Vandrerute: Frederiksdal (Lolland)

Vandreruterne omkring Frederiksdal på Lolland tager med skov, søer og have både den besøgende på en tidsrejse igennem et historisk herregårdslandskab og med sin kystnære beliggenhed med udsyn til en vindmøllepark og moderne kirsebærlandbrug igennem et mere nutidigt produktionslandskab.

Det alsidige landskab omkring Frederiksdal giver mulighed for en flere oplevelser i landskabet. Der findes dog i haven en unik fredet bygning, der med sin særlige karakter, fortæller om både herskabelig havekunst og kulturhistoriske strømninger knyttet til tidligere tiders fascination af det fjerne østen.

I haven nord for hovedbygningen ligger et lille kinesisk tehus opført i forbindelse med omlægningen af Frederiksdals have fra en fransk have til engelsk have i 1914. De engelske haver, der for alvor blev udbredt på danske herregårde i 1800-tallet, kunne også hente inspiration fra Østen. Det kinesiske tehus ved Frederiksdal er et sent eksempel herpå.

Både inspiration og fascination af Østen går imidlertid længere tilbage, særligt i kølvandet på kolonialismen og den øgede verdenshandel i 1700-tallet. Ældre, men lignende havehuse opført i rigt udsmykket og farverigt bemalet træ kendes således også fra andre herregårde og kongelige slotte. Ved den sjællandske herregård Dronninggård ved man efter malerisk forlæg fra 1786, at der har været et kinesisk lysthus, tehus eller en pavillon, og i Søndermarken ved Frederiksberg have findes der den dag i dag stadig en kinesisk pavillion, der oprindeligt blev opført i 1787. I haven ved Liselund findes også et kinesisk lysthus opført omkring 1801.

Denne fascination af især Kina kendes måske bedst fra stilelementer inde fra herregårdenes hovedbygninger, hvor den manifesterede sig i en veritabel modedille blandt velhavere fra 1740erne med såkaldte ”kineserier” på tapeter, møbler, spisestel og andre interiørelementer. I begyndelsen af 1900-tallet øjnes fascinationen stadig i populærkulturen i form af forbruget af eksempelvis eksotiske cigaretmærker og mode med dekorative mønstre inspireret af Østen og for perioden særligt det man dengang betegnede som ”Orienten”. Turbanlignende hatte fandt blandt andet deres vej ind i kvindemoden i en periode, og på den østjyske herregård Gammel Estrup røg komtesserne egyptiske cigaretter.

Inspirationen til de dansk-kinesiske lysthuse kunne komme mange steder fra. Designelementer på pavillionen i Søndermarken var decideret kopieret fra et arkitektonisk værk ved navn ”Design of Chinese Buildings” fra 1757, og på Liselund var det godsejeren Antoine de la Calmette egne rejseskitser i 1790’erne af blandt andet et kinesisk lysthus i Potsdam opført af Frederik den Store i midten af 1700-tallet, der fungerede som forbillede.

De små kinesiske huse kunne suppleres med østligt inspirerede elementer både indenfor på vægge med kunst og i interiør og udenfor af det omkringliggende landskab. For eksempel på Liselund hvor der plantedes en hængeask, der skulle henlede tankerne på fremmedartet og eksotisk bevoksning genkendeligt fra eksempelvis kinesisk porcelæn.

Eksotiske elementer af forskellig karakter, ikke kun kinesiske, spillede altså en vigtig rolle indenfor og udenfor herregårdenes hovedbygninger. Ligesom andre interiørdele er de kinesiske tehuse således med til at skabe et idealiseret og kultiveret rum, der afspejler ejerens videnshorisont men også økonomiske formåen, i kraft af at kolonialvarer som for eksempel the, kaffe, porcelæn og sukkers høje værdi.