Vandrerute: Brejninggaard

Ved Brejninggaard går en sti rundt om voldgraven, der omkranser herregårdens hovedbygning. En længere vandrerute på 5,4 km. starter i den nærtliggende by Spjald, hvorfra man kan gå langs marker og krat frem til Brejninggaard. Hovedbygningen er med sine særlige terrakottaudsmykninger en af landets mere særprægede renæssancebygninger, men det samlede anlæg adskiller sig også fra mange andre danske herregårde, da højdeforskelle i landskabet gennem århundreder har gjort det muligt at udnytte vandkraften som ressource ved at opføre flere møller i området.

Produktionen på Brejninggaard var i århundreder knyttet til vandkraften, og længe hørte flere møller under herregården: En kornmølle, to stampemøller og en mølle til dampbrænderi (brændevinsbrænderi). Baggrunden for dette skal findes hos Hans Lange, der omkring år 1580 omlagde både kildevæld, bæk og eng til et omfattende vandledningssystem, der omkransede hele herregården.

Syd for Brejninggaards hovedbygning udspringer Brejning bæk i et af Vestjyllands største kildevæld. Vandet falder 11 meter forbi gården til en dal mod nord, der har gjort det muligt for Hans Lange at udnytte vandkraften. Her anlagte han en dæmning, der skulle holde vandet tilbage, så vandet kunne kontrolleres gennem en kanal og føres til de møller, der blev opført ved Brejninggaard. Dermed kunne vandkraften, foruden at give vand til herregårdens voldgrav, udnyttes til møllebrug, og herregårdens drift kom dermed til at tage udgangspunkt i vandkraften. Anlægget var i brug i århundreder – indtil midten af 1900-tallet – og kan endnu ses.

På Brejninggaard var der en kornmølle, der indtil midten af 1800-tallet var sognets eneste, og dertil var der to stampemøller, der drev stampere (lodrette bjælker) ved hjælp af vandkraft. På Brejninggaard blev stampemøllerne drevet af godsets fæstebønder og brugt til felberedning dvs. behandling af (fåre)skind til læder. Felberedning var et håndværk og egentlig forbeholdt købstæderne, men på trods af det fik Brejninggaard i 1684 kongelig bevilling til at drive felberedning. Fæstebønderne kan dog meget vel have drevet felberedning længe før det.

I begyndelsen af 1800-tallet døde felberedningen ud. Brejninggaards yngste stampemølle forsvandt, mens den anden mølle i 1851 blev ombygget til et dampbrænderi, så der kunne produceres brændevin. Da Brejninggaard i 1882 skiftede ejer, blev dampbrænderiet frasolgt særskilt. I stedet for dampbrænderi blev der nu oprettet en købmandshandel på stedet, mens det gamle møllebrug blev drevet videre som en korn- og benmølle.

Brejningaards sidste vandmølle, den gamle kornmølle, fik i 1917 installeret en dynamo, så møllen kunne bruges til strømproduktion, hvilket fortsatte langt ind i 1900-tallet.

Siden 1942 har herregården huset Brejninggaard Efterskole og er et eksempel på, hvordan herregårdene i stigende grad i 1900-tallet blev anvendt til andre formål end den oprindelige godsdrift.