Mullerup
I 1548 lod kansler Johan Friis Mullerup indgå i det første danske stamhus sammen med herregården Hesselagergaard. Stamhuset blev i 1572 dømt ulovligt og tanken bag "forhvervet ved vrang undervisning."
Mullerups hovedbygning blev opført i 1884-1887 med inspiration fra den franske renæssancearkitektur.
Ejerhistorie
Mullerups tidligste ejerhistorie er noget usikker. Der er dog ingen tvivl om, at gården var ejet af nogen af tidens mest markante personligheder. Peder Lykke, der ejede gården i begyndelsen af 1500-tallet, var således en af lederne af det jyske oprør, der i 1523 afsatte Christian II (1481-1559). Under Frederik I (1471-1533) blev Lykke belønnet for sin indsats og indtog en ganske anset stilling.
Ved Peder Lykkes død i 1535 arvede sønnen Jørgen Lykke Mullerup. Han havde tilbragt sin ungdom i Ungarn og tjent under den franske konge François I, og efter hjemkomsten til Danmark blev han medlem af rigsrådet. Lykke ejede foruden Mullerup også Overgaard, Lerkenfeld, Christianssæde, Hessel, Ovegaard og Brejnholm, og så var han desuden lensmand på Skanderborg Slot.
Muligvis var hans mange opgaver og spredte besiddelser årsagen til, at Lykke i 1548 solgte Mullerup Gods til Johan Friis, der bl.a. ejede den nærliggende herregård Hesselager. Friis var en af tidens mest indflydelsesrige mænd. Han var kansler og ansvarlig for landets indenrigs- og udenrigspolitik, såvel som for statsfinanserne. Friis udnyttede sit tætte forhold til kongen til at sikre sig Christian III's (1503-1559) samtykke til Friis' fynske besiddelser i fremtiden skulle arves samlet af den ældste mandlige slægtning.
Blot to år efter Friis' død i 1570 blev ordningen kendt retsstridig, og Friis' besiddelser blev delt efter de gældende arveregler, hvor alle brødre og søstre var arveberettigede. Friis havde ingen børn, og det var derfor hans bror Henrik Friis, der overtog Mullerup i 1570. Han døde blot ét år senere, og Mullerup tilfaldt datteren Elisabeth Friis, der bragte den ind i ægteskabet med Jakob Huitfeldt.
I første del af 1600-tallet giftede Mogens Sehested sig med Jakob Huitfeldts barnebarn Lisbeth Gyldenstierne, hvorved Mullerup kom til denne slægt. Sehested udvidede og samlede gårdens fæstegods omkring hovedgården, og han syntes at have været en dygtig og afholdt herre, der udviste stor gavmildhed mod såvel kirker, hospitaler og skoler. Hans søn Niels Sehested overtog gården i 1657, men hans økonomi var så dårlig, at arvingerne, efter hans død, så sig nødsaget til at sælge Mullerup.
Den nye ejer Christen Krarup ejede kun gården i 17 år, inden han i 1700 mageskiftede gården med Anders Skeel mod at få den jyske herregård Vindum Overgaard. Blot to år senere døde Anders Skeel imidlertid under tragiske omstændigheder. Han var på jagt i skovene ved Mullerup, og idet hans hest skulle springe over et led gik geværet af, og Anders Skeel blev skudt! Enken Sophie Amalie Vind fik dog glæde af Mullerup i mange år.
Mullerup forblev i slægtens Skeels eje helt frem til 1815, og især Christian Skeel og hans hustru Catharina Elizabeth de Cicignon, der ejede gården omkring 1800, var nært knyttet til stedet. Trods ægteparrets ønske om, at Mullerup skulle bevares på slægtens hænder, solgte arvingerne i 1815 gården.
Den nye ejer var Gebhard Moltke-Huitfeldt fra Glorup. Hans efterkommere ejede gården i næsten 80 år, men den var ikke deres vigtigste besiddelse, og såvel hovedbygning som gods blev i deres tid forsømt. I 1882 blev gården imidlertid solgt til Christian Ditlev Ammentorp Hansen. Han var uddannet apoteker, men samtidig en driftig og innovativ erhvervsmand, der tjente formuer på sine fabrikker, der producerede smørfarve, osteløbe m.m.
Christian Hansen gik i gang med at forbedre Mullerups bygninger, ligesom han moderniserede godset drift og bl.a. frasolgte størstedelen af fæstegodset. Hansens efterkommere ejer stadig Mullerup i 2021, hvor gården tilhører Nina Bernhoft.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan Mullerups tidligste bygninger så ud. I 1710 opførte Sophie Amalie Vind en ny hovedbygning, der lå omgivet af voldgrave. Den trefløjede bygning var opført i bindingsværk og hovedfløjen var i to etager, mens sidefløjene blot var i én.
Da Christian Ditlev Ammentorp Hansen købte Mullerup i 1882, var Vinds bygning så forfalden, at han rev den ned og opførte den nuværende hovedbygning i 1884-1887. Hansens anlæg, der blev tegnet af arkitekten Charles Abrahams, er stærkt inspireret af den franske renæssancearkitektur. Bygningen består af en hovedfløj, hvis facade mod øst er karakteriseret ved et fremspringende midterparti, der flankeres af små spir, og to større hjørnepavilloner. Ligesom hovedfløjen er såvel midterparti som pavilloner i to etager.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen adskilt af voldgravene ligger et asymmetrisk, trelænget anlæg opført i 1885. Anlægget er løbende blevet renoveret og udbygget.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider.
Øst for hovedbygningen ligger den store park, som i høj grad er præget af de lange lindealléer som Holger Skeel anlagde i midten af 1700-tallet.
Frederik Skeel byggede en ny bro over voldgraven til hovedbygningen. Haven er præget af vandfyldte grave og søer og har fire broer.
Frederik Skeels hustru Catharina Elisabeth Cicignon opsatte en muret sokkel med marmorpiedestal og urne som mindesmærke for sin mand. Også Christian Ditlev Ammentorp Hansen, som opførte den nuværende hovedbygning, har fået et mindesmærke i haven i form af en granitsten med et bronzerelief.
Litteratur
Fyns Tidende 7/8 1955.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Mullerup Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Nina Bernhoft
Herregårdens størrelse
630 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 311 ha, skov 287 ha, andet 32 ha, bortforpagtet 300 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Lerkenfeld, Nakkebølle, Overgaard (Østjylland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Gudbjerg
Ejer
Christian Ditlev Ammentorp Hansen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
22.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
381976 (kr)
Ejendomsskyld skov
404600 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 170 køer, 80 kalve, 7 tyre, 28 heste, 5 føl. Der sælges ca. 225 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Godset Mullerup hørte samlet: 141.5 tdr. htk. bøndergods, 782 tdr.l. skov (17.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1585048 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Gudbjerg
Ejer
Stamhusbesidder Grev A.G. Moltke-Hvitfeldt
Herregårdens størrelse
47.29 htk
Skovskyld
17.26 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
289.86 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.66 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Gudbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
38.93 htk
Skovskyld
13.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
295.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 574
