksdal har stedet været i familien Schulins eje. I 1837 blev Frederiksdals besiddelser omdannet til et fideikommis, som var en slags fond, hvorfra familien kunne nyde afkastet, men hverken sælge eller pantsætte godset og øvrige besiddelser.
I 1836 overtog en ny Johan Sigismund Schulin, barnebarn til ovennævnte, Frederiksdal. Han gjorde karriere som embedsmand og var fra 1840 medlem af stænderforsamlingen på Sjælland og 1853-1855 medlem af Landstinget. Hans søn, Sigismund Ludvig Schulin, omskabte interiører og parkanlæg.
I 1930 overgik Frederiksdal til fri ejendom, da fideikommiset blev ophævet. Godset er i modsætning til mange andre herregårde i nærheden af bymæssig bebyggelse ikke blevet udstykket og drives fortsat som skov- og landbrug.
Herregården ejes i 2021 af Carl Christian Sigismund greve Ahlefeldt-Laurvig.
Hovedbygning
Den ældste hovedbygning på Frederiksdal blev opført omkring 1668 af kong Frederik III (1648-1670). Hovedbygningen fremstod som et bindingsværkshus i et stokværk med kælder og tegltag med kvist. Denne hovedbygning blev revet ned omkring 1744.
I 1744-1747 blev den nuværende hovedbygning på Frederiksdal opført for Johan Sigismund Schulin ved arkitekt Nicolai Eigtved. Bygningen blev opført i fransk stil med en fløj og to korte sidefløje mod nord og var i en etage med valmtag oven på en høj kælder. I 1752-1753 blev taget ombygget af J.G. Rosenberg til en mansardetage med mange værelser. Fra havesiden har bygningen et symmetrisk udtryk med en bred trappe til haven i midten af bygningen. I 1977-1979 gennemgik hovedbygning på Frederiksdal en restaurering ved arkitekt J. Raasschou-Nielsen.
Den nuværende hovedbygning er placeret nord for haven og syd for en stor gårdsplads, hvor der også er placeret to andre bygninger ved. Hovedbygningen ligger højt med en smuk udsigt over både skov og sø.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen findes flere avlsbygninger, som dels er opført i grundmur, dels i bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Frederiksdal ligger smukt placeret ved bredden af Furesøen.
Tidligere fandtes der en barokhave på Frederiksdal med terrasser, som er blevet erstattet af en parklignende have i landskabelig stil. Haven på Frederiksdal placerer sig hovedsagligt syd for hovedbygningen.
I området nær Frederiksdal findes flere fredede oldtidsminder samt ruiner af Hjortholms gamle borgsokkel.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde. Statistisk og historisk håndborg for det store og middelstore landbrug. 1961-1974
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1960
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Frederiksdal Slot
Region og kommune
Hovedstaden - Lyngby-Taarbæk
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Carl Christian Sigismund greve Ahlefeldt-Laurvig
Herregårdens størrelse
269 ha
Godsets størrelse
328 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 72 ha, skov 197 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Frederiksdal Slot hører under Frederiksdal Gods, der har et samlet areal på 328 ha. Frederiksdal Slot går også under navnet Frederiksdal Hovedgård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, frederiksdalslot.dk
Amt, herred og sogn
København - Sokkelund - Lyngby-Taarbæk
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.25 htk
Skovskyld
14.08 htk
Mølleskyld
19.45 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 229